Yeahhhh - de voksne er atter ved at få magten tilbage i huset.
Lad os nu bare indrømme det. Det er jo de små der sætter dagsordenen for hvad man kan - og ikke kan, når de er helt små.
Vi VILLE bare ændre nogle ting herhjemme, så mor og far også fik tid til hinanden. Det kan virkelig tære på et forhold, når kommunikationen ligger i sætninger som: er du sød, at skolde flasker og ryste mælk imens jeg bader den ene? Det går dælme børn i den hele tiden. Dag og nat. Og sådan noget kan give mig et lille nip af stress, for jeg når bare ikke det jeg så pokkers gerne (også) vil.
Nå men altså; Nanna blev puttet i egen seng fredag, hvor jeg var alene hjemme med børnene. Havde bare ikke noget valg. Så måtte hun skrige lidt der, fremfor på min arm. Det gjorde hun så til gengæld også. I en halv time. Det føltes som DAGE. Siden indskrænkede det sig mere og mere, og i går blev det til et lille grynt og given sut en enkelt gang. Så sov hun.
For dælen dytme hvor er det fedt, at have fået voksentid tilbage. Jeg går helt amok med al min nyvundne frihed (som at have begge arme fri til noget). Der bliver ryddet op i skabe (waukkk - fandt mel i det ene skab der var udløbet for 3 måneder siden), drukket kaffe med manden og i det hele taget bare hygget. Med stearin lys og sån.
Og ungerne? Ja de sover sødt.
HURRA for putte træning. Det har godt nok betalt sig her.
Så sætningen "det skal være skidt, førend det bliver godt" har haft mening her. Tingene er rigtig gode nu.
3 kommentarer:
Juhuuu, hvor er det godt at læse!
Det må være svært at lytte til gråden, men godt samtidig at vide, hvad det er både voksne og børn vinder ved at putningen ikke bliver en maraton af dimensioner.
Tillykke med den genvundne voksentid!
Hvor er det vidunderlige toner at høre. Håber så også at du får lidt frihed i løbet af natten...?
Lotten: Det er drøn svært at lytte til gråd, når man netop IKKE må servicere den hele tiden for, at holde den nede. Sovetræning siger faktisk, at de skal have lov at skrige i 5 minutter førend man må gå ind til dem. Jeg kan klare 1-2 minutter ad gangen, og så er mit hjerte ved at blive revet midt over, at bare lyst til at trøste. Men det har betalt sig, ikke at give for meget efter.
Sofie: Ja jeg får stort set nætterne for mig selv. Hun får en flaske midt på natten, og hvis ikke vi begge falder i søvn til den så kommer hun i egen seng igen indtil næste morgen. Men altså - vi er drøn gode til, at ligge tæt der fra midt nat og til morgen. Og så er jeg måske bare ikke helt klar til, at hun allerede er færdig med at ligge tæt. For jeg er sku ikke færdig :-)
Send en kommentar