Stilhed

I dag startede hverdagen igen. Ihvertfald for 2/3 af husstanden og jeg var ikke iblandt dem.

Det har været den mærkeligste dag. Mærkeligt at være alene og vitterlig også føle sig meget alene. Mig der ellers elsker mit hjem, havde svært ved at forliges med at være her uden selskab. Og mig der også elsker og værdsætter mine hele alene private øjeblikket - ja jeg syntes pludselig ikke det hele var så fantastisk.

Specielt godt var det da slet ikke, da der ringede en dame fra kommunen. Hun skulle lige høre hvordan det gik med graviditeten og om jeg regnede med, at være sygemeldt til jeg skulle på barsel (noget med nogle penge de refunderer til min arbejdsgiver - tror jeg nok.....). Så er det bare man ville ønske, at alt omkring ens personnummer kunne vises i de offentlige regi. Den stakkels dame i røret vidste jo ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, da jeg brød sammen i den anden ende og fik fremstammet: vi har begravet vores lille dreng i sidste uge, og jeg skal ikke på barsel alligevel.

Jeg "stak" lidt af fra virkeligheden og bød ind på en gårtur med naboerne og deres barnevogne incl. indhold. Når jeg er sammen med nogen, skal jeg jo ikke konfronteres med stilheden og med, at være alene og helt alene indeni. Tror det er godt, at jeg skal tale med et meget fornuftigt menneske i morgen. For jeg har vitterlig fået det meget svært med begrebet: at være alene. Mig der ellers har elsket mine alene stunder førhen. Hmmmm.........for lidt og for meget..........!

I øvrigt også meget alene uden PC'er - manden har jo den bærbare med igen. Men vi er helt enige om, at vi skal have fat i en til mig HURTIGT. Der er hele tiden så meget jeg googler omkring alt det jeg gennemgår. Og det er fantastisk at skrive med andre i samme situation. Det har man brug for på alle tider af døgnet og ikke først, når arvingen er faldet til ro.

Wish me luck i morgen. Den er jo trods alt den første dag i resten af mit liv.