Lidt om alt

Baby med forstoppelse = temmelig pirrelig baby, der vrider og vender sig på alle tider af døgn, og specielt under måltider. Vi klarer den. Tyr til pensionist midlet nu, i flydende form. Alt andet er afprøvet og virker ikke.

Mor med svamp = når baby har trøske (svamp) i mund, får mor det også når baby ammer v mor. Når mor så skal have lindring, og læge ikke helt giver en klar melding om hvad der skal gøres, og man derfor kommer i forkert behandling i 2 uger, ja så sker der ikke en dyt. Altså udover at det bare bliver 10 gange værre. Dvs total revnet og hænger næsten ikke sammen. Bløder konstant derfra og enhver nærkontakt med mælkevejen er så smertefuld, at det bringer tårer i øjne. Så gav vaks vagtlæge den korrekte behandling (der var gået total betændelse i skidtet ) og nu lysner det. Var ellers klar på: giv mig så en pille til at stoppe mælken med. Eller dvs klar var jeg ikke til, at lade mælken ophøre. Men det var den eller mig. Vi klarer også dette.

Mor m ondt og baby i vrid = ikke meget overskud til storebror. Hold da op hvor er det mit held, at en juleferie dumpede ned i min turban, med en far der tonser rundt med 5 årig, og laver ægte drengeting. De hygger sig. Jeg ser mest på, og har abstinenser efter at være med til intens Lego bygning. Vi klarer det og om lidt er det bedre igen.

Se nu har det udviklet sig til en rigtig sygdoms blog. Og dem kan jeg selv godt få for meget af. Så er det da godt, at der også sker meget andet:

Jeg er gået på den kontrollerede mad indtagelse nu. Ingen kulhydrater til mig. Jeg får flip af, at se billeder af mig selv i denne udgave med efter dønninger af 4 graviditeter på 2,5 år. Der venter mig et helt skab fuld af tøj forude, og hold da hvor jeg glæder mig til at kunne passe det igen. Men nu skal jeg aldrig mere være gravid, og hvor dette har været mit projekt i 2,5 år, så er næste projekt at få det ydre og indre velbefindende på plads igen. Jeg savner at være i en spirevip krop igen. Fra høj gravid med Nanna til vægten før 4 graviditeter: 30 kilo's forskel. Mangler de sidste 12 nu. Og syntes derfor at grøntsager er seje!

DR har en børne kanal på tv: Ramasjang. Frederik har af moster fået en T-shirt med dette Ramasjang logo på. Fordi at hun kender nogle der arbejder der. Ellers skal børn vinde i nogle konkurrencer, for at få adgang til en t-shirt. Det blev årets julegave hit. Fik lov at vaske den i aftes, efter af den havde været på ham nat og dag i 3 døgn (kun med udskift af langærmet indenunder). Ser ham tit stolt over noget, men dette slår alt. Han kan næsten ikke være i egen krop så stolt er han. Tro lige på, at man glæder sig til at komme i børnehave og vise frem. Uha da da.......!

Nu er det snart 2010 = ombygning skal igang. Vi skal realisere drømmen om, at få forbundet vores kælder med huset. Som det er nu, skal vi udenfor og udenom for at komme dermed. Der venter 72 m2 dernede, som vi virkelig godt kan bruge. Skal have os en indgang nr 2, hvor overtøj, sko, gummi støvler, klap vogn osv., kan stå UDEN det forstyrrer mit øje. Hvor der er plads til tingene. Og hvor vaskerum kommer op i arbejds venlig højde. En biograf til drengene bliver det også til, når ikke rummet enten er i brug til gæste værelse, lege rum, fødselsdage eller andet. Et stort multi rum. Fedt. Kan få lov at udfolde mig på lidenskaben: indretning og materiale valg. Man er vel ikke gammel cirkus hest for ingenting. Sluttelig bliver der noget med et værksted samt et sted dernede til vin opbevaringen. Jeg elsker denne fase med, at finde det helt rigtige udtryk til rummene. Når håndværkere rykker ind og hamrer hul i etage adskillelse, så flytter vi lige et par km væk, ned til vandet og sommerhus området.

Og om 2 uger er der barnedåb. Så vi laver heldigvis meget andet end at være total tabt i vores egen elendighed :-)

Det perfekte ydre

Hvordan kan det lige passe, at jeg tilsyneladende er den eneste ud af hele vennekredsen på facebook, der rent faktisk har lidt julestress? Hvordan kan alle være så meget i balance og have små gran kviste der er bundet perfekt rundt om nypressede servietter? Samtidig med, at maden passer sig selv og står og simrer? Og alle har den skønneste jule konfekt og hjemmelavede småkager!

Altså her er der ingen mad der passer sig selv. Den skal sku da røres i, tilsættes og gøres ved.

