Det skal nok blive jul

Ah - de sidste julegaver skal købes i morgen. Nanna skal passes hos mormor og det er jeg ret sikker på, at de begge vil hygge sig meget med. Hurra for udmalket mælk, så man kan tage sig den frihed at slentre rundt uden nødvendigvis at have baby med ind og ud af alle butikker. Nuvel jeg nyder at have hende omkring mig 24-7, men bare lige en gang imellem at kunne slappe af. Eller ihvertfald gøre tingene i mit tempo.

Jule hjemmebag! Hvad søren er det da for noget? Hurra for, at der er så mange dygtige bagere derude, som kan servicere os på den front i år. Har stadig et spinkelt håb om, at jeg får banket en enkelt dej sammen og gjort noget ved den sammen med sønnike. Syntes virkelig jeg bare prøver på, at overleve på julekontoen i år og håber ikke, at han syntes det er alt for kedeligt. De andre år har julenisserne lavet løjer og grønlangkål stort set hver nat, men altså i år har de kun drevet gæk med os en enkelt gang. Jeg vil SÅ gerne, men aftenerne går med at Nanna skriger, forsøger at dæmpe hende ned, malke ud, give hende mad (hvilket er ret umuligt med hendes aktivitets niveau, og på tidspunkt bliver hun så sulten og arrig at hun slet ikke kan finde ud af at spise) og putte hende tæt til een af os. Min kære mand lusker som regel alt for sent i seng, for når først vi går til ro ved 23 tiden, ordner han lige huset og rydder op. Frederik får også alt for lidt søvn, da han ikke rigtig kan sove ved det skrigeri. Må det da snart stoppe. For begge børns skyld. De voksne tillige. Men ved, at for hver dag der går er vi en dag tættere på at det holder op.

Så jeg satser på, at juleaften skal det nok blive. Måske endda uden skrig og skrål. Åh hvilken herlig ting.

Og julekort?!?!?! - åh man kan vel altid sende et billede af børnene. Det er jo ligesom det året er gået med. Året var jo knapt født, førend Nanna var beboer i min mave. Det er ski hyggeligt at tænke tilbage på. Men endnu bedre, at hun er her og skal fejre jul med os alle i år.

Alkohol i rigelige mængder

Vi havde en nabo. En stakkel der ikke helt forstod at værdsætte livet. Han drak det væk. Mange en gang har vi hørt ham vælte rundt på den anden side af hegnet, og set ham gå rundt med våde bukser. Våde af urin. Han tog een gang om året en ædru periode på 3-4 uger. Det var når hans søster kom for at besøge ham. Så blev der ryddet op. For et helt år. Det lignede altid kong Volmers derovre. Pyhhhh...!

Når han var ædru, var han en okay person at tale med, og ville også gerne blande sig med naboerne. På en konstruktiv måde. Men de 48-49 andre uger på året; uh hvor var det en pinsel. Jeg havde ondt af ham, men var heller ikke den meget hjælpende type når det gik helt galt på den anden side. For han tog det så ilde op, og blev vred. Truede med nogle af hans ubehagelige venner.

Han døde langfredag. Af kræft og af hans hårde livs stil. 60 år gammel. Efterlod en datter - som i øvrigt er en meget dejlig person. Hun fraskrev sig alt. Hun tømte hus for de mest personlige ting, og resten blev overdraget til kurator. Tilbage stod en rotte rede, som ikke var 5 flade ører værd. Faldefærdig, beskidt og uhumsk. Da huset kom til salg var vi i nabolaget bange for, at en ny af hans type ville flytte ind. For til prisen kunne selv en kontanthjælps modtager får råd til afdrag. Vi overvejede at gå sammen flere stykker, for at købe det til en form for lokal beboerhus. Men heldigvis blev det solgt. Til en meget ordentlig og perfektionistisk mand, der er igang med at istandsætte det til hans datter. Som lige er blevet skilt. Og som ikke drikker. Juhuuuu vi er glade. Det bliver en fin lille perle derovre når han er færdig. Og han er så grundig og så ordentlig. Det er dejligt.

