Nu ved jeg godt, at der er rimelig lang tid til at jeg skal føde igen. Men tiden flyver jo også afsted, og inden vi ser os om ligner jeg et hus med nedkomst anytime.
Da jeg sådan set har termin på Jacobs 10 måneders fødselsdag er det unægtelig tæt på hans fødsel. Det gør, at jeg ikke helt tror jeg lige nu kan kapere en fødestue. Jeg tror den bringer for mange minder med sig. Ikke at det er dårlige minder omkring fødsel, men det var - uanset hvordan vi vender og drejer det - der hvor jeg fødte en lille død dreng. Faktum at jeg også rigtig gerne vil være 100% sikker på, at få et barn med hjem denne gang gør, at jeg hælder lidt til kejsersnittet (hundeangst for komplikationer under fødsel der gør, at baby udsættes unødig). For mig er det lige nu pest eller kolera.
Da jeg fødte den store dreng var det kejsersnit. Planlagt pga. flere omstændigheder. Det var meget uvirkelig, at jeg kl. 07:45 lå og snakkede og pjattede på næsten helt normal vis. 3 kvarter senere var jeg mor. Ingen veer forud for. Ingen optakt. Det var ikke den fedeste oplevelse syntes jeg. Drengen havde jo ej heller bedt om, at komme ud på det tidspunkt. Jeg har det bedst med, at børnene kommer ud på det tidspunkt hvor de selv melder ankomst.
Så ønske scenarie: Får veer, men får et kejsersnit når veerne melder deres ankomst.
Jeg kan dog mærke, at fødslen ikke lige bringer smil på min læbe i øjeblikket. Godt der er lang tid til, så jeg kan nå at blive omvendt en smule.
5 kommentarer:
Jeg kan nemt følge dine tanker. Sådan nogen lunde har jeg haft det omkring tanker om fødsel. Og jeg har ikke en gang født en død dreng, men jeg endte med et skrækkeligt kejsersnit i fuld narkose efter mange smertefulde og kaotiske timer på en fødestue.
Nu skal jeg jo slet ikke føde, men tankerne omkring en fødsel har været til stede lige siden jeg fødte Elisabeth, for jeg har hele tiden ønsket mig et barn mere. Hele tiden har det dog været pest eller kolera. Ville SÅ gerne føde naturligt, men er hundeangst for at barnet skal dø. Samtidig er jeg heller ikke meget for et kejsersnit. Det var IKKE en god oplevelse sidst.
Ville egentlig bare sige at jeg jeg så godt forstår dit dilemma. Håber du får en rigtig dejlig jordmoder, som du kan tale alle dine bekymringer igennem med.
Kan udemærket sætte mig ind i dine tanker... Jeg håber at inden du kommer så langt, at du har fundet ud af hvad du er mest tryg ved og så accepterer dit valg... KRammer
Sofie: Dejligt at det ikke er helt forbudt at tænke højt. Jeg har virkelig tumlet meget med de tanker.
Jeg er jo bare så bange for, at den lille skal dø i fødsel. Når man har mistet og været i kontakt med andre der også har mistet og hørt deres historier, så males fanden lidt på væggen. For pludselig får man virkelig kendskab til ALT hvad der kan ske. Det er både godt og skidt.
Bambi: Jeg kan godt acceptere mit valg omkring kejsersnit. Det er mere oplevelsen omkring det jeg ikke syntes er så fedt. Krammer tilbage.
Jeg krydser fingre for dit ønskescenarie, for du har fortjent de bedst mulige oplevelser ;-)
Anjoe: vi må ligeledes krydse fingre for, at jordemoderen kan se fornuften i min ønsketænkning. Skal tale med hende om 2 uger. Jeg kan rigtig nå at oparbejde en god salgstale....:-)
Send en kommentar