Min knægt er blevet forelsket. I hans regntøj. Ikke noget med flyverdragter her - han stejler som en vild hest. Sidst regntøjet var i brug var i efteråret. Jeg kan godt se, at han er løbet noget i vejret og sættet synger på sidste vejrs rent størrelsesmæssig.
Drog i børnetøjsbutikken for at se på noget nyt. Fandt noget rigtig fint og holdbart og bedst af alt: det var nedsat med 60%. Sådanne rabat satser holder jeg meget af.
Står og bladrer lidt rundt på stativet med "restudsalgs varer". Finder en super skøn jakke som jeg vurderer, at han kan passe næste år. Regne regne........jow - med rabatten passer den til min pengepung. Sådan cirka 350,-. Jeg studser noget over normal prisen - lige knap 1.000,- . Tænker at folk er da tossede hvis de giver 1.000,- for noget, der bruges til at fragte til/fra børnehave og ellers til mudderleg ind imellem.
Går til kassen og der bliver slået ind for regntøj og vinterjakke. 1.149,- siger den søde ekspedient. Jeg fortæller høfligt, at hun har glemt rabatten på jakken. Men næh nej - den VAR trukket fra. Normal prisen var omkring 2.200,-!!!
Jeg bliver sgu lidt harm. Børnetøj skal ikke koste de penge. Uanset hvor mange detaljer og mærker der sidder i nakken. Det er jo fuldstændig vandvid og galskab.
Jeg vil da også gerne, at min dreng ser ordentlig ud i tøjet og det ikke er ude af facon efter første vask. Jeg køber brugt på nettet, finder det med rabat (uhhhh - mit barn går i sidste års modeller....) og supplerer ellers op diverse steder. Jeg tror at han er lige lykkelig hvadend der står i nakken.
Men det værste er næsten, at jeg ved at der er forældre i børnehaven der ville give de 2.200,- Mærkevare ræset raser på højeste plan i børnehaven. Det er et skråplan - jeg kan se konkurrencen hos nogle forældre. Hvis lille Ida har fået sidste nye model skal Oda denonten hyleme have modellen lige over. Jeg har hørt piger der siger: hvis ikke du har modetøj på og det er fra Kvickly, vil vi ikke lege med dig. Da jeg var barn, var der læder lapper på knæene og bukserne havde 3 oplæg så de holdt mere end en sæson.
Lige nu går jeg ind for skole uniformer.
P.S. - jeg købte kun regntøjet.
6 kommentarer:
Jeg er SÅ enig med dig! Især de første par år af barnets liv er det da fuldstændig vanvittigt at give så meget, når garderoben skal udskiftes hver 3.-4. måned. Vi har heldigvis gode venner, som vi udveksler tøj med. Det har sparet os to par vinterstøvler denne sæson, dvs. ca. 1500 kr. (og nej, jeg tror ikke, han får vanskabte fødder af at bruge genbrugsfodtøj en times tid om dagen, selvom diverse mærkeryttere går ind for nyt fodtøj til nye fødder). Jeg tror faktisk, at fik han så dyrt tøj på, så ville mor her være over ham som en høg for at passe på det, og det er da ikke godt for hans bevægelsesfrihed. Og hvor er det også synd at lære børnene om moderæset så tidligt.
Hilsen Line
Jeg satser benhårdt på at mine børn ender ud med en anden rigdom i form af rummelighed, taknemmelighed og forståelse for relative værdier i forhold til materialisme. Ellers kan jegvel satse på at noget af tøjet er blevet retrosmart når det når tilbage til mindsten i 3. omgang.
:o)
Selv hvis jeg havde råd ville jeg ikke give en halv husleje for NOGET klædestykke.
Det har simpelthen taget overhånd.
Jeg var ved at blive fanget i det, men fandme nej! Min dreng er ikke mindre dejlig af, at hans tøj er fra H&M suppleret med både dyrere og billigere.
Jeg blander mig ikke i, hvad andre giver deres børn på, men mon ikke de lige skulle tænke lidt over, hvilke værdier, de pådutter deres børn. Hvis de allerede i børnehavealderen dømmer andre børn efter, hvilke mærker de har på, er der noget, der er helt galt.
Line: Vi har også en fætter vi arver fra. Brugt vil jeg knapt kalde det - de vokser jo så hurtigt.
Jeg tænker også lidt: bevæger det sig derhen hvor søskende ikke kan lege med det lego som de store har brugt? Det kan jeg med garanti sige, at det ikke gør her. Her leges der bl.a. med det jeg havde som barn.
Bitten: Lige præcis - der skal satses meget mere på de personlige egenskaber så de kan begå sig i livet. Jeg er slet ikke nervøs for dine duller - de kommer ud som nogle fantastiske. For de får det lige fra hjertet. Jeg er slet ikke urolig for dem. Men det er jeg for visse andre børn. Både dem med for lidt og for meget.
Anne: Jeg husker at vi havde snakken engang hos Lillen. At vi begge gerne vil have, at de har tørt, rent og ordentlig tøj på. Det er H&M faktisk også leverandører af. Helt præcist så meget, at de sælger af det. Hurra for dem - både på børne og voksen siden. Uden dem gik vi med bar røv hjemme hos os!
Puha - det er da godt, at vi ikke færdes blandt den slags mennesker længere.
De kunne da godt alvorligt overveje at dele lidt ud af de alt for mange penge, som de bruger på børnetøj.
Sebastian: Good point. Very good indeed...!
Send en kommentar