torsdag den 28. februar 2008

Orlov

Jeg har fået orlov fra psykologen. Var der idag. Uden tårer, men med smil, grin og en spirende livsglæde. Fortalte om ugens oplevelser og "sætten på plads" i mit hoved.

Drengens bekymringer om døden debatteret. Håndteringen fra vores side lige efter bogen.

Kan komme igen hvis behovet opstår. Uden venteliste året ud. Vi er begge forberedte på, at vi ses igen hvis tiden med spirende liv indeni - alias baby - opstår. For der vil måske være noget angst at tale om. Men jeg er fri for det nu. Jeg kan håndtere det der er - sorgen. Arbejde med den.

Hun turde slippe mig fri. Kunne se, at jeg har forvandlet mig fra døden fra Lübeck til et menneske igen - at jeg har fundet fred med beslutningen. Et andet menneske kigger frem, end det der var før den 10. januar 2008. Et mere accepterende menneske, mere kontant på nogle områder, mere sårbar, mere opmærksom, mere af det hele. Og som hun sagde: jeg tog solens stråler med indenfor.

Jeg har det faktisk godt.

8 kommentarer:

anjoe sagde ...

Majsen, det var dagens mest positive læsning. Flot beskrevet og flot at du (med hjælp) har fået bearbejdet det oplevede i sådan en grad, at du udstråler noget helt nyt nu ;-)

Anonym sagde ...

Hvor jeg under dig den ro. N�r man ikke har oplevet det samme som dig, kan man ikke helt s�tte sig ind i alle f�lelser/tanker. Men du h�ndterer det s� flot. Dejligt at du deler med os andre.

hanneb sagde ...

Godt for dig at du er nået så langt på så kort tid. Kærlige tanker til dig.

Majsen sagde ...

Anjoe: Tak skal du have. Dog ikke klaret uden hjælp på sidelinien.

Perle: Uro er bestemt ikke rart. Ikke at vide, hvor man skal gøre af det. Jeg vælger at dele, da der desværre bare i Skejby området står 100 forældre par om året der mister deres børn. Det er rart, at have steder hvor man kan læse at det man gennemgår faktisk er helt normalt. Og så er det min form for dagbog velsagtens.

Hanne B: Tak skal du have. Der er stadig noget vej, og der skal tiden hjælpe mig og os.

Grønlandsposten sagde ...

Kære Majsen
Din blog er stærk læsning. Har flere gange sidet med en tåre i øjenkrogen. Også i dag, men denne gang af glæde. Du udstråler en enorm styrke og vilje til at komme videre, til at leve med de udfordringer, livet stiller dig overfor. Jeg ønsker alt godt for dig og din familie.
Hilsen en, der læser med hver dag

Majsen sagde ...

Kære Grønlands entusiast: Velkommen her og tak for din kommentar.

Jeg ved godt, at bloggen her bl.a. omhandler livet når det raser og gør ondt. Det er og har været, en grim omgang. Hvis man kan forestille sig hvordan det er, kan man gange virkeligheden med 10. Det ER slemt at gå igennem. At miste sit barn. Men man skal lære at leve med det og det gør jeg/vi. Vi vælger at Jacob skal indtage en fin plads i vores liv istedet for noget der er grimt og dystert.

Det har han fortjent - og det har vi også.

Alphafeen sagde ...

Turbo kvinde, det er sgu godt gået!
Kram fra Nørrebro tværs over vandet!

Majsen sagde ...

Alphafeen: tilbage igen...