Men når jeg tænker, så kan jeg konkludere at alle de steder jeg har boet, har jeg haft alkoholikere omkring mig i det nære nabolag. Og det er ikke fordi, at jeg har boet i udsatte bolikvarterer. I det noble Strib v Middelfart, var det der. Hustru vold tillige (uh jeg glemmer aldrig, da det en aften hamrede på døren, og udenfor stod en nabo. Forslået. Og fuld. Min daværende kærste kørte hende til krisecenter i Odense. Min søster var på besøg. Vi var rædselslagne for, at ægtemanden ville komme med det boldtræ han havde brugt, og slå os. Men han kom heldigvis ikke). I Åhus hvor vi boede ved siden af anerkendt advokat, kunne vi også konstatere at han var på flasken. I Vejle har jeg også haft dem som nabo, i een af byens fineste villaer. Ja faktisk har jeg boet 8 steder siden jeg flyttede hjemmefra. Og haft alkoholikere som nabo alle steder. Og tror ikke, at det bare er mig der tiltrækker dem (de boede der jo ligesom i forvejen). Jeg tror nemlig at det bare er over det hele.

Hvad tror du?

Keder man sig på barsel????

En bekendt spurgte mig forleden, om jeg godt kunne få tiden til at gå på barsel? Om jeg ikke syntes at tiden blev lidt langtrukken?!?!?!?

Øhhhhh - hva ba`? Næh hør lige her. Står op ml. kl 05 og 06, hvis jeg skal gøre mig forhåbning om et bad i løbet af en dag. Hvis altså ikke, at badet er blevet overstået midt om natten ovenpå en amning. Så vågner Nanna og skal ammes. Vi er stadig på mix af amning og udmalket mælk. Det bliver dog bedre og bedre, at få hende til at amme mere og mere. Men altså - ovenpå amning skal der gives flaske. Så skal vi pusle og skiftes. Derefter nærmer sig tiden hvor storebror skal vækkes, madpakke skal smøres og morgenmaden indtages. Når tøjet skal iklædes er Nanna gerne nået til det punkt hvor hun er utålmodig og træt. Vil gerne ud og sove. Så hu-hej i tøjet og få hende i autostolen. Hvor hun gerne falder i søvn. Afsted til børnehaven det går. Hjem og i barnevogn, og nogle dage lige indkøb ordnes først. Mor ind og malke næste potion ud. Skolde flasker, rydde op, vaske tøj. Og ja - så starter det forfra med at spise hos den lille frøken.

Gåtur med barnevogn derefter (har stadig nogle kilo der skal svedes væk, men hurra - nu er der kun 10 tilbage), og så hjem og malke ud mens Nanna sover igen. Og så er vi ved at være derhenne hvor der skal hentes igen i børnehaven. En 5 årig krudt tønde levner ikke meget fritid, så der er også fuld drøn på. Aftensmad, amning, spisning, malkning. Det kører bare i een pærevælling. Og på en god dag sidder jeg ned og spiser frokost. Ellers er det en klap sammen i hånden når vi går tur.

Så altså - det er da ikke fordi man går og keder sig. Jeg føler mig virkelig overskuds agtig, hvis vi tager nogle timer i byen hvor jeg slentrer rundt med barnevognen og får indkøbt diverse ting. Men ved også, at det bare er ris til egen ..., for mælken hober sig op og gør ondt. Den vil ud vil den så. Og jeg er altså endnu ikke nået dertil, at jeg kaster håndklædet i ringen og ikke tror på, at amningen nok skal komme op at køre. Jeg tror på, at de 6 timer daglig i maskinen betaler sig på sigt. Og hva - man har jo ikke barsel for, at hænge ud på caféer og sån. Det er vel i bund og grund for, at skabe et godt og solidt grundlag for den lille.

