Lægens ord i går aftes: "Jeg kan desværre ikke finde barnets hjertelyd".
Det jeg frygtede allermest blev virkelighed og endnu et helvede er indtruffet.
Hvorfor, hvorfor, hvorfor, hvorfor..............?????
lørdag den 31. maj 2008
fredag den 30. maj 2008
En fugl i bur
Jeg er ski lidt bange i øjeblikket. For den lille i maven og for mig selv.
Da jeg ventede førstefødte, havde jeg en overhængende svangerskabs forgiftning over hovedet hele graviditeten. Det var ikke det nemmeste at kapere, og jeg kunne ånde lettet op på hans fødselsdag. Men lang tid at gå med frygten. Det viste sig også, at han ikke rigtig havde fået næring den sidste uge og derfor ikke var så stor som de havde regnet med. Man havde vægtscannet ham til, at skulle være ca. 3900 gr. til fødsel. Han var kun 3120 gr. Men sund og rask i øvrigt og også en kernesund dreng i dag.
I går var jeg atter til kontrol på Skejby. Mit blodtryk er ALT for højt. Får nu medicin for det, men det giver mig ikke helt den ro jeg drømte om. Det er igen første tegn på begyndende svangerskabs forgiftning. Derudover protein i urinen, hvilket jeg også havde. Dog har jeg ikke fået vand i kroppen endnu.
Jeg kan mærke, at alle bekymringerne fra dengang skyller ind over mig nu. Jeg har jo alt andet lige også en historie mere med mig i bogen. Den om Jacob. Jeg vil bare gerne have et barn med hjem denne gang.
Jeg skal nu følges endnu tættere end jeg allerede bliver. Hvis ej blodtrykket arter sig som det skal på onsdag, taler de om noget indlæggelse og total ro. Det er så grotesk det her. Jeg skal både sørge for motion for at holde trykket nede, og samtidig holde mig i ro for stabilitet.
Lige nu drømmer jeg om, at opleve at have nogle uger hvor alt bare er normalt. Hvor jeg ikke skal tænke på blodtryk, blodsukker stabilitet, hvor jeg ikke kaster op osv. Det virker som rigtig lang tid, at gå i endnu 23 uger på denne måde (skal ikke gå alle 40 uger). Men det er min virkelighed og helt ærlig: jeg bander det langt væk i dag. Jeg gør alt det jeg skal gøre, og så gør den åndsvage krop bare lige hvad den har lyst til. Det er unfair.
I venteværelset i går, sad en anden vordende mor og læste et blad om, at være gravid og den søde søde ventetid. Hun smed det fra sig og sagde: hvis det var så sødt som de skriver, sad vi jo ikke her uge efter uge. Jeg er ikke den eneste med vilkår der driller. I min journal står der, at jeg er højrisko patient. Sådan er min virkelighed. Prøver at undertrykke det ved positiv tænkning og børnelege med sønnike. Men det går desværre ikke bare væk.
Nørj jeg glæder mig til, at sidde med den lille i armene. Til, at blive en fri fugl igen. Bryder mig ikke om at være i bur som nu.
Da jeg ventede førstefødte, havde jeg en overhængende svangerskabs forgiftning over hovedet hele graviditeten. Det var ikke det nemmeste at kapere, og jeg kunne ånde lettet op på hans fødselsdag. Men lang tid at gå med frygten. Det viste sig også, at han ikke rigtig havde fået næring den sidste uge og derfor ikke var så stor som de havde regnet med. Man havde vægtscannet ham til, at skulle være ca. 3900 gr. til fødsel. Han var kun 3120 gr. Men sund og rask i øvrigt og også en kernesund dreng i dag.
I går var jeg atter til kontrol på Skejby. Mit blodtryk er ALT for højt. Får nu medicin for det, men det giver mig ikke helt den ro jeg drømte om. Det er igen første tegn på begyndende svangerskabs forgiftning. Derudover protein i urinen, hvilket jeg også havde. Dog har jeg ikke fået vand i kroppen endnu.
Jeg kan mærke, at alle bekymringerne fra dengang skyller ind over mig nu. Jeg har jo alt andet lige også en historie mere med mig i bogen. Den om Jacob. Jeg vil bare gerne have et barn med hjem denne gang.
Jeg skal nu følges endnu tættere end jeg allerede bliver. Hvis ej blodtrykket arter sig som det skal på onsdag, taler de om noget indlæggelse og total ro. Det er så grotesk det her. Jeg skal både sørge for motion for at holde trykket nede, og samtidig holde mig i ro for stabilitet.
Lige nu drømmer jeg om, at opleve at have nogle uger hvor alt bare er normalt. Hvor jeg ikke skal tænke på blodtryk, blodsukker stabilitet, hvor jeg ikke kaster op osv. Det virker som rigtig lang tid, at gå i endnu 23 uger på denne måde (skal ikke gå alle 40 uger). Men det er min virkelighed og helt ærlig: jeg bander det langt væk i dag. Jeg gør alt det jeg skal gøre, og så gør den åndsvage krop bare lige hvad den har lyst til. Det er unfair.
I venteværelset i går, sad en anden vordende mor og læste et blad om, at være gravid og den søde søde ventetid. Hun smed det fra sig og sagde: hvis det var så sødt som de skriver, sad vi jo ikke her uge efter uge. Jeg er ikke den eneste med vilkår der driller. I min journal står der, at jeg er højrisko patient. Sådan er min virkelighed. Prøver at undertrykke det ved positiv tænkning og børnelege med sønnike. Men det går desværre ikke bare væk.
