søndag den 8. februar 2009

Søndag i det fri

Ja jeg har jo eet eller andet med, at det er virkelig meget sjovere at købe tøj til mit barn, end til mig selv. Derfor sagde jeg heller ikke nej, da jeg blev inviteret med til, at bladre rundt i en masse lækker økologisk børnetøj lige fra morgenstunden. Cirka 3½ kilometer herfra. Da jeg stod op anede jeg det smukke vejr, besluttede mig for at gå derhen og hjem igen. Dejlig dejlig tur i det smukke vejr. Lommerne var også lidt lettere på vej retur og dele af forårs garderoben er nu i hus til barnet.

Man bliver så glad af frisk luft, så faktisk er det meste af dagen foregået ude i det fri. Barnet er atter kommet så meget på toppen, at hans gamle jeg vender tilbage. Vi besøgte også genbo og barnet fik overtalt dem til, at tænde bål i haven som vi varmede os ved. Men gåden var jo stor, da barnet blev ved med at gå og lede efter "tamper" til bålet. Vi var ude i mange afarter af sådan en tamp, for at finde ud af hvad han mente. Men til sidst smider han en usynlig tamp på bålet: Se - nu brænder tampen jo!

Jeg havde vist glemt, at jeg havde introduceret ham for den leg forleden. Når han skal i seng har vi en fast sætning, som vi skal have sagt:

"Godes odes - kan du ulse pulse? Og I love you". Når drengen skal sige det sidste: Aj lobbe juw. Og jeg elsker når han siger det.

I aften lød remsen: Moaar - godes odes - ulse pulse. Aj lobbe juw og din tamp brænder i din mave. Okay mor? Sov godt.

Det er ski da sødt............:-)


Og P.S. - jeg vil så gerne besvare jer alle. Men har ligget underdrejet for sygdom og afsindig træthed. Kommer efter det gør jeg så....

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tampen brænder i din mave?

Det lyder spændende :)

Anonym sagde ...

Den sætning faldt jeg også specielt over :-)

Godt I er på vej til at være helt friske igen.

Majsen sagde ...

Puk og Perle: Ha ha ha - den kan jeg godt se kan misforståes. Men det hænger såmænd bare sådan sammen med den tamp der, at han kastede rundt med tamper (og hvor lyder det virkelig mærkeligt når man ser det på skrift) og til sidst, så spiste jeg dem for at få lidt ro for de brændende tamper.

Maomis sagde ...

Så kan jeg bedre forstå at du er så træt ... ;-)

Anonym sagde ...

Ja jeg ville nok også trænge til en lur, hvis jeg havde brændende tamper i maven.
Måske lige et glas koldt vand først, men så også ind under dynen med mig.

Heidi sagde ...

Hvor er din store dreng simpelthen bare så sød at læse om!
;-) Heidi

Majsen sagde ...

Sofie: ;-)

Puk: det burde nok være noget i den retning. Det kan sagtens være, at det hjælper på det der brænder sådan!

Heidi: Tak skal du have. Og i virkeligheden er han bare 1000 gange bedre, end jeg kan formidle ud her.