Flashback

Ihhh - kom lige i tanke om denne film, fra en aften i marts for 4 år siden. Drengens moster havde lært ham, at man kan mere med læberne, end at gribe efter en sutteflaske. Det underholdt ham vældig. Mor, far og moster tillige........! Der var ihvertfald ingen grund til at sove den aften.

Verdens dejligste

"Moaaaarr ......................moooaaarrrrrrrrrrr"

Efterfulgt af gråd. Megen gråd.

"Mooooaaar - jeg kan ikke lide når du altid er syg".

Vi måtte fortælle drengen hvorfor moaaar altid er syg. Fordi der er en baby i maven. Det gjorde ham glad. Han kunne ikke bære, at se at mor var syg og kastede op uden at vide hvorfor. Nu går det MEGET nemmere.

Når jeg har kastet op (og lige nettet mig tillige...........:-)), åbner han min mund og synger "du er min øjesten ( i fuld længde)" ned igennem min hals, så babyen kan høre det.

For så mener han, at både jeg og babyen bliver glad og griner lige lidt ekstra.

Hvor har jeg dog bare eet af verdens dejligste børn. Eller rettere: jeg har jo faktisk snart 3.

Slap af

Nu skal Majsemor til at være lidt mere hjemme end vanligt. Skal nemlig måle stabilt blodsukker i 3 sammenhængende timer om morgenen, førend jeg "må slippes ud". Alt det kvalme/opkast værk sætter jo en kæp i hjulet for netop stabiliet. Har jeg kvalme og for højt blodsukker, så må jeg ikke spise for at få det lidt bedre (for så stiger blodsukker og det er noget slemme slemme noget). Og spiser jeg ikke for at tage det værste, så undgår jeg ikke at kaste op. Når så jeg kaster op, så har jeg ikke mad i maven til, at "udligne" den mængde insulin som bliver sprøjtet i kroppen hver dag. Og når blodsukker for lavt, så kaster jeg endnu mere op. Det er nogle dumme dumme spiraler at komme ind i.

Og da dette gerne skal blive til noget med "Tampen" i maven, så er det kun een ting det handler om: stabilt blodsukker.

Jeg håber virkelig, at kvalmen har tænkt sig at forlade min krop indenfor nærmeste fremtid. Så jeg kan prøve det der med, at man arbejder indtil man går på barsel. Det vil jeg så gerne prøve ligesom alle andre. Man bliver nemt sådan en ynkelig ting der ikke kan noget. Så nu håber jeg det hjælper, at jeg tager den med ro derhjemme om morgenen og ikke drøner ud af døren kl. 06 men ved 9 tiden istedet.

Hormoner med fart på

Det må se meget mærkeligt ud. Sidder ligeså stille på arbejdet og udfører mit arbejde. Kigger på skærmen. Hovedet laver den der mærkelige bevægelse som det nu gør, når man skal kaste op.

Bliver bare siddende og laver spasser hoveder, imens jeg arbejder videre. Jeg kan nemlig godt skelne imellem hvornår der kommer noget og hvornår det bare er ulven der banker på.

Men altså - kollegaerne har snart stillet alle skraldespande på matriklen hen til mit bord. Man ved jo aldrig om jeg rent faktisk tager fejl en dag, og får hurtig brug for skraldespanden.

Mine hormoner tror vist også lige, at de skal spille smarte i øjeblikket. Jeg farer normalt ikke sådan op på jobbet, men det er sket nogle gange nu. Specielt da man hørte denne med: "arh - tror ikke vi helt har ondt af dig mht. det kvalme - du er jo selv ude om det". Hvortil Majsemor promte svarede:

"Jeg tror egentlig heller ikke jeg vil have ondt af jer, når I ligger jer med lungekræft eller rygerlunger pga. cigaretterne. I er jo selv ude om det".

Aj det var vist at gå over stregen. Men pointen stod pludselig klar. Nu kan de godt se, at det altså ikke bare er noget jeg finder på med det kvalme. Det hærger gør det så.