Men derfor drømmer jeg nu stadig om, at amningen bare kører som den skal og jeg får mere tid til mig selv. Hmmmmm - mon så jeg kommer til at kede mig til den tid? Næppe :-)

Og som P.S. - vi har også lige 2-3 timer hver aften med skrige tur. Nej jeg keder mig ikke.

Lad mig bare sige det sådan, at den bekendte slet slet ikke forstod mit valg med udmalket mælk. Men det gør jeg.

Jo jo - vi er her endnu. Hvor tager den ene dag dog bare den anden.

Nanna 11 uger i dag. Smil fra øre til øre i det lille fine ansigt, og tilmed også med lille lyd på. Som dog næsten helt gør hende forskrækket ;-) Hun er stadig lige vidunderlig og skøn. Spændt på vejning og måling på fredag, for hun er allerede godt på vej udaf str. 62 tøjet. Uha det går så stærkt.

Frederik er jule kulleret og sådan skal det være, når man er 5 år. Dog ikke gået amok med, at sætte krydser i legetøjs katalog. Der er 4 ting på sedlen i år. Sigurd er bestemt ikke længere een af dem. Men diskoteks udstyr - hold da fest det er sejt. Det lille værelse er allerede godt fyldt op af disco kugle, blinkende lamper, laser lys o. lign. Men festen er åbenbart først lige begyndt. Med øl skilte tillige. Han stod en dag og bare skrev bogstaver og volapyk ord. Men det ene ord var altså øl, og det måtte jeg jo lige kommentere. Så kunne man ikke se ham for bare sko såler. Forsvandt i 3 timer på værelset, og dernæst var der indrettet bar og 10 øl skilte klistret på væggen. Godt der ikke stod "toilet".....!

Frederik har også en "jeg kan godt, men gider ikke høre efter" periode. Det er ikke lige noget der behager mig. Hader at jeg hele tiden skal drage konsekvens med ind. Såsom, at man ikke får læst hele (men kun den halve) godnat historien, hvis ikke man tager sit nattøj på, efter det er sagt 10 gange. Jeg ved det er en overgangs periode, og en løsrivelses fase fra hans side. Men stadig - dette er et stadie jeg godt kunne undvære. Tror egentlig også han har det sådan, for hans lille sind virker lidt forvirret. Man er både stor og lille på een gang. Vi kan kun gøre som vi gør, at hjælpe ham på vej og stå fast. De har jo brug for at kende deres grænser.

Nu er der en lille dame, der vil have mad. Så jeg iler til at yde, samtidig med at nyde. Nyde vores stjernestunder. Som der er mange af på et døgn. Heldigvis også med Frederik. Det er ikke lutter klagesang. Han er stadig min fantastiske 5 årige.

Falsk alarm

Det var heldigvis falsk alarm fra sygehuset i går aftes. Casen var den, at de ringede og sagde, at prøverne var fine bortset fra nogle tal der indikerede at Nanna kunne have hjerte-kar problemer. Derfor skulle vi komme med det samme. Ikke vente til i dag ovenpå lidt søvn. Det var NU.

Min kære mand drog afsted og der blev taget nye blodprøver, kørt EKG og undersøgt igen på kryds og tværs. Heldigvis kom blodprøve svarene hurtigt. Alting var med pil opad.

Men hvorfor kunne de ikke se det første gang? Var det nødvendigt at forskrække os på den måde? Sagen var den, at når man skal tage blodprøve på så små børn, så må de nogle gange mengelere noget med blodåren for, at få blodet ud. De stod da også og kørte nålen frem og tilbage i den lille åre imens jeg var der. Det ødelægger åbenbart nogle røde blodlegemer og giver således et forkert resultat. Derfor måtte de være sikre på, at det "blot" var fjumren fra deres side. Hvilket det heldigvis var.

