fredag den 29. februar 2008

Mors kødgryder

Der er dømt lækkerier i aften. Gæster til dyrekølle - stegt som vildt. Dertil alverdens tilbehør. Majsen har køkkendag. Jeg elsker at kræse om mad, få alle smagsstofferne ud i fuld flor. Nyde gode rødvine dertil.

Det minder mig om, når min egen mor står i køkkenet. Forskellen er bare, at hun gør det på en helt vild hyggelig måde. Hun har fint forklæde på, lytter til klassisk musik og stearin lys omkring hende, på den der mor agtige måde. Hun dækker fantastiske borde og jeg elsker at iagttage de gamle gryder på komfuret. Dem som jeg er vokset op med. Hun rører i gryderne med en ro som det tager år at opbygge. Jeg har aldrig smagt en færdigret fra Knorr i min mors køkken - alt kommer fra scratch. Der dufter altid af friskbagt brød. Blomsterne hos min mor henter inspiration fra Karen Blixen's blomster arrangementer. Hun er indbegrebet af hygge.

Jeg har arvet det med, at alting bliver serveret i skåle og på fade. Indrømmet - den eneste gryde jeg nogensinde har haft på bordet, er en fondue gryde. Jeg prøver virkelig at lære hende kunsten af med, at arrangere på fade. Om så det er kartoflerne i skålen hos hende, så er de bare så fine. Jeg holder meget af, at sætte mig til et veldækket bord.

Tænker lidt på, om min egen dreng vil sige sådan om mig engang (nu tror jeg så ikke, at drenge bemærker disse detaljer på samme måde)? At han også vil syntes det er trygt, hyggeligt og fuld af barndoms minder, at se mine gryder på komfuret om 30 år?

Hos mig bliver det aldrig helt som hos min mor. Det er hendes stil, men man må godt stjæle lidt her og der. Jeg - en tyveknægt.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Wauw, jeg gad godt spise middag hos dig. Det er vist en særlig dejlig oplevelse.

God weekend og hyg dig :-)

Majsen sagde ...

Perle - vi spiser kl. 18.30. Her er altid plads til mange.

Hmmmm - dejlig oplevelse ligefrem. Jah - johhh- jaaa - altså jeg føler mig da godt opdraget på det punkt (og mange andre...).