Ostebord bliver vel det næste

Det vil jo være en skændsel at kalde os en oste spisende familie. Gratering med ost holder vi begge af i stor stil, og jeg kan også vove mig udi at spise rå cheddar ost, parmesan, samt noget Port Salut og en lille ostehaps. Så føler jeg mig også lidt vild udi det der oste spisning.

Derfor vidste jeg ikke rigtig hvad ben jeg skulle stå på, da drengen fra bagsædet på vej mod Fakta proklamerer: Mor - jeg har VIRKELIG brug for en ostemad og du skal købe en ostehøvl og noget rigtig rigtig dejlig ost til mig.

Æhhhheeemmmm - men hvad er så god ost i en 4 årig drengs øjne? Jeg er sikker på, at vi lige skal have ham forbi en ostemand der er leverings dygtig i noget der ikke lugter, men som smager efter sådan en drengs smagsløg. Jeg har ham bare mistænkt for, at ville falde for en stærk sag. Han er jo vild med sennep, extrem krydret mad, hvidløg og oliven tapenade samt diverse pestoer som jeg selv kreerer. Kræsenhed kender vi ikke her.

Det blev til en (og undskyld - ved godt at det er at drive gæk med hans ønske) fløde havarti samt en ostehøvl. Han spiste 4 hele rugbrøds madder. Ikke underligt, at han ikke kunne klemme aftensmad ned.

Men lidt mærkeligt er det alligevel, at hans ønske om ost falder netop nu. For jeg har også fået lidt lyst til det de senere dage. Ja man siger, at gravide har mærkelige vaner og jeg kan rolig sige, at dette er en MEGET mærkelig og meget uvant vane for mig. Aj det må være endnu et godt tegn.

Lidt om meget

Så.......! Nu kan jeg godt skrive om det. Der var lige nogle der skulle tales med først. Nogle der læser bloggen. Nogle der ikke skulle læse infoen her.

Jeg er jo så heldig, at have fødselsdag samme dag som min storebror. Der er 3 år imellem os. Vores søster har næsten også fødselsdag samme dag som os.

Den tendens har jeg åbenbart syntes jeg skulle tage til mig. For på sønnikes 5 års fødselsdag skal han nemlig være storebror.

Og P.S.: Det kommer sku til at gå godt denne gang. Det VED jeg bare.

P.P.S - jeg er så monster træt, at jeg hopper i seng igen. Jeg holder den gående akkurat til kl. 18. Så siger jeg godnat.

Det store store spørgsmål

Jeg sidder lidt og tænker:

Skal det næste blogindlæg handle om

1. Lidt om meget........eller
2. Meget om lidt

Jeg kan ikke helt bestemme mig.

Søndag i det fri

Ja jeg har jo eet eller andet med, at det er virkelig meget sjovere at købe tøj til mit barn, end til mig selv. Derfor sagde jeg heller ikke nej, da jeg blev inviteret med til, at bladre rundt i en masse lækker økologisk børnetøj lige fra morgenstunden. Cirka 3½ kilometer herfra. Da jeg stod op anede jeg det smukke vejr, besluttede mig for at gå derhen og hjem igen. Dejlig dejlig tur i det smukke vejr. Lommerne var også lidt lettere på vej retur og dele af forårs garderoben er nu i hus til barnet.

Man bliver så glad af frisk luft, så faktisk er det meste af dagen foregået ude i det fri. Barnet er atter kommet så meget på toppen, at hans gamle jeg vender tilbage. Vi besøgte også genbo og barnet fik overtalt dem til, at tænde bål i haven som vi varmede os ved. Men gåden var jo stor, da barnet blev ved med at gå og lede efter "tamper" til bålet. Vi var ude i mange afarter af sådan en tamp, for at finde ud af hvad han mente. Men til sidst smider han en usynlig tamp på bålet: Se - nu brænder tampen jo!

