Det går jo nok meget godt alligevel

Årh det skulle vel aldrig lige, være endnu et indlæg der handler om mine børn. Åh joh.... For der er efterhånden ikke ret meget, der handler om mig mere. Det går rigtig meget op i børn. Hele tiden og døgnets 24 timer. Jeg tænker, at det bliver ren ferie, at starte op på arbejde igen. Tænk sig lige, at kunne sidde helt stille og rolig ½ time og spise frokost og bare slappe af! De bør altså gøre noget, ved de der barselsdagpenge, for det er fandeme dårlig timebetaling man får, for 24 timers arbejde:-) MEN - det er jo alle pengene (eller mangel på samme) værd og meget meget mere.

Har dog stadig en baby, der kun sover ½ timer ad gangen. Og som er så træt og pyldret meget af tiden. Jeg prøver at hjælpe hende til, at få meget mere søvn indenborde og går laaaange ture med hende. Det blev faktisk til hele 80 km på en enkelt uge. Men det er som om, at som varmegraderne har taget til, har søvnen også aftaget. Lige på det punkt, savner jeg kulde. Hun sov ski så godt dengang. Hun sover 4-5 gange i løbet af en dag. ½ time ad gangen. Og hver gang hun vågner, er hun drøn hamrende sulten og skovler mad ind, som var det det allersidste måltid nogensinde. Hun har virkelig fået smag for mad i alle afskygninger, og spiser alt hvad der bliver serveret. Det er jo nemt. Jeg har en fornemmelse af, at der sker så meget i den lille piges krop, at hun simpelthen ikke kan finde ro til at sove. Eksempelvis knækkede hun i dag koden omkring at krybe omkring. Ikke rigtig kravle, men frem det kommer hun godt nok. Har okset og bakset med det i en uges tid, og været ret frustreret. Frederik var 7½ måned da han knækkede koden. Og dengang fik jeg at vide, at det var tidlig på færde. Nanna er ikke engang 6½ måned. Og skal på det motoriske tillægges hendes for tidlige ankomst. Forstået på den måde, at hun nok ville være lidt langsommere på aftrækkeren i den henseende. Øhhhhh nåh, siger jeg bare. Heldigvis kender Nanna ikke de naturlove, og hamrer afsted i udviklingen. Nu må hun dog gerne snart udvikle et ordentlig søvn mønster. Det tyndslider en mor, aldrig nogensinde at have bare 4 sammenhængende minutter til sig selv. Hvor man kan sidde og drøne en rugbrødsmad ned.

Men jeg kan vel heller ikke få i både pose og sæk. For når hun lægges til natten, så sover hun ml. 12 og 13 timer. Får 1-2 gange flaske, men tager kun et par mundfulde efterhånden. Men hun skal lige have smurt ganen bare lidt.

Frederik og Nanna sammen. Åh my hvor er de bare fantastiske. De nyder virkelig hinandens selskab, og får hverandre til at grine og gerne højlydt. Jeg bliver drøn stolt når de ligger og leger og kommunikerer på et niveau, som ingen voksen nogensinde kan tune ind på. Det er deres stunder, og vi lader dem få dem helt og holdent i fred. Men nøj hvor vi kigger om hjørner og iagttager dem. Og bliver temmelig bløde om hjerterne. Det er svært, at blive i baggrunden. Men jeg gør det, så de kan udvikle deres bånd helt og holdent uden vores indblanden. Og kan i øvrigt få fred til, at lave aftensmad imens jeg smugkigger på dem.

Min dejlige Frederik udvikler sig også i øjeblikket. På det grafiske plan. Jeg er målløs over, hvad han kan få ned på et stykke papir i hans alder. Skal forsøge, at tage billeder af hans tegninger og få dem lagt på her. Længe (ca. et år) har han tegnet perspektiv tegninger. Nu er de dog blevet så avancerede og detaljerede, at han længe har overhalet hans far i tegnekundskaber. Okay - min mand er ikke verdens bedst tegner. Det er vel til det man kalder husbehov. Vi havde en lille rask konkurrence om at tegne nogle dyr. Lad os bare sige, at Frederik slog os begge med flere længder. Og fortalte os, hvad vi havde gjort forkert. Stod som den der formnings lærer og belærte os begge omkring, hvad vi lige manglede eller kunne gøre bedre. Med ordene: "det kan du sagtens - du skal bare lige prøve det et par gange".