Nørj jeg glæder mig til, at sidde med den lille i armene. Til, at blive en fri fugl igen. Bryder mig ikke om at være i bur som nu.
torsdag den 29. maj 2008
Sandt eller falsk
Jeg mores lige nu over P3, der bringer historier fra lytterne omkring hvorfor de kom for sent på arbejde - eller endda helt udeblev. Panelet derinde skal så vurdere om lytternes historier er sande. Dvs. om undskyldningen er rigtig eller det pure opspind.
Det minder mig lidt om dengang hvor jeg måtte ringe til min arbejdsplads og fortælle, at jeg altså ikke kunne komme. De ville da gerne lige høre hvad der var i vejen.
Jaeehhh - men øhhhh - altså jeg tror nok, at jeg har brækket et par ribben. Som de sagde til mig, så har man enten brækket eller også har man ikke!!!!! Jeg kunne godt høre, at sekretæren i den anden ende af røret lød som eet stort spørgsmålstegn.
Da jeg ikke var helt sikker i min sag ville jeg naturligvis opsøge en læge samme dag for ligesom at få få opklaret, om jeg havde ret eller ej.
Min - dengang - arbejdsgiver, ville da også gerne høre hvad årsagen til de eventuelle brækkede ribben egentlig var. Her kunne jeg godt mærke på mig selv, at jeg virkelig skulle overveje om jeg skulle fortælle sandheden, eller finde på noget "smart". Men jeg sagde det som det var, selvom det var hundsvært at fortælle til nogle, som jeg på det tidspunkt kun havde kendt i ca. 1 måned.
Sandheden var, at jeg var MEGET nyforelsket med min honey. En søndag aften og han skulle til at stikke snuden mod Århus, ovenpå en skøn skøn weekend. Jeg boede dengang i Vejle. Ikke langt væk fra hinanden, men jo som 10.000 kilometer når man er nyforelsket (og i øvrigt arbejdede jeg i Kbh. det meste af ugen). Så vil skulle lige "kramme af" (jeg er et rigtig krammedyr). Syntes ikke han gjorde det ordentlig, så jeg bad ham om at kramme igennem. Det gjorde han så. Jeg hørte godt, at det sagde "kkrruuiiggggtttzzzzz". Spærrede øjnene noget op og spurgte ham, hvad det dog var for en lyd.
Jeg kunne godt se, at honeys øjne spilede fuldstændig op og hans ansigts kulør ændrede sig, samtidig med at han hårdnakket påstod, at det bestemt ikke var noget. Vi fik da krammet af, og han luskede mod Århus. Vitterlig luskede. For han vidste godt at den vist var gal, men turde ikke sige det til mig.
Som natten skred frem gjorde det fælt ondt og ikke meget søvn til mig. Sms'ede ham også, for lige at blive klog på, om han nu var sikker på at den lyd ikke havde noget på sig.
Det havde den. Lægen kunne konstatere at vores krammeri og nyforelskethed, havde givet mig et par brækkede ribben. Det kostede mig en planlagt tur til London sammen med mine nye kollegaer. Altså lige udover smerterne når jeg skulle trække vejret. Og det gør man sådan set nogle gange i løbet af et døgn........!
Uha han kunne have krøbet ned under gulvbrædderne, da han 14 dage senere mødte svigermor for anden gang. "Nå unge mand - det er så dig, der går og brækker min datters ribben, og som jeg skal føle mig helt tryg ved???"
Det skal siges, at han er en meget elskelig og rolig person. Utrolig stærk tillige. Men måske ikke den fedeste approach overfor en ny familie. Men han fik da lov at blive, og bliver stadig inviteret med ud til svigermor, uden at være henvist til at spise for sig selv.
Historien er 100% sand.
Det minder mig lidt om dengang hvor jeg måtte ringe til min arbejdsplads og fortælle, at jeg altså ikke kunne komme. De ville da gerne lige høre hvad der var i vejen.
Jaeehhh - men øhhhh - altså jeg tror nok, at jeg har brækket et par ribben. Som de sagde til mig, så har man enten brækket eller også har man ikke!!!!! Jeg kunne godt høre, at sekretæren i den anden ende af røret lød som eet stort spørgsmålstegn.
Da jeg ikke var helt sikker i min sag ville jeg naturligvis opsøge en læge samme dag for ligesom at få få opklaret, om jeg havde ret eller ej.
Min - dengang - arbejdsgiver, ville da også gerne høre hvad årsagen til de eventuelle brækkede ribben egentlig var. Her kunne jeg godt mærke på mig selv, at jeg virkelig skulle overveje om jeg skulle fortælle sandheden, eller finde på noget "smart". Men jeg sagde det som det var, selvom det var hundsvært at fortælle til nogle, som jeg på det tidspunkt kun havde kendt i ca. 1 måned.
Sandheden var, at jeg var MEGET nyforelsket med min honey. En søndag aften og han skulle til at stikke snuden mod Århus, ovenpå en skøn skøn weekend. Jeg boede dengang i Vejle. Ikke langt væk fra hinanden, men jo som 10.000 kilometer når man er nyforelsket (og i øvrigt arbejdede jeg i Kbh. det meste af ugen). Så vil skulle lige "kramme af" (jeg er et rigtig krammedyr). Syntes ikke han gjorde det ordentlig, så jeg bad ham om at kramme igennem. Det gjorde han så. Jeg hørte godt, at det sagde "kkrruuiiggggtttzzzzz". Spærrede øjnene noget op og spurgte ham, hvad det dog var for en lyd.
Jeg kunne godt se, at honeys øjne spilede fuldstændig op og hans ansigts kulør ændrede sig, samtidig med at han hårdnakket påstod, at det bestemt ikke var noget. Vi fik da krammet af, og han luskede mod Århus. Vitterlig luskede. For han vidste godt at den vist var gal, men turde ikke sige det til mig.