Jeg må være meget utrendy når ikke jeg udviser det overskud og ro som alle andre har i deres køkkener. Eller også snyder de bare, og køber "på forhånd hakkede" mandler, kartofler på glas, rødkål i spande, ris a la mande på rulle osv osv. Eller også har jeg ikke forstået den uskrevne regel om, at alting skal se perfekt ud udefra, imens de små damer er ved at omkomme derude i de små (nårh nej - store samtale....) køkkener.

Er jeg virkelig eneste menneske der indrømmer, at jeg fiser rundt som en stress bolle for at nå både, at stege, koge, pynte træ, være mor, amme og hakke ting fra groft til fint? Og jeg har endda snydt i år og uddelegeret nogle flere ting. For ellers ville det med garanti ikke blive jul i år. Men glædelig jul derude.

3 måneder

Så blev denne dejlige grinebidder 3 måneder. Ihhhh det går så stærkt altså.



Det har været nogle af de 3 bedste måneder i mit liv. At have 2 af eget afkom i den stand som de er i, er altså næsten fortryllende. Så pyt være med, at dagene ikke altid slår til og overskud er noget fint noget i en fremmed ordbog. Når man får dejlige små smil, er alt andet ligegyldigt.

Det skal nok blive jul

Ah - de sidste julegaver skal købes i morgen. Nanna skal passes hos mormor og det er jeg ret sikker på, at de begge vil hygge sig meget med. Hurra for udmalket mælk, så man kan tage sig den frihed at slentre rundt uden nødvendigvis at have baby med ind og ud af alle butikker. Nuvel jeg nyder at have hende omkring mig 24-7, men bare lige en gang imellem at kunne slappe af. Eller ihvertfald gøre tingene i mit tempo.

Jule hjemmebag! Hvad søren er det da for noget? Hurra for, at der er så mange dygtige bagere derude, som kan servicere os på den front i år. Har stadig et spinkelt håb om, at jeg får banket en enkelt dej sammen og gjort noget ved den sammen med sønnike. Syntes virkelig jeg bare prøver på, at overleve på julekontoen i år og håber ikke, at han syntes det er alt for kedeligt. De andre år har julenisserne lavet løjer og grønlangkål stort set hver nat, men altså i år har de kun drevet gæk med os en enkelt gang. Jeg vil SÅ gerne, men aftenerne går med at Nanna skriger, forsøger at dæmpe hende ned, malke ud, give hende mad (hvilket er ret umuligt med hendes aktivitets niveau, og på tidspunkt bliver hun så sulten og arrig at hun slet ikke kan finde ud af at spise) og putte hende tæt til een af os. Min kære mand lusker som regel alt for sent i seng, for når først vi går til ro ved 23 tiden, ordner han lige huset og rydder op. Frederik får også alt for lidt søvn, da han ikke rigtig kan sove ved det skrigeri. Må det da snart stoppe. For begge børns skyld. De voksne tillige. Men ved, at for hver dag der går er vi en dag tættere på at det holder op.

Så jeg satser på, at juleaften skal det nok blive. Måske endda uden skrig og skrål. Åh hvilken herlig ting.

Og julekort?!?!?! - åh man kan vel altid sende et billede af børnene. Det er jo ligesom det året er gået med. Året var jo knapt født, førend Nanna var beboer i min mave. Det er ski hyggeligt at tænke tilbage på. Men endnu bedre, at hun er her og skal fejre jul med os alle i år.

Alkohol i rigelige mængder

Vi havde en nabo. En stakkel der ikke helt forstod at værdsætte livet. Han drak det væk. Mange en gang har vi hørt ham vælte rundt på den anden side af hegnet, og set ham gå rundt med våde bukser. Våde af urin. Han tog een gang om året en ædru periode på 3-4 uger. Det var når hans søster kom for at besøge ham. Så blev der ryddet op. For et helt år. Det lignede altid kong Volmers derovre. Pyhhhh...!

Når han var ædru, var han en okay person at tale med, og ville også gerne blande sig med naboerne. På en konstruktiv måde. Men de 48-49 andre uger på året; uh hvor var det en pinsel. Jeg havde ondt af ham, men var heller ikke den meget hjælpende type når det gik helt galt på den anden side. For han tog det så ilde op, og blev vred. Truede med nogle af hans ubehagelige venner.