Jeg havde vist glemt, at jeg havde introduceret ham for den leg forleden. Når han skal i seng har vi en fast sætning, som vi skal have sagt:

"Godes odes - kan du ulse pulse? Og I love you". Når drengen skal sige det sidste: Aj lobbe juw. Og jeg elsker når han siger det.

I aften lød remsen: Moaar - godes odes - ulse pulse. Aj lobbe juw og din tamp brænder i din mave. Okay mor? Sov godt.

Det er ski da sødt............:-)


Og P.S. - jeg vil så gerne besvare jer alle. Men har ligget underdrejet for sygdom og afsindig træthed. Kommer efter det gør jeg så....

Intetsigende indlæg

Træt, træt, træt. Ovenpå 4 dage med sygdom til et barn bliver man noget så træt. Det er ikke blevet til megen søvn, når der ligger en lille søløve unge ved siden af en og hoster, hakker og nyser i eet væk. Men nu går det den rigtige vej.

Når jeg lige er lidt mere frisk, så skal der grifles lidt mere ned. Håber det bliver snart. Jeg har afsat weekenden bl.a. til at sove i de stunder, hvor det kan lade sig gøre. Uhmmmm.....

God weeeknd.

Dumme blåbær

Jeg er ikke kommet ud af nattøjet endnu. På en tirsdag. Og jeg er heller ikke på arbejde. Men jeg er ikke syg.

Det er derimod min lille dreng. Noget så afsindig grim influenza han der har fået fat i. I nat nærmede feber sig 41 og han havde hallucinationer i vågen tilstand: mooooorrrr - du må ikke spise de blåbær derovre på bordet. Moorrr - du skal gå op på den øverste etage - deroppe. Mor - mine fingre falder af etc. etc.

Se nu hænger det sådan sammen, at der er ikke noget bord inde i soveværelset og rummet ligger også på den øverste etage. Det var grimt at høre, at han så ting i vågen tilstand som slet ikke var der.

Faderen kørte efter panodiler til ham kl. midt om natten. Det sagde vagtlægen vi skulle give ham, for at få feber og hallucinationer ned.

Ikke nogen bedring i dag. Han vil rigtig gerne sove, men kun når jeg ligger lige ved siden af. Han siger at han ellers bliver bange og falder igennem 3 senge og ned på gulvet (det må være noget fra en feberdrøm han har haft). Forsøgte at rejse mig fra sengen da han sov. Der gik akkurat lige 2 minutter, så kaldte han. Så nu har vi sovet sammen i 4½ time. Ikke dårligt i grunden.

Jeg lærer aldrig at tage det med høj feber med ophøjet ro. Det er sku da synd for det lille mennsk. Han har det virkelig skidt.

Skralde Bent

Vi har leget skraldebil i går aftes og i dag. I går hed skraldemanden Bent. Det foregår sådan, at når jeg har smidt en masse usynlig skrald i en usynlig skraldespand, så skal jeg ringe til Bent og sprøge hvornår han kommer. Så kommer den lille Duplo skraldebil og henter det hele.

Samme procedure i dag med det usynlige materiale. Ringer til Bent.

"Hallo - er det Bent?"

"Øhhhh nej - det er det ikke. Bent er blevet syg"

"Nå det var da ikke så godt. Kan jeg så ikke få hentet mit skrald?"

"jow - det kan du da egentlig godt. Der kommer jo bare en anden skraldemand"

"Årh det var dejligt. Hvad er der sket med Bent? Er han blevet forkølet?"

"Jahhh det er han faktisk. Og han er kommet på sygehuset"

"Ligefrem sygehus? Så må han da være meget syg?"

"Jammen det er han også. Han slugte hans nissehue i går og det ene øje faldt op på hans hår. Der går 100 dage inden han kommer igen"

Pyyyyyhhhhhhh - bare de er gode ved Bent. Han er sku da også en tosse, at spise en nissehue. Tsk tsk tsk........!