Jeg har smidt håndklædet i ringen. Jeg har brug for hjælp. Jeg er så vred. Kan på ingen måde kende mig selv. Har da prøvet at være sur i 1½ time, men så kunne der ikke koges mere suppe på den høne. Nu har jeg været vred i snart en uge. Jeg ved ikke hvor jeg skal putte det hen. 10.000 ting kredser rundt i mit hoved.
Jeg har indset, at en psykolog måske kan hjælpe mig. Jeg skal prøve en verden som jeg aldrig troede, at jeg skulle blive en del af. Men sygehusvæsenet har ingen hjælp de stiller til rådighed. Jeg forstår det bare ikke. Hvis nogen kører galt og der er vidner der ser det, får de akut krisehjælp. Men dette er i deres verden tilsyneladende ikke krise nok!!! Jeg er målløs. Hospitalet har stillet en præst til rådighed. Hun var da rar og sådan, men det er jo ikke det jeg/vi har brug for.
Paraderne er HELT nede hos Majsemor. Men jeg skal nok klare det. Jeg indser smerten og arbejder med den.
4 kommentarer:
Man må undres over vores system...man skulle mene, at tabet af et barn også kunne berettige til at rangere på listen over oplevelser, man kunne have brug for psykologhjælp til at tackle.
Jeg undrer mig ogsaa ...... Nu ved jeg ikke, hvor I arbejder, men mange virksomheder er faktisk tilknyttede krisepsykologer og/eller har ordninger m fx Falck, hvor det kan lade sig goere at hente support.
Har fulgt din blog gennem et stykke tid og nydt dine sjove og finurlige betragtninger af hverdagen og din lille familie. Det goer mig ondt, at I nu skal igennem alt dette, men jeg forstaar godt, I goer det af den stoerst mulige kaerlighed til lille Jacob.
Jeg tror, alle laesere, der laeser med herinde, lige nu fattes ord. Dine betragtninger er saa staerke og din sorg saa stor, at det er svaert at sige saerlig meget, der kan lindre.
Men du skal vide, at vi sidder lige herude bag vores skaerme og foeler med dig.
Kaerlig hilsen, Mette
Mette udtrykker så fint mine følelser, derfor bare de varmeste tanker til dig og din mand i denne, Jeres så svære stund!
Lotten: Ja hvis ikke denne oplevelse er krise så ved jeg snart ikke hvad. Man bliver led ved systemet og har lyst at ruske en vis hr. statsminister godt og grundigt.
Mette: Vi har heldigvis sikkerhedsordninger for disse ting og en psykolog står og griber os i næste uge. Tak for dine søde ord.
Anjoe: Tak skal du have.
Send en kommentar