Min lille Bimmelim - alias Nanna - er i går begyndt i vuggestuen. Hun fik kæmpe ros for, at være en meget tillidsfuld lille pige. Hvilket hun også er. Hun er også en bulder basse der vil frem. Så regnbukserne blev hurtig fundet frem, så hun kunne kravle ud i den nye verden. En verden med fritløbende kaniner (helt ligesom Teletubbie land), en kæmpe have med små oaser, en kænguru bag hegn, høns der lægger æg som små hænder indsamler, en hest der rider ture med de 2-3 årige om formiddagen. Der er gynger, borde, pavillioner, skygge, sol, en gammel campingvogn der er lavet om til Bamse/Kylling bo, trampoliner, store sandkasser, masser af legesager og et super opmærksomt personale. Kunne blive ved, for omkring hvert hjørne dukker konstant en ny fantastisk verden op. Alt sammen noget der passer Nanna.
Det kunne ikke være mere ambivalent at køre derfra i dag end det var. Jeg ønsker hende alt det bedste i hendes nye hverdag. Og hun får i den grad stillet hendes nysgerrighed, mulighed for fysisk udfoldelse og masser af dyr. Nanna bliver klart sådan en pige der syntes edderkopper er søde. Men jeg ønsker jo også bare min lille Tulle hos mig hele tiden. Jeg er SÅ amputeret uden.
Start i går, betød også tilbage til børnehaven for Frederik. En start, hvor han nu er een af de ældste på stedet. Hvilket man er meget bevidst om. Han var lidt betuttet ved at skulle afsted, men sikke et salgsargument jeg kunne hive frem med den alders ting der. Det kunne næsten ikke gå hurtig nok med at komme ud af døren.
Herren er begyndt i nyt job ligeledes. Første uge i jobbet er med introduktion på hovedkontoret i København, så jeg er alene med børnene denne uge. Nu har jeg haft ham hjemme i hele 4 måneder, da han blev fritstillet fra tidligere job og efterfølgende holdt ferie indtil ny jobstart. Vi har nydt hverdagen. Stille og rolig og masser af tid til børnene. Oplevet mange ting og gjort mange ting. Nu er her slet ingen længere. Det er virkelig meget meget tomt. Nuvel jeg har nydt at have tid til at drikke en kop kaffe i varm tilstand. Men jeg skal godt nok lige vænne mig til at have været i ilden, og så komme over i asken nu.
Barsel slutter 12.8, og derefter holder jeg ferie indtil 1.9. Tilbage på jobbet igen derefter og atter en ny form for hverdagn. Det er helt okay at have god tid til, at få Nanna igang og få en ny hverdag op at stå.
Lige nu går jeg og venter på, at vuggestuen ringer for at fortælle at hun er vågnet fra formiddagslur. Så selvom jeg ikke har en babyalarm at lytte efter, så virker det lidt på samme måde at vente på en ringende telefon. Så lidt hjemligt er det alligevel. Uh hvor skal jeg kramme hende og hendes bror når de kommer hjem. Tror slet ikke de forstår hvor dybt en mors kærlighed til eget afkom bunder. Jeg kan ihvertfald mærke det helt ind til marv og ben.
4 kommentarer:
Det er en underlig ambivalent følelse, det med at aflevere børn i vuggestuen. På den ene side en glæde over alt det nye, de skal opleve, på den anden side en tristhed over den symbiose mellem mor og barn, der nu er brudt.
Det lyder som en skønt sted for Nanna. Bliver helt misundelig på mine børns vegne, for deres vuggestue er noget helt andet (se en beskrivelse hos mig). Hun skal nok blive glad for det.
Og tillykke med gemalens job, dejligt for ham at komme i gang igen :-)
Stort smil:-)
Wow, det lyder da som et fuldstændig drømmested den der vuggestue. Jeg er helt misundelig. I mine børns vuggestue er det vildeste en sti bag ved hæggen og de flyvemaskiner der konstant flyver henover.
Det er hårdt at undvære, men at vide hvor glade de er for at være der, hjælper gevaldigt på det. Kan slet ikke forestille mig at Nanna ikke bliver rigtig glad for sin Teletubbiesvuggestue.
Grønlandsposten: Jeg er jo glad for at erfare, at dine piger alligevel er glade for deres nye omgivelser. Det betyder altså bare alt!
AL: Smil tilbage
Maomis: Den vuggestue er altså også bare god. Og bliver endnu bedre om hjørnet. De er ved at bygge om, da indendørs arealer ikke er helt optimale nu (en tidligere privat bolig). Men det bliver det, og også med børnehave. Så mon ikke bare vi bliver der fremover indtil skolestarten om laaaannng tid (og jeg ved jo hvor stærkt det alligevel går).
Kan de små så godt sove fra larmen fra flyvemaskinerne? Jeg husker tydelig, at jeg skulle putte Nanna lige ved siden af en landingsbane. Det gav ikke pote mere end en halv time, indtil der kom et mega fragtfly hamrende for fuld udblæsning. Derfor måtte vi tage andet sted hen med hende for at få ro. Ærgeligt, når nu det var en konfirmation vi var til. Men ork - jeg fik da 45 minutters deltagen den dag i det arrangement. Øvs...(specielt når vi var rejst 1000 km for at deltage)!
Send en kommentar