tirsdag den 17. februar 2009

Ostebord bliver vel det næste

Det vil jo være en skændsel at kalde os en oste spisende familie. Gratering med ost holder vi begge af i stor stil, og jeg kan også vove mig udi at spise rå cheddar ost, parmesan, samt noget Port Salut og en lille ostehaps. Så føler jeg mig også lidt vild udi det der oste spisning.

Derfor vidste jeg ikke rigtig hvad ben jeg skulle stå på, da drengen fra bagsædet på vej mod Fakta proklamerer: Mor - jeg har VIRKELIG brug for en ostemad og du skal købe en ostehøvl og noget rigtig rigtig dejlig ost til mig.

Æhhhheeemmmm - men hvad er så god ost i en 4 årig drengs øjne? Jeg er sikker på, at vi lige skal have ham forbi en ostemand der er leverings dygtig i noget der ikke lugter, men som smager efter sådan en drengs smagsløg. Jeg har ham bare mistænkt for, at ville falde for en stærk sag. Han er jo vild med sennep, extrem krydret mad, hvidløg og oliven tapenade samt diverse pestoer som jeg selv kreerer. Kræsenhed kender vi ikke her.

Det blev til en (og undskyld - ved godt at det er at drive gæk med hans ønske) fløde havarti samt en ostehøvl. Han spiste 4 hele rugbrøds madder. Ikke underligt, at han ikke kunne klemme aftensmad ned.

Men lidt mærkeligt er det alligevel, at hans ønske om ost falder netop nu. For jeg har også fået lidt lyst til det de senere dage. Ja man siger, at gravide har mærkelige vaner og jeg kan rolig sige, at dette er en MEGET mærkelig og meget uvant vane for mig. Aj det må være endnu et godt tegn.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ost er godt. Elsker ost. Og til min fødselsdag skal vi have oste/pølsebord. Glæder mig. Mums.

Maomis sagde ...

Rigtig godt tegn!

Hvor er det i grunden sødt at din dreng kan give udtryk for sine behov og ønsker på den måde. Jeg elsker ham en lille smule mere hver gang du fortæller om hans søde påhit og skøne fantasifuldhed.

flinkonellas på vej ud af flinkeskolen sagde ...

tja sønneke har en god smag, jeg elsker selv ost i alle afskygninger. min venindes søn som er 5 år er meget kræsen og elsker stærk ost,så som gamle oles oldefar og så videre.

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Ost er nok det pålæg jeg aldrig bliver træt af, og der er mange skønne oste der bare venter på at blive udforsket, så velkommen til det forjættede land du går en stor oplevelse i møde.