Kære lille Jacob i min mave.
I dag fik vi at vide, at du er vores lille dreng. Den nyhed jeg var så spændt på at høre. Den besked som skulle overskygge hele min dag, og bringe så megen glæde.
Glæden blev dog til ekstrem sorg som jeg ikke ved, hvordan jeg nu skal tackle. Jeg kan ikke forstå at din lille hjerne er fuld af vand. Jeg kan ikke forstå, at du - min lille skat - skal være så medtaget. Du sparker så ivrigt. Du er så fin på alle andre områder. Vi - mor og far - skal træffe et ekstremt svært valg i morgen når vi har talt med børnelægerne. Vi ved dog godt inderst inde hvad der skal ske. Et liv med hjerneskade er ikke værdigt. Men du er det vi har drømt om så længe og kæmpet hårdt for.
Jeg kan mærke at min kærlighed til dig er så stor, at det er så svært at skulle træffe det valg. Alle de drømme og håb man har. De bliver sikkert afløst af sorg, tomhed, længsel og en hverdag bagefter som jeg ikke ved, hvordan skal tackles.
Lille skat - jeg gør det nu det er bedst for dig. For jeg elsker dig så meget.
Din mor.
15 kommentarer:
Kære Majsemor
Dit brev til Jacob er så fint, at jeg næsten ikke tør kommentere af frygt for at ødelægge noget.
Men jeg må alligevel sende denne hilsen, for lige at fortælle hvor ydmygt berørt jeg blev.
Livet kan synes så uretfærdigt til tider.
Det er tydeligt, at Jacob allerede har rørt dit hjerte. Uanset hvilket valg I står overfor nu og uanset hvilken beslutning I træffer, så er der en mening. I livet. I kærligheden.
Ville ønske jeg kunne sende dig og familien styrke Majsemor, men jeg må nøjes med at sende mine varmeste mest medfølende tanker og håbe, at I får al den opbakning irl, som I kan behøve.
Bitten - uendeligt lille.
Tak Bitten. Det er også fine ord fra dig. Fine ord strømmer til os og det gør også mig og os ydmyge. Det varmer faktisk at vide, at så mange irl tænker på os. At man ikke er alene. At kærlighed imellem os mennesker eksisterer i nød, fra kanter man måske slet ikke troede.
Men det fjerner ikke sorg, chok, fortvivelse, afmagt osv. Jeg ved der venter mig en hård tid.
Jeg sender mange tanker til dig og din familie!
Jeg græder for dig - for jer. Det er slet ikke til at forstå.
Dejligste Majsen, jeg er tom for ord, men alle mine tanker er med jer.
Jeg kan slet ikke forstå det.. Jeg er så tom. Jeg er her for dig - for jer alle 3 - brug mig alt det du kan... :*
Hvor gør det mig ondt, at en glædens dag blev til sorgens...
De bedste tanker til dig og dine!
De bedste tanker til jer.
Til alle: Tak for jeres ord. Der er ikke så meget at sige lige nu. Har ikke medicinen til, at kurere den frygtelige tilstand jeg/vi befinder os i. Svære beslutninger som altid vil stå og blinke med spørgsmålet: var det nu det rigtige. Det er godt nok hårdt. Det er ikke rimeligt at vi mennesker skal sådanne ting her igennem. Det sætter meget andet ligegyldigt vrøvl i ens liv i et mærkeligt og ligegyldigt perspektiv.
Men vi har hinanden og vores skønne skønne dreng der skulle have været storebror. Vi skal nok komme videre. Tid må arbejde for os.
Stakkels jer. Frygteligt valg at måtte tage. Men jeg kan fortælle dig, at jeg i min familie har et medlem, der lider af samme ting. Vedkommende har haft et grusomt og frygteligt liv, og har stadig. Det er ikke værdigt!
Mange kærlige tanker til jer
Deborah: Tak for din besked. Jeg tror faktisk at lige præcis din besked er rigtig vigtig for os. Jeg er nemlig sådan i frygelig tvivl. Man har jo hørt om læger der gav en forkert dom, og så endte det hele godt. Jeg har bedt om ny scanning i morgen og får det også. Hvis nu der bare var et lille bitte mikro håb.
Har også fundet en forening for forældre med børn med denne sygdom. Men tør ikke tage kontakt til dem - vil de måske håne mig og sige: hvad er du for et menneske? Vores børn har også ret til et liv. Åh hvor er jeg bare i ingenmandsland lige nu.
... ingen - INGEN - skal komme og håne jer, og det vil de heller ikke gøre. Hvis behovet for at tage kontakt til dem er der, så gør det...
Det der skal ske gør ikke dig eller nogen anden til et dårligt menneske.. I tænker på det bedste for Jacob, og det er det der er vigtigt her.
Jeg er stum og alligevel er jeg ved at sprænges af ord. Ingen af dem kan dog beskrive den afmagt og medfølelse, jeg oplever lige nu, så jeg vil lade det blive ved en masse tanker og ønsker om at I kommer til at stå dette igennem sammen som en enhed.
Hej Helle/Herdis.
Der findes vist ikke ord for hvad dig og din familie lige nu gennemgår.
Jeg er utrolig ked af, at læse hvad der er sket, og føler dybt med jer.
Det må være ubeskriveligt hårdt, at skulle igennem sådan en omgang. Men bare det at du har overskud til at skrive det her, viser du er en meget stærk kvinde. Du skal nok få dig selv og din familie igennem dette omend det kommer til at tage noget tid.
Mange tanke og hilsner fra
Karin.
Lotten: Tak for ordene omend du skriver, at du har mange flere. Mig og min honey og Jacobs storebror skal nok komme igennem. Vi VIL og vil SKAL og vi KAN. Men hvis bare jeg vidste hvornår og hvordan ville tingene se en kende mere overskuelige ud.
Kæreste Karin: Hvor er jeg glad for at høre fra dig. Dejligt at vide, at du/I tænker på mig og min familie. Vi ses jo før jeg havde håbet og desværre kan jeg ikke ændre den situation. Men det er nu ikke lige arbejde der fylder op i mit hoved lige nu. Der er nok rod inde i det som tingene er lige nu.
Sikke et fint brev Jacob fik med på vejen. Jeg håber I kommer godt igennem de næste dage med alle de minder der må komme. Jeg tænker på jer!
Stort kram
Stine
Send en kommentar