onsdag den 13. februar 2008

Køleskabets nødråb

Køleskabet råber af mig. Ikke efter et bad eller lign. Det fik det nemlig i lørdags. Men det er sulten. Dets mave er efterhånden så tom. Køleskabet tror ikke på, at det kan overleve længe på et par rødløg, mælk, lidt juice, yoghurt og nogle få rester pålæg. Det har nemlig en stor mave, så tingene fylder ikke så meget lige nu.

Jeg vil gerne købe noget mad til det, så det kan blive mæt igen. Der plejer at være mange gode ting i det. Uh jeg er en dårlig mor til køleskabet lige nu.

Casen er bare den, at knægten har været syg, pevet i adskillige dage og slet ikke været på toppen. Det har været en grim omgang for ham. En indkøbstur ville være det rene tortur. Herren har haft nogle rigtig lange dage på job - eller skal vi sige jobrelateret........:-) Derfor har vi lige levet af det der var.

Men i dag SKAL han i tøjet den lille. Og han bliver slæbt med. Jeg ved det bliver en tur med skrigende barn under hele scenancen. Et rigtig Bilka barn - I ved, dem der laver flitsbue og sån... Men jeg er jo en rigtig overskuds agtig mor - det kan jeg da sagtens kapere!!! Tale til ham i et roligt stemmeleje og bare tage det hele med ophøjet ro. Gå hjem og bage boller, nippe rundt, smile sødt dagen lang og naturligvis også lige luge hele haven. NOT!

Hånden på hjertet - jeg er lige på nippet til at få nok af pyldren. Og nok af det køleskab der konstant råber af mig. Kan jeg ikke bare lige få 5 minutters ro?

........og straks får hun dårlig samvittighed over, at sige sådan noget. Han har jo ikke haft det godt. Sådan noget skal en mor jo tage i stiv arm.

5 kommentarer:

Lotte sagde ...

www.torvet.dk

Anonym sagde ...

Ja, det skal en mor tage i stiv arm. Men mor kan nu også blive "træt".

Mine pædagoiske evner ville blive begravet og ungen bestukket med noget lækkert under indkøb.

God tur.

Anni Albæk sagde ...

Og så er det, at vi alle kender "hende"!!! Hende for hvem livet er en leg - hende, der selv bager rugbrød, er up-to-date med nyheder, ser deadline, drikker smart kaffe mens barnet opkaldet efter en indisk prinsesse sover roligt (og som i øvrigt når hun er vågen i en alder af 6 mdr. kan alfabetet), hende hvis duge altid er glatte, julegaverne er mindre kunstværker, hende der aldrig bliver sur og som overgår selv Jamie Oliver i madlavning - og det på en hverdag. Vi kender hende til fuldkommenhed. Og vi tror, at hun findes, og at vi ser hende på gaden. Vi har helt glemt, at hun kun lever et sted - i vores egen fantasi og forventninger til os selv.

Anonym sagde ...

annilouise, hun lever da også uden for vores fantasi. Det er da Anette Heick ;o)) Glemmer aldrig hendes kommentarer om hvor let det er at have et barn (yeah right, din mor tager jo ligesom også med rundt og klarer alt mens du er på!).

Anyway, fik du handlet??

Majsen sagde ...

Lotten: den skal jeg vist have i mende.

Perle: det gik faktisk uden skræk scenarier. Altså lige bortset fra, at han ikke helt forstod hvorfor vi ikke skulle have de ting som han nu fandt. At han så også faldt i søvn på vej hjem i bilen, og sov i næsten 1½ time - ja den kom faktisk lidt som en gave.

Annilouise: No no no - det ER jo mig du har beskrevet. Sagde hun og kiggede rundt på nullermænd i hjørnerne.

Fantastisk formulering i øvrigt. Med dine evner må du gerne blive min præst.