Som natten skred frem gjorde det fælt ondt og ikke meget søvn til mig. Sms'ede ham også, for lige at blive klog på, om han nu var sikker på at den lyd ikke havde noget på sig.
Det havde den. Lægen kunne konstatere at vores krammeri og nyforelskethed, havde givet mig et par brækkede ribben. Det kostede mig en planlagt tur til London sammen med mine nye kollegaer. Altså lige udover smerterne når jeg skulle trække vejret. Og det gør man sådan set nogle gange i løbet af et døgn........!
Uha han kunne have krøbet ned under gulvbrædderne, da han 14 dage senere mødte svigermor for anden gang. "Nå unge mand - det er så dig, der går og brækker min datters ribben, og som jeg skal føle mig helt tryg ved???"
Det skal siges, at han er en meget elskelig og rolig person. Utrolig stærk tillige. Men måske ikke den fedeste approach overfor en ny familie. Men han fik da lov at blive, og bliver stadig inviteret med ud til svigermor, uden at være henvist til at spise for sig selv.
Historien er 100% sand.
onsdag den 28. maj 2008
Hos frisøren
Jeg har lige været hos frisøren. Uhhhh det var dejligt. Jeg kan godt lide det der nussen i håret.
Min frisør er sådan lidt en spøjs type, der også spiller lidt på tromme samtidig med at han ordner hår. Han synger gerne under sceancen og stiller i øvrigt rundt regnet 1000 spørgsmål. Men han er bare rigtig sød. Jeg tror de fleste vil falde for hans umiddelbare charme og dejlige humør. Han komplimenterede mig meget undervejs og det har da betydning sådan noget. Det har det da......!
Min frisør er 3½ år. Og jeg kender ham nok bedre end så mange andre.
Min frisør er sådan lidt en spøjs type, der også spiller lidt på tromme samtidig med at han ordner hår. Han synger gerne under sceancen og stiller i øvrigt rundt regnet 1000 spørgsmål. Men han er bare rigtig sød. Jeg tror de fleste vil falde for hans umiddelbare charme og dejlige humør. Han komplimenterede mig meget undervejs og det har da betydning sådan noget. Det har det da......!
Min frisør er 3½ år. Og jeg kender ham nok bedre end så mange andre.
tirsdag den 27. maj 2008
Det danske sprog
Er det bare mig, eller er der andre der undres over det danske sprogs udvikling?
Eksempelvis kan jeg simpelthen ikke få ind på lystavlen, hvorfor det er så trendy at sige: Krødderurter. Med tryk på KRØDDER......
Man siger da heller ikke Krødderi. Det hedder altså krydderurter, og det lyder altså også meget pænere. I haveprogrammer og madudsendelser er der ingen der undsiger sig, at udtale med Ø'et. Er jeg ene om, at syntes det lyder grimt?
I et børneprogram i dag hørte jeg, at værterne skulle ud til en "gødefarm". Det var altså en gede farm. Endelser bliver også spist i flæng.
Jeg ved godt, at jeg måske opfører mig som en snerpet 65 årig i en fin forstad. Sandheden er jo, at jeg er 37 og ikke bor i en fin forstad. Men derfor kan jeg nu godt savne lidt respekt om sproget. Hvordan har du det?
Eksempelvis kan jeg simpelthen ikke få ind på lystavlen, hvorfor det er så trendy at sige: Krødderurter. Med tryk på KRØDDER......
Man siger da heller ikke Krødderi. Det hedder altså krydderurter, og det lyder altså også meget pænere. I haveprogrammer og madudsendelser er der ingen der undsiger sig, at udtale med Ø'et. Er jeg ene om, at syntes det lyder grimt?
I et børneprogram i dag hørte jeg, at værterne skulle ud til en "gødefarm". Det var altså en gede farm. Endelser bliver også spist i flæng.
Jeg ved godt, at jeg måske opfører mig som en snerpet 65 årig i en fin forstad. Sandheden er jo, at jeg er 37 og ikke bor i en fin forstad. Men derfor kan jeg nu godt savne lidt respekt om sproget. Hvordan har du det?
Hundekennel
Jeg har netop spise hundemad af en skål på græsset. Sammen med min hundehvalp. Vi har den fineste hundekurv i haven. Min hvalp hedder Daisy og jeg er blevet døbt Dubbi af ham. Hundehvalpen mener vi skal løbe ned til stranden og spise is. Vi hygger os bare helt vildt meget.
Det trængte vi også til ovenpå det meste af en uge hvor jeg ikke har været den mor jeg ønsker. Han har hele tiden måttet høre på, at mor havde ondt i tænderne og endda så meget at det gav salte tårer. Men nu virker det hele rigtigt igen i munden, og det fejrer vi med dejlig hundemad. Altså hvis man kan kalde kammerjunkere for hundemad.
Jeg må hellere løbe ud til min hvalp igen inden den stikker af. De har det jo med at udforske verden sådan nogle små størrelser.
Det trængte vi også til ovenpå det meste af en uge hvor jeg ikke har været den mor jeg ønsker. Han har hele tiden måttet høre på, at mor havde ondt i tænderne og endda så meget at det gav salte tårer. Men nu virker det hele rigtigt igen i munden, og det fejrer vi med dejlig hundemad. Altså hvis man kan kalde kammerjunkere for hundemad.
