Barnet i os alle

Vi har leget. Inde og ude, oppe og nede. Nu er der timeout med sovende dreng på sofaen.

Følgende udspillede sig ovenpå i dag:

Mor: "nej du skal ikke gå ind i soveværelset. Der er så koldt derinde - vinduerne er åbne. Vi kan lege på dit værelse"

Dreng: "jammen jeg skal liiiiiiiiiiiigge holde en tale for de voksne"

Mor: "jeg er da også voksen og er på dit værelse. Jeg vil gerne høre din tale herinde"

Dreng: "nej mor - du er altså ikke en RIGTIG voksen"

Mor: "nåh - og hvorfor er jeg så ikke en rigtig voksen?"

Dreng: "det er du altså ikke. Du leger alt for meget. Du er et lille barn"

Faktisk så tror jeg, at jeg har det rigtig godt med at være knap så voksen i dag. Så behøves jeg vel ikke tænke på aftensmad???