torsdag den 22. maj 2008

Omsorg

Her i blogland kommer man jo ind og følger med i andres liv på en eller anden måde. Man glædes med andre og kan også bekymres når noget stritter imod rundt omkring.

Jeg er stødt på en anden mor herinde, der også mistede en lille dreng i slutningen af sidste år. Hun er igen gravid. Men udover tabet og den nye graviditet har hun også en kræftsygedom at kæmpe med. Den arter sig ikke helt som den skal og jeg er faktisk rigtig bekymret for hende og den lille i maven. Nogle gange er intet nyt godt nyt. Jeg håber det er sådan det forholder sig hos hende, men har en dum fornemmelse af noget anderledes.

Hjælp mig lige med, at sende positiv energi i Naddi's retning. Hun har sku fortjent det. Hun er en tapper pige.

7 kommentarer:

Susanne sagde ...

Ind imellem kan jeg ganske enkelt ikke forstå, hvorfor man bliver ramt, som man gør. Og hvorfor nogen skal rammes på fronter.

Jeg håber inderligt, at du snart hører godt nyt.

Susanne sagde ...

Jeg mener selvfølgelig rammes på flere fronter.

Anonym sagde ...

Nogle mennesker skal igennem nogle helt urimelige hårde prøvelser. Det er trist.

Men jeg kender godt det, at en bloggers historie kan påvirke én.

Bitten sagde ...

Jeg vil gerne sende lidt cyber-super-karma afsted til både dig og Naddi.

Du er indbegrebet af omsorg for mig. Et stort dejligt menneske der smitter med livsbegejstring.

Kram

anjoe sagde ...

Kan så godt forstå dine tanker! Det er en barsker, men lad os tro at hun klarer det godt på hospitalet...

De bedste weekendhilsener til dig og familie ;-)

Maomis sagde ...

Du forstår om nogen at yde omsorg, Majsen. Du deler så rundhåndet. Jeg kender dig ikke, har aldrig mødt dig og alligevel føler jeg at jeg kan fornemme din personlighed hele vejen igennem cyberspace.

Der er barskt hvad nogen mennesker skal igennem. Mange tanker herfra til Naddi.

Mange kram.

Majsen sagde ...

Susanne: Det var jo lidt om mine bange anelser, men hun er heldigvis i gode hænder.

Perle: Ja der er ikke delt lige ud til os alle. Heldigvis for nogle og uheldigvis for andre.

Bitten: Tak Bitten. Må man godt sige i lige måde? Godt - så gør jeg det.

Anjoe: Også rigtig god weekend til dig og Kogeren.

Maomis: Nu blir jeg helt forlegen v. dine ord. Rigtig mange kram tilbage.