Nanna - 51 uger gammel

Så råber vi høøøøjt hurra om en uge. Fejrer en fantastisk lille pige der om en uge runder det første år. Og nej jeg forstår altså overhovedet ikke, hvor tiden lige blev af!

Man kan godt gå hen og blive sådan lidt nostalgisk omkring forløbet for et år siden. Hvor jeg næsten lå lænket til sengen på Skejby Sygehus i ugerne op til fødsel. Hvor jeg var så besværet af graviditeten, at jeg knap kunne trække vejret, havde ondt alle steder, kunne ikke spise osv. osv. Men alt det gode der kom ud af det, var jo det hele og meget mere værd. Forleden da jeg havde været i bad, smurte jeg mig efterfølgende ind i creme som jeg fik da jeg lå derude. Bare duften af det, sendte mig fluks tilbage til dengang. Hvor jeg som sidebemærkning var 30 kg. fra min kampvægt fra før før før før før (dvs. 5 graviditeter) jeg fik Nanna. Nu er der kun 4 kg. tilbage at tabe, og der ryger i øjeblikket ml. ½ og 1 kg om ugen. Juhuuuuu....!

Nu er vi så her 51 uger senere. Med en lille trold, der stavrer ivrigt rundt med hendes gåvogn. Meget gerne med storebror på ladet. Afsted det går. Hun er stærk som en okse. Et temperament der matcher hårfarven, begynder at vise sig! Hun er mørkblond med rødt skær. Og det røde der ikke er altoverskyggende viser sig også på det der temperament. Det er heller ikke altoverskyggende, men jeg skal da lige love for, hun viser tænder ind imellem. I går da vi var i en butik og jeg stod og skulle betale, måtte jeg sætte hende på gulvet. Der er ligesom et repos i butikken med 6 trin op. Vupti sagde det, og oppe af trapperne var hun og pilede rundt i det gladeste hvin på den forskudte etage. Lige indtil den grimme mor her tog hende, og skulle sætte i klapvogn. Der stod jeg med et vaskeægte Bilka barn, der slog, sparkede, rev i mit hår og råbte i vilden sky. Ikke på vilkår. Nu havde hun det lige mega sjovt.

Tænderne myldrer frem, og giver mange dage og nætter med uro. Feber tillige, og ikke altid til at vide om hun rent faktisk er syg, eller det "bare" er tænder. Hvorom alting er, så sender jeg hende ikke i vuggestue med feber. Så vi har mange dage sammen herhjemme i øjeblikket. Nanna ser super fræk ud, med alle de tænder og jeg elsker hendes ret store mellemrum mellem fortænderne (ved godt, at det nok ændrer sig når de andre tænder presser det hele mere sammen), og syntes det passer perfekt til hendes personlighed: en fræk lille rødhåret loppe.

Hun er sød til at sidde og lege med hendes ting i længere tid. Men så pludselig skal der ske en hel masse, og så bøffer hun rundt over det hele. Hendes egne legesager kan godt rage hende en høstblomst. Men storebror's derimod er mega spændende. Det giver bestemt nogle konflikter de søskende imellem. Han bliver sur, og hun bliver Bilka barn igen, når hun skal overbevises om fordelene ved eget legetøj. Som det er lige nu, elsker jeg det lille temperament. Men vi skal helt sikkert nok få lidt meningsudvekslinger om det hen af vejen.

Når vi alle sidder samlet om bordet og spiser, er hun den der sætter festen igang. Griner, fjoller, lave sjove hoveder og lyde for, at få alle til at grine. Det er en herlig fest.

Hun har også hendes helt stille og intense små stunder. Når hende og jeg går helt ind i vores symbiose. Når hun kigger mig helt intens ind i øjnene og de lyser op som jeg sjældent har set nogle øjne lyse. Når hun sidder helt rolig med de små fingre og aer mig i ansigtet.

Sproget begynder at presse sig stille og rolig på. Siger hej hej når hun vinker. Mam mam når hun er sulten. La La når hun ser hendes bold. Her må tilføjes, at La La fra Teletubbies er vild med dens bold, og den kobling har hun overført til hendes egen bold. Det er en La La. Hendes eget navn er jo ikke en videnskab at udtale for et lille menneske, og kommer vi forbi et spejl råber hun NANNA.

Når dagen er ved at være omme, og krudtuglen må overgive sig til søvnen sker det ikke uden aktivitet. Hun råber lidt over det, og møffer rundt i sengen på et finurlig måde. Får bakset dynen op i et hjørne og ligger sig som i en lille rede. Det ser helt vildt hyggeligt ud. Bagefter kan vi så lægge endnu en dyne over hende. Og så sover hun trygt og godt i omkring 12 timer.

Ja jeg er glad for, og stolt af min lille pige. Med den fedeste personlighed. Og med hang til smil, glæde, fjolle ting og latter. Hun passer bare perfekt ind i vores familie.

Og nu vil jeg bage boller, til weekendens fejring af det første år. Weeeehhhh....!