Ikke mere sygehus nu. Ro på. Meget ro, så Nanna kan blive frisk igen og komme af med hendes forkølelses virus, så den ikke sætter sig til evt. lunge betændelse eller bronkitis. Vi skal isolere hende fra smitte potentialer de næste 2 uger, da hendes immunforsvar lige nu er nede, og hun vil tage imod alt i øjeblikket. Og det er hun for lille til, at kunne tage i stiv arm.

Arh hvor jeg dog hader når små bitte mennesker er syge. Jeg vænner mig aldrig til, at tage det med ophøjet ro. Men roen har sænket sig over gårsdagens forskrækkelse. Heldigvis.

Kaffe nu.

Ligger her. Burde sove. Mange nætter uden søvn. Kan ikke sove. Savner Nanna. Hun er her ikke. Er på Skejby med hendes far. Jeg var der tidligere i dag med hende. For megen slim og hiven efter vejret. Blev sendt hjem igen. Blod prøver taget. Telefon ringer kl 22.15. Læge i røret. Kom med det samme. Unormalt fundet i blodprøve. Jeg blev nødt til at få sovet. At køre ville være det rene vanvid. Far havde mere overskud. Men min krop skriger efter et nyt svar. Efter min lille skat. Det SKAL bare være good news. Hun skal hjem og sove hos mig. Lige akkurat en halv centimeter fra mig. NU!

Noget siger mig, at der er lidt der skal rettes ind til højre hos hende. Men kun lidt. Bare sådan en fornemmelse som jeg har haft i et par uger. Og som måske har lidt på sig. Ved bare ikke hvad.

Jeg er med garanti verdens lykkeligste når hun igen ligger her om nogle timer. Helt tæt med hendes helt egen skønne duft. Af Nanna. Af baby. Af min. Af kærlighed. Af tryghed. Af det hele.

Hvor gør det ondt at savne.

Det lunkne håndklæde

Så har jeg en stille stund til at få nedfældet. Der har været lidt drøn på, med en 5 års fødselsdag og efterfølgende blev den nyslåede 5 årige syg med influenza. Barsels besøgene er stadig ikke overstået og der er en 2-3 stykker af dem om ugen. Det er drøn hyggeligt, men lige nu nyder jeg også en helt stille dag.

Det går rigtig godt med Nanna. Hun rundede de 5 kilo ved vejning i går. Der er god fløde i mælken. Og mht. det mælk, så vedrører overskriften præcis det punkt! Jeg vil så gerne amme, og har også masser af mælk. Med masser af fløde i. Men Nanna er ikke super god til at amme. Sagen er den, at da hun var 4 uger født for tidlig var hendes sutte teknik ikke udviklet fuldt ud. Ydermere er det sådan, at hun var sat 2 uger tilbage på netop det punkt pga. jeg er diabetiker. Dvs., at hun var 6 uger førend hun ligesom var helt med på det amme værk. Men det er også 6 uger hvor hun har fået suppleret maden på en flaske. Med mælk som jeg har malket ud til hende. Hvilket jeg gerne gør for, at hun får det hun skal have.

Men nu er hun vant til, at tingene kommer hurtigt til hende på flasken. Der skal ikke arbejdes så hårdt for føden. Skal jeg forsøge at få hende til, at tage et fuldt måltid hos mig tager det omkring 2 timer. Med skrig, skrål, hiven og rykken rundt i mig. Jeg er derfor godt på vej til, at smide håndklædet i ringen. Det er lunkent lige nu og godt på vej til, at blive varmt og meget aktuelt. Jeg har indstillet mig på, at jeg skal malke ud til hende som minimum i 6 måneder. Det andet er for hårdt for os begge og bestemt ikke rart.

Hold da op hvor sådan noget amning kan fylde hele ens hoved op. Det giver virkelig amme hjerne, for det kredser så meget om emnet.

