Det handler om holdninger

Om torsdagen, tilbringer jeg en hel time i et lettere koldklamt omklædningsrum i bedste 70'er stil. Hvor belysningen næsten giver hovedpine i form af lysstofrør. Godt man ej skal lægge make up i lysets skær derhenne.

Nå men det er jo slet ikke make-up det her handler om. Det er dybere. Meget dybere. Jeg er ikke den eneste der sidder og venter på, at dørene springer op efter en times forløb og ud myldrer børn i alderen 3-6 år. Nej - når man sidder på bænkene og venter, kommer man i snak med de øvrige forældre - primært mødre. Nogle kører hjem i den time og får lavet noget mad. For andre er det en times ro engang om ugen uden indblanden fra børn, mand, hus eller dyr.

Torsdag kom jeg i snak med et rigtig sødt menneske. Hun er intensiv sygeplejerke på Skejby sygehus for neonatal afdelingen. Til min gru, gik det op for mig at de nye spareplaner skærer i så vitale områder som:

• Psykolog hjælp til forældre der mister deres børn efter længere tids kamp
• Social rådgiver på hospitalet. Dvs. ingen til at fortælle, hvad og hvor forældre skal gå hen og hvad de rent faktisk er berritiget til. Samfundet vurderer åbenbart, med bare disse 2 områder, at det har man masser af overskud til, når man står og skal miste sit barn, eller lige har sagt farvel. Hvad fanden er det for en holdning at have?
• Skejby Sygehus er specialist sygehuset for hele Jylland, ligesom Riget er for Sjælland/Bornholm og øerne, samt OUH for Fyn og det sydfynske øhav. Skejby dækker fra Sønderborg til Skagen. De får bragt ca. 100 børn om året fra andre sygehuse. Små bitte for tidlig fødte eller børn med skader, der skal til specialister. Det kræver special transporter med special uddannet personale. Bl.a. det at håndventilere et lille menneske, er en kunst og ganske få kan håndtere det. Blot en smule for meget ventilation ødelægger deres lunger. Nå men altså - den special transport bliver også sparet væk og kørt med noget der næsten ligner ordinær Falck. Det koster små menneskeliv der kunne have været reddet. Men spares - det skal der jo.

Så bliver jeg gas blå i hovedet af arrigskab når jeg hører dette.

Een ting er, at jeg/vi ej heller kunne få andet end en præst til at hjælpe os derude. Men dem der har stået og kæmpet i længere tid med deres barn og haft et levende lille liv i deres arme - de kan ej heller få en psykolog. Ej heller forældre til kræftramte børn. I øvrigt er den ugentlige sodavand også sparet væk til børnene. Man forsøgte også med hospitals klovnen, men bremserne blev klodset i der.

Jeg er skide ligeglad med skatte lettelser på 1-2% når jeg hører disse historier. Jeg vil gerne betale for, at vi alle kan få det der er nødvendigt. Og jeg vil også gerne betale mere end andre der ikke har alverden at gøre med. De må gerne trække 1-2% mere om året fra os, der ikke lever på minimums indkomst. Hvis altså nogle vil høre min mening.

Hvad siger du? Bliver du ligeså fortørnet som jeg?

Og som P.S. - en anden sygeplejerske sad også med i omklædnings rummet. Hun er på en voksen afdeling på Århus Kommune hospital, som jeg ikke lige helt fik fat i specialet på. Men hun fortalte, at patienter som man for et år siden ville have opgivet, dem skal de operere nu. Store dyre operationer der ikke skåner, forlænger el. gør andet godt for deres liv. Men jeg tænker lidt: hvorfor bruge SÅ meget krudt der, når livet er dømt til at rinde ud for dem - og så bruge nogle af pengene på at redde dem der først skal til at starte. Jeg ved det er barskt at melde sådan ud, men hovedtrækket i min holdning er her nok alligevel.