Jeg må hellere løbe ud til min hvalp igen inden den stikker af. De har det jo med at udforske verden sådan nogle små størrelser.
mandag den 26. maj 2008
Roden til alt ondt
Roden til alt ondt, var en rod. I tanden. Eller måske dem alle. Samt en nerve der var kommet i klemme. 4 fjernede rødder samt den dersens nerve. Sidstnævnte fik mig til at lette en halv meter. Der hjalp bedøvelse overhovedet ikke. Ej heller på 2 af de dersens rødder. Lige nu forstærkede dette min tandlæge skræk.........!!!
Forstår ej heller hvorfor han ikke lige så denne "detalje" sidst jeg var i stolen. Hmmm.........smart måde at få kunderne tilbage i butikken på.
Skal derop igen om en uge og have tanden fyldt ud. Lige nu skal den lige have ro. Jeg har det der ansigt hvor man føler læbe, tunge og kind så store som en oppustet barbapappa
Forstår ej heller hvorfor han ikke lige så denne "detalje" sidst jeg var i stolen. Hmmm.........smart måde at få kunderne tilbage i butikken på.
Skal derop igen om en uge og have tanden fyldt ud. Lige nu skal den lige have ro. Jeg har det der ansigt hvor man føler læbe, tunge og kind så store som en oppustet barbapappa
Regnvejrs uniform
Det passer mig fantastisk godt med en regnvejrs dag i dag. Hvor jeg kan tulle rundt i bløde bukser (uden ret meget form) en en hygge bluse. Det behøves bestemt ikke ringe på døren.
Vi tussede rundt i formiddags, og luxus barnet blev først afleveret kl. 10:30. Også i bløde bukser (mor jeg vil have vores venne bukser på ligesom dig) og en ligeså blød bluse. Hvor er det mærkeligt, at vejret kan have indflydelse på hvor hyggelig og afslappet man kan føle sig. Min mand mener, at det optimale for mig ville være en heldragt syet af dyner. Han har faktisk ret. Jeg er sørme en vaskeægte hyggefis - ihvertfald i regnvejr og når det rigtig rusker om vinteren.
Men altså - jeg skal ud af uniformen senere. Til den der tandlæge igen. Min uniform er ikke egnet til offentlig fremvisning, selvom den klarede en tur til bageren. Men de er jo også vant til at se folk i slåbrok om morgenen (bageren fortalte mig i sidste uge hvor vi var til et fælles arrangement, at sommerhus gæsterne kan møde op i den mundering. Men hva - de har jo ferie), så jeg konkluderede at det gik nu nok.
Hvis nu jeg havde været til kaffe, ville jeg gå rundt med et krus i hånden for at fuldende min tilstand. Men kaffe og jeg er uvenner under graviditet. Vi skal nu nok blive venner igen. Jeg kunne ikke forestille mig andet, selvom det er ved at være et års tid siden vi sådan rigtig har talt sammen. Derimod er The og jeg venner. Men The er bare ikke ligeså hyggelig som kaffe og kan ikke helt få samme stemning frem.
Nå - man kunne da også gå i bad.
Vi tussede rundt i formiddags, og luxus barnet blev først afleveret kl. 10:30. Også i bløde bukser (mor jeg vil have vores venne bukser på ligesom dig) og en ligeså blød bluse. Hvor er det mærkeligt, at vejret kan have indflydelse på hvor hyggelig og afslappet man kan føle sig. Min mand mener, at det optimale for mig ville være en heldragt syet af dyner. Han har faktisk ret. Jeg er sørme en vaskeægte hyggefis - ihvertfald i regnvejr og når det rigtig rusker om vinteren.
Men altså - jeg skal ud af uniformen senere. Til den der tandlæge igen. Min uniform er ikke egnet til offentlig fremvisning, selvom den klarede en tur til bageren. Men de er jo også vant til at se folk i slåbrok om morgenen (bageren fortalte mig i sidste uge hvor vi var til et fælles arrangement, at sommerhus gæsterne kan møde op i den mundering. Men hva - de har jo ferie), så jeg konkluderede at det gik nu nok.
Hvis nu jeg havde været til kaffe, ville jeg gå rundt med et krus i hånden for at fuldende min tilstand. Men kaffe og jeg er uvenner under graviditet. Vi skal nu nok blive venner igen. Jeg kunne ikke forestille mig andet, selvom det er ved at være et års tid siden vi sådan rigtig har talt sammen. Derimod er The og jeg venner. Men The er bare ikke ligeså hyggelig som kaffe og kan ikke helt få samme stemning frem.
Nå - man kunne da også gå i bad.
søndag den 25. maj 2008
Verdens ældste trick
Det er ikke just held vi har haft med de dersens ble-fri forsøg hos drengen. Han har været super angst, drøn ked af at tisse i bukserne osv.
Men vi har talt meget om det og han selv har bragt på banen den seneste uge. Så nu skulle det ligesom være. Altså lige indtil han igen tissede i bukserne i dag. Han VILLE bare have den der ble på. Mor forsøger at tale om den der "store dreng cykel" vi havde stillet i udsigt når bleen var af.
Den havde han overhovedet ingen interesse i. Jeg spørger så, om der er andet han hellere kunne tænke sig. Uden betænkningstid kommer det klokkerent:
"Jeg vil gerne have det lille fjernsyn fra kælderen op på mit værelse". Ikke tidligere har han nævnt dette ønske højt (i den henseende skal han nu ellers nok gøre opmærksom på sig selv når det kommer til: vil ha ). Ikke mere krav om ble. Tværtimod. "Jeg er en stor dreng nu og bruger ikke ble mere" råbt ud i nabolaget. Lige nu ser han Sigurd på værelset.
Ældgammel lille fjernsyn uden TV signal. Skulle vi fristes til, at koble TV signal til er vi kun indehaver af 2 kanaler og det begrænser ligesom skaden. Jeg har altid været stor modstander af det TV på værelset ting. Men da jeg skal sætte film på, førend det får ønsket effekt har vi stadig hånd i hanke med situationen. Om han ser film der eller her i stuen; det er vel egentlig eet fedt???