Heldigvis har jeg investeret i en smart lille pumpe som jeg kan have med mig allesteder. Den fungerer også på batterier. Sikken frihed. Jeg giver amningen een uge mere, og fungerer det ikke der, så bliver det mors mælk på flaske. Basta.

Når alt dette er sagt, så lad mig skynde at sige, at jeg stadig syntes hun er en nem lille pige. Med et mildt sind og meget opmærksom. Man glemmer også de anstrengende timer, når hun giver ud af hendes små forsigtige smil. I love it. Og jeg elsker at være mor til mine dejlige børn altså.

Skulle der være nogle derude, der har prøvet hys baby i ammestunden, og som har et brugbart råd, så modtager eg med kyshånd.

Elsker mine børn.......

........skriver mere senere. Har lækker baby på armen lige nu.

3 uger med Nanna

Nej hvor jeg altså syntes, at tiden bare drøner afsted! Nanna er nu hastigt på vej til, at blive 4 uger gammel. Ikke meget i det store hele, men meget når man er en lille prut.

Vi kom hjem for 2 uger og en slat siden. Det var bare SÅ skønt, og dejligt at vi alle var samlet igen. Mor, far og de 2 børn. Far var jo også ny opereret og det kunne man jo næsten også kalde mig, efter kejsersnittet. Men igang det er man jo fra det øjeblik man træder ind, når der er en storebror på knap 5 år og en lillesøster der også skal have hendes del. De første par dage hjemme var rigtig hyggelige.

..........men SÅ: ja så begyndte hele undergrunden at skælve. Frederik fik den vildeste reaktion på, at jeg havde været væk så længe (4 uger), at hans far også havde været halv (pga. discus prolapsen der satte ham lidt ud af spil, samtidig med at de var alene hjemme), at han dels var det ene sted og dels det andet sted. Og at han så også lige var blevet storebror. Han hoppede i møbler, nægtede at høre efter, bed, slog og skreg efter os. Og sådan er han bare slet ikke. Uha hvor gjorde det ondt helt ind. Gjorde ondt, at se min lille dreng have det så svært. Og vi ville virkelig forsøge at gøre det så humant for ham som muligt, men samtidig fortælle ham, at han ikke måtte dit og dat som han havde gang i. Følte virkelig, at vi kun irettesatte ham. For det var det jeg hørte os selv sige. Dog var ros til ham og erkendelse af ham som menneske dog meget større end irettesættelsen. Men den sidste var der. Det tog ski pippet fra mig, og jeg brugte en hel dag på at sidde og hyle over, at tingene havde været så hårde for min dejlige lille dreng. Faktisk tog det pippet så meget fra mig, at min mælk til Nanna forsvandt. Som i tørlagt!

Så var gode råd ved at være dyre, og vi måtte hive "time-out" kortet frem. Starte forfra. Søvn. Malkemaskine til at stimulere mælken med. Amme eller malke ud hver 2. time. Ikke lade sig stresse. Endnu mere søvn. Og det hjalp. Efter 2 dage kunne jeg igen servicere Nanna og pille hende af erstatningen.

Nu har alting fundet sit naturlige leje herhjemme. Vi er glade. Frederik har fundet hans gamle jeg. Vi har holdt diskotek på hans værelse, danset tosse danse, bagt tossekager, leget meget med ham. Ja næsten som det var "i gamle dage". Hans lillesøster er blevet vist frem i børnehaven og på musik skolen. Det var noget der behagede ham. Han var stolt som en indianer høvding.

Nanna er den mest fantastiske lille pige altså. Så nem så man næsten ikke forstår det. Hun sover godt, spiser godt, finder sig i larm og støj (ville også være skidt hvis ikke hun gjorde, for der er en storebror med lyd på), ligger og kigger stille når hun er vågen og virker meget intens. Hun er godt nok min lille skat altså. Jeg føler mig så heldig at hun er min.

