mandag den 18. februar 2008

Endnu en milepæl

Lille drengen bliver en måned i dag. Det er både lang tid siden og alligevel er det gået hurtigt.

På gravstedet har blomsterne ligget ligeså fint i næsten 4 uger. I morgen er det 4 uger siden han blev begravet. Vejret og regnen har holdt blomsterne rigtig fine. Men i går måtte jeg ved selvsyn konstatere, at blomsterne synger på sidste vers. Derfor er der dømt tur til blomsterland i dag. Jeg skal gøre det pænt deroppe. Graven er ikke anlagt endnu, men der skal tales med graveren om det.

Det er sådan lidt en milepæl - nu skal vi videre hvad det angår. Graven skal ændre udseende til det, den skal udstråle i mange år. Det er mærkeligt, at man skal "designe" ens barns lille have. Vi har nogle ideer og tror det bliver fint. Men indtil da, skal jeg lave en midlertidig løsning. Og det skal ske i dag.

Det piner mig virkelig meget, at jeg skal rydde, hvad der engang var, smukke kranse og buketter af stedet. Det var jo tanker og hilsner fra nær og fjern. Nu forsvinder de bare. Ned i en dum affalds container.

Alt dette kan lyde som om, at jeg ikke VIL videre. At jeg vil stå i stampe og dvæle. Sådan er det nu ikke. Men for mange forandringer er ikke lige min stærke side i øjeblikket.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej ven

Lige nu sidder jeg på kontoret og ser ud i haven mens jeg tænker på jer. Jeg kan delme godt forstå du ikke synes om forandringer! Og da slet ikke når de på den måde kan gøres op i tiden efter Jacob. Det er så svært at forholde sig til at man skal smide blomsterne ud og begynde på et nyt kapitel. For sådan føles det jo.

Man kan ikke dvæle ved sin sorg. Jeg har aldrig brudt mig om at folk kan finde på at sige sådan noget som: "Det er ikke sundt at dyrke sorgen".... Øøøhhh nej...

Men sandheden er jo at man er mor til en engel som man er mindst lige så stolt af, som det levende barn man har. Og det barn man har hos sig "dyrker" man jo også i stor stil. Man går måske i en mødre gruppe og taler om de forskellige udviklingstrin og dermed også de nye kapitler.

Gør man det samme omkring tankerne og følelserne for sin lille engel, så skal det nogle steder tolkes negativt. Det forstår jeg ikke...
Man er jo bare mor.. På godt og ondt.

I mit univers er det godt at man tager sig god tid til at mærke tankerne og alle følelserne. At man får dem arbejdet i gennem - hvis man altså kan sige det sådan. For jeg er sikker på, at hvis man ikke gør det så er det så absolut mere usundt. Det skader langt mere på sigt.

Som mor kender vi alle til følelsen af at vores lille pode vokser og vi skal med jævne mellemrum pakke tøjet væk og op i en større størrelse. Og hver gang føler vi et lille stik for vi siger jo farvel til et kapitel og goddag til et nyt.

Ikke noget under at man føler smerte ved at skulle stå ved sin søns gravsted og arrangere hans have. Smide blomster væk og plante nye. Det varsler nye tider og nye tanker der skal tænkes.

Jeg håber at du på din egen måde kan finde glæde i at give Jacob en smuk have. Gøre de ting for ham som du føler rigtgt.
Jeg er sikker på at han er stolt af sine forældre og sin bror!

Knus og tanker
Berit

Majsen sagde ...

Berit - du er intet mindre end FANTASTISK. Ved du godt det? Siger herren i huset det til dig hver dag? For du er sådan en, der bør høre det hver dag. Du skal indhylles i det. For sådan er du nemlig. Derfor er jeg glad for, at du er i mit liv.

Og der blev SÅ fint hos Jacob. Ikke alle blomster røg ud - nogle kunne klare en lille omgang mere. Så virker det faktisk heller ej så hårdt. Jeg tror faktisk han er lidt stolt af hans mor. For hun gør det allerbedste for ham, som hun kan.

Anonym sagde ...

Det lyder overhovedet ikke som om, at du ikke vil videre.
I stedet er du i gang med endnu et afsked... og dem kommer der et par stykker af endnu.

En masse tanker til dig og din familie og ikke mindst lille prutten i dag :)

Majsen sagde ...

Frederikke: Sådan havde jeg slet ikke set det, men det lyder rigtigt i mine ører.

Anonym sagde ...

Giv dig tid. 4 uger er ikke alverden til at bearbejde sorg i. Og slet ikke over jeres lille Jakcob. Du skal nok komme videre i dit eget tempo og ingen bør anfægte de følelser du lægger i alt omkring det.

Dejligt lige at læse, at det gik godt i dag. Du/I skal nok få "designet" en smuk have til jeres engel.

Tanker i din retning.

Majsen sagde ...

Perle: Jeg tager mig al den tid jeg skal bruge. Uanset hvad andre måtte mene om den sag. Der er nu igen pegede fingre (tror jeg ikke), men om de dukker op lige pludselig ved jeg ikke. Man har bestemt hørt om sådanne tilfælde og det er jo ganske forfærdeligt. Specielt hvis de er udtalt af folk der selv har børn.

Man kan måske forestille sig hvordan man vil reagere på at miste sit barn. Men virkeligheden overgår fantasien. Man kan rundt regnet gange fantasien med ti. Grimt regnestykke - ikk'?

Og tak for dine søde ord i øvrigt.