Kaffevognen

Holder alligevel ikke ord, mht. ikke at skrive alverden i disse dage. Sidder og er parat til afgang, men lige en detalje med et sovende barn der endnu ligger og hygger under hans junior dyne. Jeg er gift med et vaskeægte B-menneske og generne fornægter sig ej i den henseende, hos sønnike.

Jeg skal besøge nogle arbejdskollegaer i dag inden ankomst til veninden i Sønderborg. Jeg er ansat i filial af en temmelig stor koncern, med mange satelit kontorer rundt omkring. Disse mennesker her, er nogle jeg godt kan gå og savne i dagligdagen. Vi har det rigtig sjovt med hinanden samtidig med, at vi får udført det vi er ansat til. Sådan burde det være på alle arbejdspladser. Jeg går under dæknavnet: Herdis's kaffevogn.

Jeg kan som regel se når det er dem der ringer. En dag flyver det ud af min mund (med forvrænget og cigaret lydende stemme): Kaffevognen - det er Herdis.....(host host). Der blev meget stille i den anden ende. Samtidig med, at jeg sidder der og spiller smart dukker gæster op til vores afdelingschef. Nogle fra koncernens hovedkontor. De står lige lukt og kigger meget måbene på mig, men den ene er frisk i en håndvending: Kan jeg så få en ristet med det hele?

Siden den dag har jeg aldrig heddet andet end Herdis med kaffevognen. Tænker på, om det kunne være en levevej for mig at have sådan en kaffevogn ude i et industri kvarter, hvis nu jeg fik en åbenbaring og "bare skulle noget hele andet"? Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig det, men det kunne garanteret være sjovt at spille rollen som Herdis fulltime (også selvom sådan en kitel og cigaret stemme ikke klæder mig eller er ønskeligt).

Nu vil Herdis ud og brygge noget kaffe.