torsdag den 25. juni 2009

Ved at være klar

I dag skal vi ud og kigge på ny barnevogn. Og klapvogn. Og autostol. Og og og......! Vi har dog een barnevogn stående, men ønsker mig brændende en ny og mere handy een af slagsen. Odder vogne er skam fine og robuste, men det er også store og tunge at pakke ind og ud af bil. Der skal lidt mere bruger venlighed til, nu hvor tingene skal køre lidt mere glat her til lillepigens ankomst.

Da sønnike var lille og jeg var på barsel, var honey selvstændig og arbejdede hjemmefra. Det gav mig rigelig med mulighed for, at ordne indkøb og den slags sysler imens honey arbejdede og drengen sov hjemme i vognen - gerne i stræk af 3-4 timer. Det var så nemt. Nu er tiden en helt anden. Der skal til og fra børnehave hver dag, indkøb, efter børnehave aktiviteter og legeaftaler med hente/bringe. Jeg selv vil også gerne op og træne ligeså snart min krop er klar. Lillepigen bliver det barn der bliver slæbt med til det hele.

Men altså - at nå dertil hvor man skal ud og kigge på vogn og øvrigt; ja det er altså en lidt stor ting.

Min rare svigerfar er og male lillepigens værelse en sidste gang her i dag. Så kan vi også få det på plads. Der skal indkøbes nye skabe til børnene ligeledes i dag og en dejlig lænestol til mig, til de der natlige ammestunder. Ja faktisk så er vi ved at være ret meget parat til ankomst. Hun må dog godt lige vente til den rigtige dato.

Indtil ankomst er der mange dejlige aktiviteter i vente. En sommerferie ikke mindst, med tur nordpå i sommerhus, tur til Fyn med noget bed and breakfast og Egeskov Slot samt Zoo, og småture i een dags form. Og når sommerferien ender, ja så har vi 8 uger til ankomst af den lille dame.

Jeg kan godt mærke, at nu er der ved at være godt med kriller i maven. Ihhhhh......!!!

tirsdag den 16. juni 2009

Hormon gas der lige skal ud......

Ja jeg ER stor - og JA jeg ved godt, at jeg måske ligner en der snart skal føde. Men der er altså stadigvæk over 3 måneder til. Derfor er det meget lidt flatterende at få at vide: "Guuuudddd hvor er du tyk allerede" eller "er du sikker på, at der ikke er to". Den værste: "Sådan så min søster ud dagen inden hun fødte, og HUN var altså mega stor". Nå men tak......!

Jeg gad også godt, have en lille beskeden badebold på maven. Men det har jeg ikke. Det tynger mig efterhånden allerede fysisk, så små siddepauser er påkrævet ofte i løbet af dagen. Jeg glæder mig i den grad til, at hele forløbet er overstået og jeg har lillepigen i armene. Og så skal jeg ski nok få hentet min gamle krop frem af gemmerne. Nu skal jeg nemlig ikke have flere børn, og derfor får den en skalle gør den så.

Men hvorfor er det sådan, at når man er gravid tyk, så tror omverdenen at alle kommentarer er tilladte?

Jeg tror jeg skriver en bog: sådan må du gerne tale til en gravid - og sådan må du IKKE tale til en gravid. En gravid med mange hormoner vel at mærke. NÅ!

tirsdag den 2. juni 2009

Big boy

Hvis man kan være indehaver af verdens lykkeligste barn, så er det sådan en dejlig knægt vi har liggende ovenpå lige nu.

Han har fået nyt værelse. Dvs. flyttet ind til rummet ved siden af det gamle. Fået stor dreng seng med stige, en hule i et hjørne af værelset og skrivebord. Resten følger som nu lige hans far får det sat op. Men havde drengen haft en hale, havde han logret den i stykker her til aften. Han var bare SÅ glad og SÅ stolt.

"Årh mor - tror du ikke, vi er færdige med at læse nu? Jeg trænger nemlig lige til at lægge mig til at sove i min store dreng seng"

Ikke noget med at tænde en lille vågelampe og ikke noget med, at der var trolde under sengen (nu kan han jo ligesom se hvad der er derunder). Han har også sagt, at nu behøves han aldrig mere komme ind til os om natten, for nu har han lige det han har tænkt så meget på. Og hvis han holder ord, er det ski god timing. Han skulle ligesom gerne fra de der nattebesøg, inden lillesøster rykker ind og vækker os alle med skrål om natten (ja jeg går ud fra, at vi nok skal få sådan nogle nætter). Men gud hvor kommer jeg til at savne hans små besøg. Han har jo ligesom været der i snart 5 år. Og det er jo helt fantastisk at vågne op sammen og have det der helt stille øjeblik om morgenen, inden søvnen er ude af øjnene.

Mon ikke jeg skal til at indse, at navlestrengen bliver klippet lidt dag for dag?