Og nu må jeg hellere få vist blog verdenen, at hende her var værd at kæmpe for. Det tog 4 mislykkede graviditeter at få hende, og en Jacob der veg pladsen til fordel for hans søster. Det har han fået en stor "jeg-er-blevet-storebror" buket for. Samt 1000 vis af tanker og himmel kys.

Men her er min dejlige Nanna og hendes bror.

Velkommen

Nu er nyheden omkring Nanna's ankomst jo ved at være en gammel nyhed. Men den indeholder for mig stadig så meget nyhedsstof.

Jeg og vi har fået den dejligste lille dukke pige. Stille og rolig som gør det man kan drømme om: ammer flot, sover perfekt og ellers bare betragter verden på hendes egen stille og rolige måde.

Og jeg kan slet ikke beskrive hvor godt jeg har det. På alle plan. Vores største ønske er gået i opfyldelse. Og så med sådan et pragt eksemplar. Det er helt mærkeligt at nå i mål, fordi ønsket har været der så længe og så inderligt. Nu er vi her så, men vores 2 skønne dejlige unger.

Er stadig på Skejby Sygehus og blogger fra mobilen. Derfor kommer der ikke lige billeder førend vi er hjemme igen. Måske i næste uge! Det er sejt gået af Nanna. Vi var blevet stillet 1-2 uger i sigte på neonatal men det blev kun til 2 dage. Nu skal hun bare blive stor nok til, at spise du helt måltid via amning først. Tror vi kan fjerne sonden i morgen, da hun snildt kan klare flaske og amning og blive ved til hun er mæt. Der sker fremskridt hver dag.

Nattesøvn forude, så godnat derude.

Ready - set - go.....1

Så er det fastlagt:

På mandag den 14.09.09 bliver vi forældre igen. Bliver hentet her fra afdelingen kl. 07:30 og så kører det sådan set bare derfra med et planlagt kejsersnit.

Uhhhhh jeg glæder mig jo helt vild tosset.

Det bliver dejligt at møde vores lille nye Nanna.

Latest news

Nu skal jeg prøve at være lidt moderne, og blogge via mobilen. For har ingen PC hvor jeg er: Skejby Sygehus. Og her har jeg været lidt on/off i snart 2 uger.

Har ikke født, men er godt nok selv meget parat pga den kæmpe mave. Som også er skyld i mit ophold her. Den giver lidt slørede beskeder omkrig helbredet, og heldigvis har det ikke været alvorligt endnu. Troede at hun kom i fredags, pga ret kraftige veer, men de fortrak sig igen. Godt og skidt. Godt for hende, så hun får mest mulig tid derinde (børn af diabetikere er et par uger bagud i deres udvikling. Så født eksempelvis uge 37, vil for hende svare til uge 35) og bliver klar til hendes nye omgivelser, forældre og en MEGET ventende storebror. Men jeg var ski klar til, at hun kom ud.

Så det mest ophidsende i min verden lige nu er, at jeg simpelthen ikke fatter de mange intetsigende TV kanaler der findes. At man kan lave så mange programmer om ingenting.

Ja og så savner jeg min familie helt ind til marv og ben. Havde jo ligesom lige planlagt hvad vi sådan skulle de sidste uger og så blev det slet ikke sådan. Fik ikke købt den lillesøster gave fra storebror som vi snakkede om, kommer ikke med til hans første gang på musik skolen, gymnastik eller hygge om morgenen. Og for at det nu ikke skal være løgn, så er honey sygemeldt med en diskusprolaps og kan sådan set heller ikke alverden. Virkelig gode forældre, men heldigvis kan drengene sove længe og sønnen blive hentet tidlig så de kan komme herud.

Og når alt kommer til alt: jeg vil godt nok hellere ligge her og syntes det er træls, end slet ikke kunne få en baby. Jeg er jo ret heldig trods alt.