Og min skønne knægt gav mig det værste chok sidste weekend. Vi var ude at gå, og han på cykel. Han stak af fra mig flere gange, og til sidst måtte jeg sætte en skrap stemme på og fortælle ham, at nu blev han altså lige nøjagtig ved siden af mig og barnevognen. Ikke på vilkår, at han ville acceptere at jeg talte "med den stemme" (som han sagde), og han stak bagom mig og overpå den anden side af vejen. Ved et T kryds. Hvor en bil drejer om hjørnet. Det hele sker bare så hurtigt. Ser en bil der blokerer bremser, prøver at lokalisere Frederik og ser ham først, da bils kofanger er cirka 5 cm. fra ham. Hvor kunne det bare være gået så galt. Havde det været en traktor, tør jeg ikke tænke på hvor Frederik havde været nu. I chok over det der skete, fik jeg talt lidt mere med "den stemme" som han ikke brød sig om. Og pludselig var jeg verdens dummeste mor, og han ville aldrig mere hverken cykle eller snakke med mig. Heller ikke have et påskeæg af mig. For den da, hvor var han sur på mig. Men kom med våde og tårevædede øjne og gav mig undskyldnig og fortalte, at også han var blevet bange. Vi brugte 4 timer efterfølgende på, bare at sidde og kramme. Jeg kan slet slet ikke med, at være opfarende overfor ham. Han er så vigtig for mig, at det bør være fuldstændig unødvendigt at blive uvenner. Men nogle ting skal bare skæres ud i tykt bølgepap.

Livet kan blive så skrøbeligt i et splitsekund, og dette var endnu een af de stunder hvor jeg blev mindet om hvor dyrebare og fantastiske mine unger er. Og hvor meget de betyder for mig og hele mit liv. Også selvom man nogle gange, må tage den forkerte stemme på, og selvom man aldrig har tid til sig selv. Jeg ville jo aldrig aldrig nogensinde bytte mit liv som det er lige nu, med ikke at have dem. Den boldgade har jeg ligesom prøvet, og det er nederdrægtigt at mangle en af ungerne i sin rede. Jeg syntes stadig det er forkert, at mellemste er ham jeg aldrig mere kan få taget et billede af. Kan kun dokumentere eksempelvis hans 2 års fødseldag, med endnu et billede af en grav. Jeg mangler ham tit og ofte imellem mine hænder. Mangler at have fået lov til, at finde ud af hvem han var. Eller kunne være blevet.

Så chin up, og klø på med tingene som de er lige nu. Min tid kommer helt sikkert igen. Jeg har nemlig åbenbart udsigt til rigtig meget af min tid hvis jeg skal tro min læge i går. Han havde sjældent set, en diabetiker på 34. år med sygdommen, der var så velreguleret i årevis som jeg. Som ingen følgesygdomme havde. Det var næsten uhørt og nærmest magisk som han sagde. Så hvis jeg vil fortsætte på den måde, kunne jeg se frem til at blive en gammel dame med alle lemmer i behold, med fint gråt (eller bliver man ikke helt hvidhåret som gammel) hår. En der skal nyde egne børnebørn vokse op. Hende vil jeg gerne være, så jeg har ikke tænkt mig at ændre så meget. Jeg vil nemlig ikke være hende, der kommer til at mangle synet, et ben eller nyresvigt. Jeg hænger sku i det her liv med alt hvad jeg har. Om det så kun er med et par minutter her og der til mig selv.

Halvt år med Nanna

Den lille dame er nu fyldt ½ år i søndags. Og hun bliver mere og mere lækker for hver dag der går. Nøjjjjjjs hvor er jeg glad for hende. Tsk tsk tsk - mig der ikke troede, at jeg havde plads i mit hjerte til 2, fordi kærligheden til nr. 1 var så stor. Der tog jeg da heldigvis så godt og grundig fejl.