Verdens ældste trick - bestikkelse - fandt vej til vores adresse i dag. Jeg kan ikke helt finde ud af på den der 1-10 skala hvor stolt jeg er lige nu. Måske 10 til ham og 2-3 stykker til mig. Jeg ved det ikke - diskuterer stadig med mig selv.
Men vi har talt meget om det og han selv har bragt på banen den seneste uge. Så nu skulle det ligesom være. Altså lige indtil han igen tissede i bukserne i dag. Han VILLE bare have den der ble på. Mor forsøger at tale om den der "store dreng cykel" vi havde stillet i udsigt når bleen var af.
Den havde han overhovedet ingen interesse i. Jeg spørger så, om der er andet han hellere kunne tænke sig. Uden betænkningstid kommer det klokkerent:
"Jeg vil gerne have det lille fjernsyn fra kælderen op på mit værelse". Ikke tidligere har han nævnt dette ønske højt (i den henseende skal han nu ellers nok gøre opmærksom på sig selv når det kommer til: vil ha ). Ikke mere krav om ble. Tværtimod. "Jeg er en stor dreng nu og bruger ikke ble mere" råbt ud i nabolaget. Lige nu ser han Sigurd på værelset.
Ældgammel lille fjernsyn uden TV signal. Skulle vi fristes til, at koble TV signal til er vi kun indehaver af 2 kanaler og det begrænser ligesom skaden. Jeg har altid været stor modstander af det TV på værelset ting. Men da jeg skal sætte film på, førend det får ønsket effekt har vi stadig hånd i hanke med situationen. Om han ser film der eller her i stuen; det er vel egentlig eet fedt???
Verdens ældste trick - bestikkelse - fandt vej til vores adresse i dag. Jeg kan ikke helt finde ud af på den der 1-10 skala hvor stolt jeg er lige nu. Måske 10 til ham og 2-3 stykker til mig. Jeg ved det ikke - diskuterer stadig med mig selv.
Drilsk løve
Tandlægens arbejde på forulykket tand er bare ikke i orden. Nu må jeg bede om en forbedring u/b. Det gør stadig usandsynlig av's i den ene side. Godt man er spejlvendt henover næsebenet og har en anden side der virker. Sjældent har jeg da glædet mig så meget til mandag morgen - der kan jeg nemlig ringe og bede om en reparations tid. Bonus bør så også være, at jeg kan få en nattesøvn uden tandpine.
A pro pos nattesøvn - jeg havde kastet mig ud i, at være løvetæmmer i nat samtidig med, at jeg var sanglærer for nogle forskellige børnehaver, hvor alle børn var klædt i rødt tøj. Børnene syntes jeg var mega sej, men jeg tænker lidt om jeg i søvne har sagt brøle løve lyde samtidig med lidt nynnen? Min mand kiggede meget mærkeligt på mig da jeg spurgte (uden referat til drømmen i øvrigt). Men godt var det, at jeg fik indfanget løven i et kosteskab så den kunne sove. Så er der jo ligesom styr på tingene..........
A pro pos nattesøvn - jeg havde kastet mig ud i, at være løvetæmmer i nat samtidig med, at jeg var sanglærer for nogle forskellige børnehaver, hvor alle børn var klædt i rødt tøj. Børnene syntes jeg var mega sej, men jeg tænker lidt om jeg i søvne har sagt brøle løve lyde samtidig med lidt nynnen? Min mand kiggede meget mærkeligt på mig da jeg spurgte (uden referat til drømmen i øvrigt). Men godt var det, at jeg fik indfanget løven i et kosteskab så den kunne sove. Så er der jo ligesom styr på tingene..........
lørdag den 24. maj 2008
Weekend so far
En dejlig rolig dag sammen med søster, mand og barn på terrassen. Drengene har arbejdet lidt med nogle fliser i et redskabsskur og vi fik sol. Bryllup også iagttaget. Jeg tror jeg er lidt royalist når alt kommer til alt. Kan ihvertfald godt lide at se det.
Drengen afhentet i morges fra børnehaven. Ups - vi glemte ham sørme i går eftermiddag. Så var det da vores held, at der var arrangeret overnatning og rumraket tur til de små derovre. En træt dreng der kom hjem. Meget træt blev der sagt.
Inden vi skulle afhente kunne vi konstatere at der har været forsøgt indbrud her i nat/tidlig morgen. Min mand hørte godt noget, men vidste bare ikke hvad det var. Troede det var mig der puslede rundt da jeg ikke lå ved siden af i sengen. Jeg var derimod var rendt i gæsteværelse tidligere på natten som følge af massive og uophørlig snorkelyde. Han fandt mig og tog derfor ikke nærmere notis af puslerierne. De må derimod have hørt ham kalde på mig og forstyrret i deres gerning. Men det er da lidt scary - hvad nu hvis de kommer tilbage??? Sådan noget kan godt gøre mig bange.
Lidt scary var også udstillingen på Aros med Shirin Neshat, som jeg akkurat lige nåede at se inden den slutter på søndag. Var derinde i går. Scary fordi det er skildringen af 5 kvinders kamp for frihed og overlevelse i Irans demokratiske, religiøse og socialt udgrænsende samfund. Den tiltalte mig meget den udstilling - film om man vil. Godt med et årskort, for i går var der også fernisering på ny udstilling CENSUR, som vi nu også skal have set. Vi er ikke så fine at vi er inviteret med til åbningsfester og det er fint med mig. For der var nogle der følte sig meget overlegne i det selskab, at tyde på deres svansen rundt om på resten af museet. Den type mennesker og jeg har som regel meget lidt tilfælles.
