Jeg kom med på et afbud i dag til en snak hos et menneske der vil mig det godt. Hun skal grave lidt ind under huden og hjælpe mig videre. Videre med, at jeg skal finde ro og fred med den beslutning vi traf for Jacob. For ro og fred er ikke just hvad kendetegner kaos'et i mit hoved omkring det hele.
Som vi talte om, ved min forstand godt at det er det rigtige. Men det følelsesmæssige og beskytter genet tager over og stjæler al fornuft. Sådan i korte træk fik jeg at vide, at jeg er en mor med ufattelig stor tilknytning til mine børn. Hvis alle børn havde en mor som mig, kunne samfundet være helt rolige - for børnene kunne på ingen måde få det bedre end under mine vinger. Det er også lidt selv den oplevelse jeg har af tingene.
Jeg kan slet ikke rumme at se, når forældre ikke er opmærksomme på deres børn og børnenes behov. Jeg har lyst at tage dem til mig de små. Men I kan være sikre på derude, at hvis jeg møder jer og I ikke er ordentlige ved jeres børn, så holder jeg ikke min mund. Jeg har før passet fremmede op og fortalt dem, hvad jeg mente om deres manglende håndtering, eller grimme sprog overfor de små sagesløse personer. Små mennesker der sætter al deres lid til deres forældre - de har jo ikke andre. Dem skal man skisme opføre sig ordentlig overfor og statuere et godt eksempel. Elsk dem de små - på den rigtige måde.
En omkring mig har ikke helt kunnet forstå, hvorfor det tog mig så forholdsvis længe at træffe beslutningen omkring Jacob. Men som en anden måtte sige til hende: "Husk nu, at vi har at gøre med et menneske, der syntes det er fedt at få et gavekort på en abe i fødselsdagsgave (orangutang vi bidrager til på Borneo). Hun går i vi andres gemmer for, at samle tæpper, telte osv. ind til nødstedte personer ved naturkatastofer. Donerer julekurve fra jobbet til Frelsens hær og mødrehjælpen, da andre har mere brug for det end hende selv. Et sådant menneske er jo ikke ligeglad og mekanisk".
Ovenstående passer godt på mig. Jeg er sgu ikke uden følelser. Faktisk sidder de helt uden på tøjet af mig. Nu skal hende damen i dag hjælpe mig med, at få styr på de dersens følelser. Jeg glæder mig til at mødes med dig igen Fru dame.
2 kommentarer:
Hvor er det godt at læse at du har en du kan snakke med om tingene. Det skal helt sikkert nok lykkes dig at forlige dig med tanken om den beslutning I tog angående Jacob. Du/I tog en helt rigtig beslutning og den blev taget med den største kærlighed en mor kan gi sit barn.
Held og lykke fremover.
Knus Jane
enaj: Jeg håber bestemt at kunne forliges med beslutningen en dag. Og for hver dag der går, er jeg en dag tættere på at det også lykkeds.
Send en kommentar