Han døde langfredag. Af kræft og af hans hårde livs stil. 60 år gammel. Efterlod en datter - som i øvrigt er en meget dejlig person. Hun fraskrev sig alt. Hun tømte hus for de mest personlige ting, og resten blev overdraget til kurator. Tilbage stod en rotte rede, som ikke var 5 flade ører værd. Faldefærdig, beskidt og uhumsk. Da huset kom til salg var vi i nabolaget bange for, at en ny af hans type ville flytte ind. For til prisen kunne selv en kontanthjælps modtager får råd til afdrag. Vi overvejede at gå sammen flere stykker, for at købe det til en form for lokal beboerhus. Men heldigvis blev det solgt. Til en meget ordentlig og perfektionistisk mand, der er igang med at istandsætte det til hans datter. Som lige er blevet skilt. Og som ikke drikker. Juhuuuu vi er glade. Det bliver en fin lille perle derovre når han er færdig. Og han er så grundig og så ordentlig. Det er dejligt.

Men når jeg tænker, så kan jeg konkludere at alle de steder jeg har boet, har jeg haft alkoholikere omkring mig i det nære nabolag. Og det er ikke fordi, at jeg har boet i udsatte bolikvarterer. I det noble Strib v Middelfart, var det der. Hustru vold tillige (uh jeg glemmer aldrig, da det en aften hamrede på døren, og udenfor stod en nabo. Forslået. Og fuld. Min daværende kærste kørte hende til krisecenter i Odense. Min søster var på besøg. Vi var rædselslagne for, at ægtemanden ville komme med det boldtræ han havde brugt, og slå os. Men han kom heldigvis ikke). I Åhus hvor vi boede ved siden af anerkendt advokat, kunne vi også konstatere at han var på flasken. I Vejle har jeg også haft dem som nabo, i een af byens fineste villaer. Ja faktisk har jeg boet 8 steder siden jeg flyttede hjemmefra. Og haft alkoholikere som nabo alle steder. Og tror ikke, at det bare er mig der tiltrækker dem (de boede der jo ligesom i forvejen). Jeg tror nemlig at det bare er over det hele.

Hvad tror du?

Keder man sig på barsel????

En bekendt spurgte mig forleden, om jeg godt kunne få tiden til at gå på barsel? Om jeg ikke syntes at tiden blev lidt langtrukken?!?!?!?

Øhhhhh - hva ba`? Næh hør lige her. Står op ml. kl 05 og 06, hvis jeg skal gøre mig forhåbning om et bad i løbet af en dag. Hvis altså ikke, at badet er blevet overstået midt om natten ovenpå en amning. Så vågner Nanna og skal ammes. Vi er stadig på mix af amning og udmalket mælk. Det bliver dog bedre og bedre, at få hende til at amme mere og mere. Men altså - ovenpå amning skal der gives flaske. Så skal vi pusle og skiftes. Derefter nærmer sig tiden hvor storebror skal vækkes, madpakke skal smøres og morgenmaden indtages. Når tøjet skal iklædes er Nanna gerne nået til det punkt hvor hun er utålmodig og træt. Vil gerne ud og sove. Så hu-hej i tøjet og få hende i autostolen. Hvor hun gerne falder i søvn. Afsted til børnehaven det går. Hjem og i barnevogn, og nogle dage lige indkøb ordnes først. Mor ind og malke næste potion ud. Skolde flasker, rydde op, vaske tøj. Og ja - så starter det forfra med at spise hos den lille frøken.

Gåtur med barnevogn derefter (har stadig nogle kilo der skal svedes væk, men hurra - nu er der kun 10 tilbage), og så hjem og malke ud mens Nanna sover igen. Og så er vi ved at være derhenne hvor der skal hentes igen i børnehaven. En 5 årig krudt tønde levner ikke meget fritid, så der er også fuld drøn på. Aftensmad, amning, spisning, malkning. Det kører bare i een pærevælling. Og på en god dag sidder jeg ned og spiser frokost. Ellers er det en klap sammen i hånden når vi går tur.

Så altså - det er da ikke fordi man går og keder sig. Jeg føler mig virkelig overskuds agtig, hvis vi tager nogle timer i byen hvor jeg slentrer rundt med barnevognen og får indkøbt diverse ting. Men ved også, at det bare er ris til egen ..., for mælken hober sig op og gør ondt. Den vil ud vil den så. Og jeg er altså endnu ikke nået dertil, at jeg kaster håndklædet i ringen og ikke tror på, at amningen nok skal komme op at køre. Jeg tror på, at de 6 timer daglig i maskinen betaler sig på sigt. Og hva - man har jo ikke barsel for, at hænge ud på caféer og sån. Det er vel i bund og grund for, at skabe et godt og solidt grundlag for den lille.

Men derfor drømmer jeg nu stadig om, at amningen bare kører som den skal og jeg får mere tid til mig selv. Hmmmmm - mon så jeg kommer til at kede mig til den tid? Næppe :-)

Og som P.S. - vi har også lige 2-3 timer hver aften med skrige tur. Nej jeg keder mig ikke.

Lad mig bare sige det sådan, at den bekendte slet slet ikke forstod mit valg med udmalket mælk. Men det gør jeg.