Nu dufter jeg kaffe brygget på friskmalede bønner.
Drengen afhentet i morges fra børnehaven. Ups - vi glemte ham sørme i går eftermiddag. Så var det da vores held, at der var arrangeret overnatning og rumraket tur til de små derovre. En træt dreng der kom hjem. Meget træt blev der sagt.
Inden vi skulle afhente kunne vi konstatere at der har været forsøgt indbrud her i nat/tidlig morgen. Min mand hørte godt noget, men vidste bare ikke hvad det var. Troede det var mig der puslede rundt da jeg ikke lå ved siden af i sengen. Jeg var derimod var rendt i gæsteværelse tidligere på natten som følge af massive og uophørlig snorkelyde. Han fandt mig og tog derfor ikke nærmere notis af puslerierne. De må derimod have hørt ham kalde på mig og forstyrret i deres gerning. Men det er da lidt scary - hvad nu hvis de kommer tilbage??? Sådan noget kan godt gøre mig bange.
Lidt scary var også udstillingen på Aros med Shirin Neshat, som jeg akkurat lige nåede at se inden den slutter på søndag. Var derinde i går. Scary fordi det er skildringen af 5 kvinders kamp for frihed og overlevelse i Irans demokratiske, religiøse og socialt udgrænsende samfund. Den tiltalte mig meget den udstilling - film om man vil. Godt med et årskort, for i går var der også fernisering på ny udstilling CENSUR, som vi nu også skal have set. Vi er ikke så fine at vi er inviteret med til åbningsfester og det er fint med mig. For der var nogle der følte sig meget overlegne i det selskab, at tyde på deres svansen rundt om på resten af museet. Den type mennesker og jeg har som regel meget lidt tilfælles.
Nu dufter jeg kaffe brygget på friskmalede bønner.
torsdag den 22. maj 2008
Omsorg
Her i blogland kommer man jo ind og følger med i andres liv på en eller anden måde. Man glædes med andre og kan også bekymres når noget stritter imod rundt omkring.
Jeg er stødt på en anden mor herinde, der også mistede en lille dreng i slutningen af sidste år. Hun er igen gravid. Men udover tabet og den nye graviditet har hun også en kræftsygedom at kæmpe med. Den arter sig ikke helt som den skal og jeg er faktisk rigtig bekymret for hende og den lille i maven. Nogle gange er intet nyt godt nyt. Jeg håber det er sådan det forholder sig hos hende, men har en dum fornemmelse af noget anderledes.
Hjælp mig lige med, at sende positiv energi i Naddi's retning. Hun har sku fortjent det. Hun er en tapper pige.
Jeg er stødt på en anden mor herinde, der også mistede en lille dreng i slutningen af sidste år. Hun er igen gravid. Men udover tabet og den nye graviditet har hun også en kræftsygedom at kæmpe med. Den arter sig ikke helt som den skal og jeg er faktisk rigtig bekymret for hende og den lille i maven. Nogle gange er intet nyt godt nyt. Jeg håber det er sådan det forholder sig hos hende, men har en dum fornemmelse af noget anderledes.
Hjælp mig lige med, at sende positiv energi i Naddi's retning. Hun har sku fortjent det. Hun er en tapper pige.
onsdag den 21. maj 2008
Kaffesøster
I formiddag havde jeg besøg af min veninde fra Sønderborg. Bare så hyggeligt og skønt.
For 5 år siden faldt vore veje forbi hinanden, da vi blev naboer. Begge havde vi kastet os ud i, at renovere meget tiltrængte huse. Vores feminine sider blev lige gemt lidt væk i et halvt års tid og man kunne se os i Kansas tøj med muggerter, spartelmasse, vinkelslibere osv., istedet for naglelak og høje sko. Lidt hyggeligt tid at kigge tilbage på, men et mareridt at være midt i. Eksempelvis havde vi ingen bad i knap 5 måneder. Badekar var en murerbalje på terrassen og så ellers en vandslange. Men noget sådan prøver man jo ikke så mange gange i livet, så en vis charme havde det da også.
Men altså - det er under dette virvar, at vi finder vej til hinanden. Først som flinke naboer og siden som de to, der ventede sig sammen og fødte med en dags mellemrum. Det var under ventetiden vi virkelig lærte hinanden at kende. Hele vores barsel holdt vi sammen og vores små drenge sås altid. Der blev skisme drukket meget kaffe, besøgt nogle butikker, hjulpet hos hverandre og talt fortroligt. Vi kom ind under huden på hinanden. Grint og grædt sammen.
Hun er sådan en rigtig trold. Altså positivt. Sådan et lille sødt menneske, som man ikke kan forestille sig blive sur (jeg har dog set det) og kun kan holde af. Tidligere sygeplejerske af den type, som vi alle gerne vil behandles af. Du har bare tillid til hende i det øjeblik hun træder ind i rummet.
Men for 3 år siden skulle vi ikke længere være naboer. Det tog hårdt på os begge. Hendes mand fik arbejde i Sønderborg. Der blev jeg næsten sur på ham. Han kunne da ikke bare tage min dejlige Trold med HELT derned. Hun hørte hjemme her. Basta. Men flytte - det skulle de altså (han er tilgivet og et ligeså skønt menneske som hun).
Besøgende er selvsagt ikke som før, men kontakten er upåklagelig. Hun blev i sygeplejerske faget i 2 år nede i det sønderjyske. Så blev det nok, og hun overtog en børnetøjsbutik. Intet kunne være bedre. Alle vil elske at handle med denne pige. I ved - hun har bare denne skønne personlighed hvor alle føler sig velkommen. Om så man ikke har et reelt ærinde derinde, kan man ikke lade være med at købe bare en lille ting. Simpelthen fordi hun er så hyggelig.
