søndag den 24. februar 2008

Misundelse

For mange måneder siden købte vi billetter til gårsdagens muscial. Dengang snakkede vi om, at når vi skulle derned måtte vi håbe, at det ville blive en af de aftener hvor jeg ikke skulle have mega kvalme og opkast. For det var jo ligesom kendetegnet for graviditeten. Vidste også, at når vi skulle derned ville maven strutte rigtig godt ud - vi ville være i sidste semester.

Men jeg sad bare der med flad mave. Der var mange struttende der gik rundt. Jeg var så misundelig. Det skulle have været MIG det der. Mig der skulle have siddet og lyttet musik samtidig med, at jeg hvilede hænderne på maven.

Jeg vil så gerne være tyk igen. Snart. MEGET snart. Det bekymrer andre når jeg siger det. Jeg kan se hvad de tænker. De bliver så bange - åh nej - hvordan skal det da gå? Men pleeeeease - bliv i troen sammen med os på, at det kan blive godt. Vi har jo bevist det een gang før. Vi har selv troen på det. Samtidig med at vi bærer på sorgen. Når vi kan, så kan I også. At gå rundt og bære på for mange bekymringer hjælper ingen - uanset hvad det er. Vi er sgu nødt til at tro på det her satans liv. Selvom jeg og vi godt ved, at roen bliver svær at finde til nye 9 måender, så opgiver jeg ikke håbet. For vi tror på tro, håb og kærlighed. Og vi tror på, at vi skal være forældre til 3 børn.

8 kommentarer:

Jane sagde ...

Selvfølgelig skal I være forældre til 3 børn og selvfølgelig skal det nok lykkes for jer.
Det blir hårdt at være gravid igen, meget hårdt, men hvis nogen kan klare det, så er det dig. Det blir 9 måneder med "håb det bedste og frygt det værste". Jeg ved jo hvordan det er, men tro mig, det er det hele værd.
Og får du brug for små bitte sokker, så ved du hvor de kan fåes;-)
Kh Jane

Majsen sagde ...

Dejligst Jane: Hele dette helvede som det jo har været, medvirker også at man kan meget mere end man tror. Jeg har altid sagt: hvis nogle tog mine børn fra mig, kunne de ligeså godt tage mig med. Men man rykker sig.

Og jeg kan - trods alt muligt - godt rumme igen. Ikke sagtens, men jeg kan.

Kram

Anonym sagde ...

Som enaj sir, så skal I da bestemt være forældre til 3 børn. Og det er jer og kun jer som skal bestemme at det skal være sådan. Det skal helt sikkert gå godt, selvfølgelig gør det det :-)

Maomis sagde ...

Selvfølgelig skal du da nok klare det. Det bliver uden tvivl en hård graviditet at komme igennem, men det tror jeg den gør uanset hvornår den kommer.

mig selv sagde ...

SELVFØLGELIG skal I da være forældre igen, ???????????? til dem der ikke forstår det!!
Selvfølgelig skal I da det !!hvordan kan man tro / forvente andet? hvordan kan man igrunden det??

Majsen sagde ...

Til alle: Ja det skal nok blive en streng omgang. Det er jeg overbevist om.

Men nu skal vi jo først lige se, om lykken endnu engang vil tilsmile os. Det er jo sådan set første forudsætning for livets små mirakler.

Når tiden engang forhåbentlig kommer, er jeg sikker på I nok skal høre om kvalme, bekymringer, tanker osv. For selvfølgelig vil det være sådan.

Anonym sagde ...

En kommentar fra en anden englemor..

Det er nu 4 måneder siden jeg msitede min søn, knap halvejs i graviditeten, på noget nær samme måde som jer, og endda også på Skejby - Har virkelig kunne leve mig ind i det du har skrevet, kan se afdelingen for mig.

Nå men, mange sagde til os "I må bare i gang igen" - Det blev vi utrolig stødt over, som om en ny graviditet ville er statte vores lille Elias.

Da vi så MEGET hurtigt kom og fortalte at nu var jeg rent faktisk gravid, testet positiv to måneders dagen for Elias fødsel, og senere død, blev nogle folk nærmest forargede, og forfærdede "Tør I det?" og "Er det ikke for risikabelt?" kom faktisk mere end et simpelt tillykke!

Jeg støttede mig op af ord fra en anden englemor, som sagde at da hun havde mistet sit barn, var spørgsmålet ikke om hun turde, nej for hende var det et spørgsmål om hun tude lade være. Den tyggede jeg lidt på, og blev enig med mig selv om at hun havde ret - Tør vi lade være med at få endnu et barn, tør vi give os selv og vores store unger oplevelsen af at miste et barn som det sidste, har vi lyst til at afslutte børneflokken med en engel?

NEJ!! - Her sidder jeg i 14. uge, og kan konstatere at for mig er tiden i denne graviditet gået fantastisk hurtigt, og angsten er først indtrådt sammen med at jeg nu nærmer mig første gennemscanning.

De er så søde på Skejby, og jeg er blevet scannet hver 3. uge siden 8. uge. Jeg vil tro du får samme tilbud, eftersom vores forløb minder lidt om hinanden :)

Smil fra Nadja

Majsen sagde ...

Nadja: Jeg vil gerne indlede med et stort TILLYKKE med det lille nye liv hos dig og jer.

Dernæst sige tusind mange tak for din kommentar. Den løfter mig virkelig op. Det er så rart med disse ordstrømme. Det kan være små bitte sætninger der gør, at dagen bliver god. Dine startede min dag på en dejlig varm måde.

Du har helt ret. Vi vil ej heller slutte her med vores dejlige Jacob. Vi vil lade både os, men også storebror opleve glæden ved endnu et familie medlem. Det er det vi håber på. Som du selv skriver kan intet erstatte vores engle. Et nyt medlem skal ej heller leve i skyggen af det døde barn. Det er dets eget. Og vi favner dem alle - levende som døde - på hver deres individuelle måde.

Jeg selv har også fået lovning på, at jeg må bruge Skejby's scanningslokaler næsten dagligt, hvis det er der behovet ligger. Ved godt, at det ikke kan redde eventuelle "fejl og mangler" hvis det skulle ramme igen. Men alligevel fornemmer jeg, at det kan lindre tankerne omkring det.

Jeg har ikke været ret aktiv inde på smaa-engle, men brugt stedet her for afløb. Alligevel har du formået at finde vej hertil.Tak for det.

Et kram til dig og tanker i Elias's retning.