fredag den 15. februar 2008

Av av av

Det er 4 uger siden idag. Jeg ved, at jeg præcis på klokkeslettet nu, for 4 uger siden lå og beundrede Jacob. Havde det ringe pga. morfin drop. Opkast og ubehag fjernede dog ikke fokus fra min skønne lille dreng. Hvis bare jeg kunne skrue tiden 4 uger tilbage. Hvis bare jeg lige kunne holde ham een gang mere.

Vi har ikke været på kirkegården i dag. Ikke med min gode vilje. Men drengen herhjemme er bange. Bange for, at vi skal dø. Han taler meget om, at hvis man bliver kørt over så dør man. Hvis mor går ud af døren, så dør hun måske.

Jeg har spurgt ham, om der er andet han er bange for. Det er der. Han er bange for lillebror. Eller dvs. han er bange for, at komme op til ham. For på kirkegården bliver man begravet. Han har spurgt om vi ikke kunne lide lillebror. Jeg har fortalt ham, at vi rigtig godt kan lide Jacob og elsker ham rigtig meget. Så siger han: hvorfor har I så begravet ham?

Det smerter i mig at tænke på, om min lille dreng tror at dem man elsker meget højt, dem begraver man bare.

Han har også sagt, at vi ikke skal have en ny baby. Adspurgt hvorfor, så er svaret: babyerne dør jo bare mor.

Min lille skat skal ikke gå og tænke disse tanker. Jeg vil tale med landsforeningen til støtte ved spædbarnsdød i aften. De må have gode råd til, hvordan man tackler disse forhold. For han savner også hans lillebror. I søvne har han råbt: lillebror - jeg savner dig.

Han er bestemt ikke den eneste.

6 kommentarer:

Sebastian sagde ...

Åh, nej jeres lille stakkel.
Den er svær den børnelogik, og det er ikke ligetil at finde ud af at få ham det forklaret, så han ikke bliver endnu mere ked.
Jeg ville bringe Gud og engle ind i forsøget på at hjælpe ham med at håndtere det. Måske også jeres præst, og kommentar-præsten (nu kan jeg jo ikke huske, hvad du hedder [undskyld]) kan hjælpe jer på vej?
Håber, at du fik noget fornuftigt ud af foreningen også.

Bitten sagde ...

God idé Majsen,at finde lidt erfaring på området at lænesig opad.Forpuha hvor må det være slet slet ikke til at bære at opleve ens barn afmægtige børnelogiske reaktion på jeres smertefulde tab.

Jeg synes han er meget dygtigt til at sætte ord påtankerne og følelserne allerede.

Stort kram Og god weekend til hele familien.

Sebastian sagde ...

I min indbakke til morgen lå dagens bøn fra Kristeligt Dagblad, og ikke at den var relevant lige nu; men under den var der flg:

Hvordan tackler man børns angst for døden?

Majsen sagde ...

Seb: Tak for linket. Læser det lige senre. Og tak for din din store omsorg.

Foreningen havde desværre lukket på telefonen da jeg ringede. Lagt besked, så nu venter jeg en opringning.

Bitten: Han er super dygtig til det med ord. Lidt for dygtig fristes jeg til at sige. Han burde ej tænke sådanne ting her.

Sælv reddi go weekend.

Maomis sagde ...

Hold da op, det er i sandhed stærke sager din lille dreng der kan diske op med. Jeg kom tilfædigt forbi og faldt over dette indlæg. Det rørte mig på en særlig måde da jeg selv har oplevet at miste min datter. Det gør mig så ondt at I måtte sige farvel til lillebror på den måde. Det er så stygt og frygtelig umenneskeligt. Jeg har ingen andre børn og derfor heller ikke erfaring med at takle sådan en situation. Jeg håber du snart får fat i landsforeningen. De varmeste tanker Sofie

Majsen sagde ...

Kære Sofie/maomis:

Tak for besøget. Jeg har også været ovre på din side nu. Læst historien om elisabeth. Og hvor jeg stadig græder. Virkelig. Hvor er hun bare den skønneste lille pige. Selv jeg har svært ved at forstå, at hun ikke er hos jer. Historie berører mig virkelig meget.

Alt det bedste til dig og jer. Kigger lige forbi dig igen.