Jeg er glad for, at have hende i mit liv. Hun har også hjulpet mig meget med Jacob og tiden efter. For hun har selv prøvet det.
Du er altså et godt menneske Trolden - kaffesøster nr. 1
For 5 år siden faldt vore veje forbi hinanden, da vi blev naboer. Begge havde vi kastet os ud i, at renovere meget tiltrængte huse. Vores feminine sider blev lige gemt lidt væk i et halvt års tid og man kunne se os i Kansas tøj med muggerter, spartelmasse, vinkelslibere osv., istedet for naglelak og høje sko. Lidt hyggeligt tid at kigge tilbage på, men et mareridt at være midt i. Eksempelvis havde vi ingen bad i knap 5 måneder. Badekar var en murerbalje på terrassen og så ellers en vandslange. Men noget sådan prøver man jo ikke så mange gange i livet, så en vis charme havde det da også.
Men altså - det er under dette virvar, at vi finder vej til hinanden. Først som flinke naboer og siden som de to, der ventede sig sammen og fødte med en dags mellemrum. Det var under ventetiden vi virkelig lærte hinanden at kende. Hele vores barsel holdt vi sammen og vores små drenge sås altid. Der blev skisme drukket meget kaffe, besøgt nogle butikker, hjulpet hos hverandre og talt fortroligt. Vi kom ind under huden på hinanden. Grint og grædt sammen.
Hun er sådan en rigtig trold. Altså positivt. Sådan et lille sødt menneske, som man ikke kan forestille sig blive sur (jeg har dog set det) og kun kan holde af. Tidligere sygeplejerske af den type, som vi alle gerne vil behandles af. Du har bare tillid til hende i det øjeblik hun træder ind i rummet.
Men for 3 år siden skulle vi ikke længere være naboer. Det tog hårdt på os begge. Hendes mand fik arbejde i Sønderborg. Der blev jeg næsten sur på ham. Han kunne da ikke bare tage min dejlige Trold med HELT derned. Hun hørte hjemme her. Basta. Men flytte - det skulle de altså (han er tilgivet og et ligeså skønt menneske som hun).
Besøgende er selvsagt ikke som før, men kontakten er upåklagelig. Hun blev i sygeplejerske faget i 2 år nede i det sønderjyske. Så blev det nok, og hun overtog en børnetøjsbutik. Intet kunne være bedre. Alle vil elske at handle med denne pige. I ved - hun har bare denne skønne personlighed hvor alle føler sig velkommen. Om så man ikke har et reelt ærinde derinde, kan man ikke lade være med at købe bare en lille ting. Simpelthen fordi hun er så hyggelig.
Jeg er glad for, at have hende i mit liv. Hun har også hjulpet mig meget med Jacob og tiden efter. For hun har selv prøvet det.
Du er altså et godt menneske Trolden - kaffesøster nr. 1
"Rask" igen
Lå spændt som en flitsbue på den tandlæge briks. Forstod slet slet ikke hvad han mente med, at han vist havde været lidt for generøs med hans aircondition i rummet. Jeg havde rigelig varme og rejste mig da også med en lidt klam ryg.
Skaden var den, at der var et hul i den forulykkede tand (hvilket jeg intet før har mærket til) og derfor var den svækket. Mit gulerods angreb på tanden udløste knækket og derfor var den åben ind til noget rod værk. Men ingen rodbehandling eller noget - bare en opbygning af det der var faldet af. Det hele tog 15 minutter (uden smerte pga. god bedøvelse) og jeg måtte endnu engang sande, at han er verdens bedste tandlæge. Det skal jeg også bare huske, når han sender mig et brev med indkaldelse til eftersyn. Jeg "overså" lidt med vilje den sidste og over et år siden, at jeg sidst var i stolen. Det er dumt når man sådan kaster op og efterlader tænderne i daglige syrebade, som han sagde. Også selvom man er god med en tandbørste. Gravides tænder er lidt mere udsatte og skrøbelige end andres.
Nu må jeg virkelig se, at få overvundet den der tandlæge skræk. For han er jo god nok.
I øvrigt - der er ski da kun en tandlæge der sætter en tube tandpasta i døren som dørstopper....!
Skaden var den, at der var et hul i den forulykkede tand (hvilket jeg intet før har mærket til) og derfor var den svækket. Mit gulerods angreb på tanden udløste knækket og derfor var den åben ind til noget rod værk. Men ingen rodbehandling eller noget - bare en opbygning af det der var faldet af. Det hele tog 15 minutter (uden smerte pga. god bedøvelse) og jeg måtte endnu engang sande, at han er verdens bedste tandlæge. Det skal jeg også bare huske, når han sender mig et brev med indkaldelse til eftersyn. Jeg "overså" lidt med vilje den sidste og over et år siden, at jeg sidst var i stolen. Det er dumt når man sådan kaster op og efterlader tænderne i daglige syrebade, som han sagde. Også selvom man er god med en tandbørste. Gravides tænder er lidt mere udsatte og skrøbelige end andres.
Nu må jeg virkelig se, at få overvundet den der tandlæge skræk. For han er jo god nok.
I øvrigt - der er ski da kun en tandlæge der sætter en tube tandpasta i døren som dørstopper....!
tirsdag den 20. maj 2008
Nå men hvordan synes du selv det går???
Helt ærlig............hellere veer end de tandsmerter jeg har pådraget mig efter mødet med en gulerod i går, og en kindtand der sagde "knææææækkkkk" ned igennem det hele. Av for den hvor gør det ondt.
