tirsdag den 7. oktober 2008

STOP

Nogle gange kommer jeg desværre forbi tekster eller indslag i aviser, tv, dagspresse eller via mail o.lign., hvor det omhandler børn der er blevet slået, misbrugt eller begge dele.

Det gør SÅ ondt i mig, og det bringer mit humør helt derned hvor tårene bare pibler ud af mit hovede. Jeg bliver SÅ forbandet ked af det. Skynder mig altid at slukke TV'et, bladre avisen eller delete mailen. Men det fjerner jo ikke problemet for de stakkels små mennesker derude.

Jeg kan end ikke beskrive den vrede jeg har overfor voksne mennesker der kan kigge på et barn og tænke: her har jeg lyst at gøre noget voldsomt. Et lille kærligt barn der er fuldstændig og aldeles forsvarsløs. Jeg har lyst at tage alle disse børn under mine vinger, og give dem et trygt og godt liv, hvor smil, glæde, leg, respekt og kærlighed er det de kigger tilbage på, når de som voksne kommer omkring emnet: barndom.

Åh altså. Og så er det også fordi, at den mail jeg fik omkring emnet virkelig bragte mig helt ud af fatning. Og fordi, at jeg var sammen med en pige forleden der arbejder med hårdt belastede narko ludere i det århusianske. Hun fortalte lidt om disse pigers barndom. Jeg måtte holde hænderne for ørene. Det er så hårdt og brutalt.

Hvordan stopper man det? Een gang for alle?

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor er det pudsigt. Sådan et indlæg har jeg tænkt på at skrive de sidste par dage, fordi jeg har det fuldstændig som dig. Jeg er som en magnet for den slags og det gør mig så ondt, når jeg pludselig bliver vidne til at der skal sættes flere børn i verden, hvor vilkårene fra start af ikke er optimale.

Jeg ville fandeme ønske, at jeg kunne redde hele verden - men sådan fungerer det ikke. Desværre.

Men du har ret: Det gør ondt helt ind til marv og ben og jeg aner simpelt hen ikke, hvordan man slukker for kontakten.

Kram

Anonym sagde ...

Har vendt tilbage til denne en del gange, synes det er svært at 'debatere' på skrift, for der er så mange aspekter tilknyttet.

Helt enig i, at det er utrolig trist, at vi har børn der mishandles/misbruges/mistrives. Det er slet ikke til diskution.

Men hvordan det skal gribes an kan der jo være mange indgangsvinkler til.

Det første jeg tænker er arv og miljø. Man bør hjælpe hvor det overhovedet er muligt. I øvrigt mener jeg, at man har ansvar for eget liv, så har man haft en skod opvækst - så sørg for at gøre resten af dit liv bedre (ved godt, at man ikke kan generalisere).

Men i dagens dyre DK er der ikke mange der har råd til psykolog timer til 850 kr. Så vælges det fra. I stedet for at yde hjælpen på statens regning, så betaler vi bare i den anden ende når skaden er sket.

Aj, jeg stopper her. Sagen er bare ikke sort/hvid.

Bitten sagde ...

Årh, Majsen. Jeg er så ramt at jeg ikke helt kan finde nye ord for det.

Ville ønske jeg kunne finde en anden stop-knap end blot individers vilje. For alle gode intentioner til trods kan afmagt tage overhånd. Og jeg kender til afmagt...

Jeg har faktisk været omkring emnet på min egen kringlede facon med indlægget Mælkebøttepletter.

Og jeg overvejer at lave en uddybende forklaring som en slags opfølgning, men det går ret tæt på så jeg skal have tid og ro i hovedet til at skrive det rigtigt.

Du er så hjertevarm grøn-Majse - jeg er så glad for at "kende" dig og få lov at se livet gennem din optik.

Kram

Anonym sagde ...

Bitten, øv. Kan ikke læse din blog.

Bitten sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Bitten sagde ...

Perle: jo da. Klik på mit link og gå til "bare skriv" via min google profil.
Majsen har vist bare det gamle link til min nu lukkede banal-blog. :o)
Jeg ville da elske nye læsere, så når jeg måske snart op på en håndfuld ;o)

(Undskyld - reklamespam Majsenmor)

Anonym sagde ...

Tak Bitten ;-) Kigger forbi.

Majsemor, jeg er nysgerrig. Hvorfor har du slettet et indlæg? Kom bare til at tænke på én som jeg en dag selv måtte slette fra min egen - et rigtig ondkskabsfuldt et.

God weekend.

Majsen sagde ...

Frederikke: Godt, at man ikke er den eneste der har det sådan. Og jeg ved også godt, at man ikke kan redde alle.

Men hvor har man lyst til, at luske rundt på barselsgangen og tilbyde sin hjælp, når man allerede der møder de kommende nødstedte børn. Det er så forfærdligt.

Perle: Det er helt sikkert arv og miljø. Hende jeg henviste til i indlæget, med narko luderne, hun fortalte at når de sælger deres krop så er det jo ikke fordi de har lyst. Selvfølgelig driver det næste fix dem. Men den smerte de psykisk oplever er en de kender fra de var små piger. Der hvor de blev misbrugt af fædre, fædres venner osv. Som hun sagde, så er dette en smerte de kender og som de kan håndtere. De ved hvor de skal putte den hen.

Jeg tror måske det er det samme, for dem der misbruger/slår osv. Når de gør det ved deres egne børn, kender de børnenes smerte. Jeg tror faktisk i bund og grund ikke at de selv bryder sig om det. Det kan jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at de gør.

Hvad er det for et indlæg du henviser til, at jeg har slettet? Der er et par stykker hen ad vejen, men det er vist længe siden.

Bitten: jeg skal lige ud og spise, og så venter jeg tilbage :-)

Anonym sagde ...

Det er ikke et indlæg, men en kommentar til dette indlæg. Jeg kan i hvert fald se teksten:

"Kommentaren er slettet
Dette indlæg er blevet fjernet af forfatteren."

Majsen sagde ...

Bitten: Så er jeg ellers blevet mæt kan du tro........(og fået puttet, læst, hældt 45 liter ny æblesaft på liter doseringer m.m., og NU er jeg tilbage).

Et eller andet sted, er det jo forkert at vi skal høre om emnet igen og igen. Jeg har ikke lige læst mælkebøtte pletterne endnu, men kommer over til dig liiiige om lidt. For at se din vinkel på det.

Men hvor er det hård kost, at man igen og igen hører, læser, ser osv. omkring emnet. Jeg kan ikke forstå eksempelvis streng straf for noget sådan: Thi kendes for ret - du har misbrugt dit barn, og mister hermed retten til at se det igen. Ever. Så kan du lære det.

Men jeg ved ikke hvad der skal til. Men der skal bestemt noget andet til end nu. For vi hører det for ofte. Og det gør så ondt så ondt.

Perle: Nåååårrrh det indlæg. Det er Bitten der har slettet noget som hun skrev 2 gange. Såmænd ikke andet. Ih - jeg var lige Sherlock Holmes for en stund der.

I øvrigt: I dag er Jacobs billede kommet op og hænge. Indtil nu, har det stået og set nonchelant ud. Men nu trængte jeg til, at få ham rigtig op. Selvom "han" også var helt vild sød på den anden måde. Jeg tænker på dig, hver gang jeg kigger på det. Så det er altså ofte du suser rundt i mit hoved :-)