Med et halvt år, følger også nye kundskaber. Kan vende sig, spiser mad næsten som vi andre, bare i den mosede og blendede udgave. Gynger, laver larm, driller hendes bror (ihvertfald hvis man spørger ham), kræver mere opmærksomhed (og får den tillige) og er i det hele taget et rigtig lille menneske. At der ligegodt var plads til 2 kartofler, en stor gulerod, ærter og en frikadelle til aftensmad kom bag på mig. Det strøg ned med stor velbehag. Skyllet efter med mælk, og så lige en flaske at sove på. Spændt på, om vi overhovedet hører hende i nat. Og a pro pos nætter: jeg kan slet ikke få nok af, når det lille menneske ligger og falder i søvn med hendes sutteklud. Den kører rundt i det lille hoved. Aj hvor er det bare cute. Så glemmer man alt om faktum omkring, at hun stadig kun sover ½ timer (troede jeg havde fået has på det. No no no. Heller ikke selvom jeg begiver mig ud på de vildeste gåture. Vi måtte ringe efter farmand til at hente os søndag. Hun skreg og skreg i en time. Og stadig 5 km hjem. Kom og hent os....) i løbet af dagen og bare er træt, træt, træt baby. Hun er sku stadig en super sveske.

Godt tænkt min dreng

Frederik vil jo gerne vide ALT i denne verden (so it seems ihvertfald), og i går faldt snakken på, hvorfor noget gør ondt på kroppen og hvorfor noget kilder.

Nu er jeg jo ikke uddannet i menneske kroppen og dens funktioner andet end til husmands behov, så jeg måtte fortælle om det med nerver. Nervetråde der er koblet til hjernen. Tegnede en krop med masser af nervetråde. Vi nev lidt i hinanden for, at få nerverne til at sende besked til hjernen om, at det gjorde ondt. Aede og kildede hinanden hvilket også sendte besked til hjernen men med et rart eller sjovt udfald.

Så tegner den lille fyr et brev i hovedet af den krop jeg havde nedfælet på papir.

Mor: Frederik hvorfor tegner du et brev nu?

Frederik: Det er jo en besked mor. Så hjernen ved, at nu har den fået en sms.

Hehehe....tænk sig lige, at den lille geniale fyr er min.

På lørdag har vi mor og Frederik dag. Sådan en hvor vi har tid til, at lave lige det vi lyster. Planerne er ikke endelig lagt, men mon ikke der sniger sig en biotur ind?. Jeg savner hver eneste dag, at have ordentlig tid sammen med ham, men nyder også årsagen til at det er som det er. Nemlig lillesøster. Men på lørdag er lillesøster helt og aldeles farmands pige. Og Frederik er mors dreng.

Nanna fik jo knækken koden med at vende sig for ca. 1 måned siden. Men så var det som om, at det ikke længere var interessant. Det er det så til gengældt blevet nu. Hun er overalt det lille myr. Ruller rundt i hele stuen og jeg overvejer beskyttelses hjelm til det lille hoved. At ligge indenfor de der (frygelig grimme i øvrigt) mange skummåtter varer max ½ minut. Så er hun videre rundt på hendes færd. Det lille hoved får nogle knubs af bordben, møde med gulvet når hun tilter tilbage til ryg og såfremdeles. At skifte ble er også en udfordring. Man vil jo helst være roterende grillspyd på puslepuden. Hvor det førhen var eet af yndlings stederne, har den pibe fået en anden lyd nu. Og om jeg dog fatter hvordan hun gik fra spæd til aktiv baby. Jeg så det nok ikke helt, da hun brugte de første knap 4 måneder på at hænge på skulder for at bøvse. Der var altid lige en bøvs på tværs. Og på søndag runder hun ½ år. Hægter hun hendes bror på, så er kravlestadiet lige 1½ måned fremme. Indtil nu, har hun været lidt hurtigere på aftrækkeren end ham. Egentlig utrolig at hun kan komme omkring med den lille tykke dejlige babykrop. Nanna er bestemt en elastik pige :-)

Og moderen? Ja hun er euroforisk over, at sneen endelig er væk og man kan trille barnevogn på alle yndlingsstederne igen. Det var en prøvelse hele vinteren igennem, når man bor på landet. Hvor snedriverne ligger høje og kolde i vejsiderne. Hvor der knap var plads til 2 biler på vejene. Og drog vi hen hvor der er cykelsti, ja så var det endnu værre. Det er da godt, at man ikke var afhængig af cykel transport i 2 måneder, for det var en umulighed her. Så igår blev det til 15 kilometer på gåben, og so far 8 i dag. Har en tur i vente med en en fra mødregruppen og vi vælger ruten på 6 km. Altså når man nu ikke fik ammet de der ekstra kilo væk, og min kostomlægning ikke rigtig virker i det tempo min hjerne er indstillet på, så er der vist kun motionen tilbage. Den plejer til gengæld at være en sikker vinder. Så hurtigt som tiden går i øjeblikket, så er der jo ikke frygtelig længe til sol og sommer. Men som det er nu, viser jeg mig ikke i en badedragt. Og tror faktisk det vil se dumt ud, at sidde på stranden iført camouflage tøj (aka tunika lignende) når solen engang skal bage på os igen. Nu skal jeg have fundet en brugt baby jogger, så vi kan komme ud og løbe når vejret bliver lidt varmere. Kender du nogle der har een til salg, så sig endelig til. Det er som om, at alle har fået samme griller plade i hovedet som jeg. De ryger alle lige for næsen af mig.

Nu vågnes der vist op til dåd ude fra vognen igen.

Tumbe

Altså ikke særlig smart du der unge pige i Føtex!

Herren og sønnike oppe og handle i går. Ved den smarte scan selv kasse, står en ung pige der kan hjælpe de kunder der ikke lige er bekendte med fænomenet. Men vi bruger det ofte, og derfor ingen hjælp at yde. Istedet spotter hun Frederik og spørger, om han vil have en lille pose gratis slik som de deler ud, i anledning af søndags åbent?

Selvfølgelig vil han da det. Min mand spørger, hvad det er for noget, og den unge pige svarer, at "det ved hun ikke rigtig, men ihvertfald noget slik". Herren siger til sønnike, at han lige må vente med at åbne den til de er ude i bilen. Hvilket så også sker. Og sønnike tager slikket i munden. Siger til hans far, at det er altså helt vildt hårdt og han kan ikke rigtig spise det. Hans far kigger på det, og konstaterer at det IKKE er slik. Derimod en lille pose med 5 glaskugler og nogle kort. Den lille såkaldte slikpose, var altså et spil. Med påtrykt tekst: må ikke puttes i mund, da posen indeholder kugler der kan splintre og forårsage kvæling.

Hvor kunne sådan noget være gået grueligt galt. Hvis nu han bare havde været 3 år, var kuglen sikkert bare blevet slugt og ikke akkompagneret af utilfredshed over slikkets udformning.

Lammer til ung pige i Føtex (en temmelig oprevet mor ringede også til dem, og gjorde opmærksom på at stoppe øjeblikkelig med, at uddele flere "slikposer". Det var en meget flov Føtex dame jeg fik i røret).

Sådan en helt almindelig onsdag

Endelig sover lille barnet mere end ½ time i vognen i dag. 4 timers formiddags lur. Vågen i 45 minutter og så overmandede trætheden hende igen. Nu kører vi så på 2. time's eftermiddagslur.

Og så bør man jo være glad for, at kan få lavet lidt. Men man ser mig stadig rende til og fra vogn for at se til hende. En 5 måneders vaccination i går har godt nok fået skovlen under den lille dame. Feber og rigtig ked. Så jeg tjekker hele tiden om hun er for varm.

Er det ikke bare her, at man siger pest eller kolera?

Jeg kan simpelthen ikke tage det med ophøjet ro, når mine børn er syge og ikke har det okay. Pyldremor - jep that's me.

Og så hørte man i øvrigt lige sig selv tale her til morgen. Står ved Frederiks seng kl. 8.30 for at vække ham. Har Nanna på armen. Drengen var meget langt væk i søvnen. Nanna mister lidt tålmodigheden hvilket kommer verbalt ud i form af høje lyde. Og så kommer det fra det lille sovende væsen i sengen: "Ja ja Nanna - jeg har hørt dig. Giv mig lige 2 minutter til jeg er færdig med det her, så kommer jeg"