Tandlæge i dag var påkrævet, men jo bare ikke når den lille dreng viste tegn på diarré. Blev meldt syg i børnehaven og tid til i morgen booket til mig. Men æv bæv - det var bare skuespil fra hans side. Bittert når man finder ud af det, og samtidig finder ud af at tandlægens sidste akut tid lige var booket for næsen af mig.
Men i morgen. 13:30. Jeg tæller timer. Smertestillende kan jeg jo ikke få så meget af pga. graviditeten. Panodilers virkning kan jeg slet ikke mærke. For dævlan altså også. Lige nu rager det mig en høstblomst om så han river hele tandsættet ud. Bare smerten forsvinder.
Tandlæge i dag var påkrævet, men jo bare ikke når den lille dreng viste tegn på diarré. Blev meldt syg i børnehaven og tid til i morgen booket til mig. Men æv bæv - det var bare skuespil fra hans side. Bittert når man finder ud af det, og samtidig finder ud af at tandlægens sidste akut tid lige var booket for næsen af mig.
Men i morgen. 13:30. Jeg tæller timer. Smertestillende kan jeg jo ikke få så meget af pga. graviditeten. Panodilers virkning kan jeg slet ikke mærke. For dævlan altså også. Lige nu rager det mig en høstblomst om så han river hele tandsættet ud. Bare smerten forsvinder.
mandag den 19. maj 2008
Hvor store aftryk satte de små fødder for andre??
Jeg syntes altså det er svært at være så ked og tung som jeg er i øjeblikket. Bevares jeg kan stadig godt smile og have en ok hverdag. Men det er bare lige nede under overfladen.
Casen er, at nu er det 4 måneder siden Jacob blev født og døde. På den ene side langt væk. Det har både været vinter, forår og næsten sommer. Sådan tror jeg det føles for mange. Bare ikke mig. Det er her hver dag når jeg vågner. Jeg står op med savnet hver evig eneste morgen og går også i seng med det. Det tror jeg ikke, at så mange forstår længere. For dem er det jo længe siden. Jeg har jo også det nye liv i maven at koncentrere mig om.
Alt sammen er også rigtigt. Men sådan fungerer det bare ikke for mig. Jeg higer og holder endnu mere fast i min lille dreng, når jeg opdager hvordan han svinder ud i andres bevidsthed. Spørgsmålene omkring ham svinder også ind til det rene ingenting. Det gør så ondt så ondt. Det er virkelig nu jeg mærker den tomhed jeg har hørt beskrevet og omtalt. "De" er videre, men jeg står fast. Lige nu føles det uhjælpelig. Jeg føler at nogle ikke længere kan forstå, at det bliver ved at gøre så ondt. "Tænk nu også på den lille i maven".............
Jeg prøver virkelig at tænke på den lille. Jeg vil så gerne. Men kan ikke 100% (hvor gerne jeg end ville). Jeg har forberedt mig selv på, at den også kan dø (nogle dage vil det slet ikke overraske mig). Jeg har svært ved at tro på så meget længere. Heldigvis ser jeg noget redning i den tilstand i, at jeg kommer i et netværk på Skejby med gravide mødre der tidligere har mistet. For mine tanker er ikke unormale. Netværket ledes af den jordemoder der var én af de to drivende kræfter, bag sorggruppen. Jeg har stor respekt for hende.
Jeg vil rigtig gerne væk fra min Tude Marie tilstand. Men hun banker lidt ofte på min dør. Det er vist efterhånden kun mig der forstår hvor meget jeg savner min lille dreng.
Casen er, at nu er det 4 måneder siden Jacob blev født og døde. På den ene side langt væk. Det har både været vinter, forår og næsten sommer. Sådan tror jeg det føles for mange. Bare ikke mig. Det er her hver dag når jeg vågner. Jeg står op med savnet hver evig eneste morgen og går også i seng med det. Det tror jeg ikke, at så mange forstår længere. For dem er det jo længe siden. Jeg har jo også det nye liv i maven at koncentrere mig om.
Alt sammen er også rigtigt. Men sådan fungerer det bare ikke for mig. Jeg higer og holder endnu mere fast i min lille dreng, når jeg opdager hvordan han svinder ud i andres bevidsthed. Spørgsmålene omkring ham svinder også ind til det rene ingenting. Det gør så ondt så ondt. Det er virkelig nu jeg mærker den tomhed jeg har hørt beskrevet og omtalt. "De" er videre, men jeg står fast. Lige nu føles det uhjælpelig. Jeg føler at nogle ikke længere kan forstå, at det bliver ved at gøre så ondt. "Tænk nu også på den lille i maven".............
Jeg prøver virkelig at tænke på den lille. Jeg vil så gerne. Men kan ikke 100% (hvor gerne jeg end ville). Jeg har forberedt mig selv på, at den også kan dø (nogle dage vil det slet ikke overraske mig). Jeg har svært ved at tro på så meget længere. Heldigvis ser jeg noget redning i den tilstand i, at jeg kommer i et netværk på Skejby med gravide mødre der tidligere har mistet. For mine tanker er ikke unormale. Netværket ledes af den jordemoder der var én af de to drivende kræfter, bag sorggruppen. Jeg har stor respekt for hende.
Jeg vil rigtig gerne væk fra min Tude Marie tilstand. Men hun banker lidt ofte på min dør. Det er vist efterhånden kun mig der forstår hvor meget jeg savner min lille dreng.
Barnepige
Jeg passer i dag genboens lille perle af en dreng på 8 måneder. Har lige været ude og trille en god lang tur med barnevogn. Næææhhh hvor har jeg dog savnet sådan en tur med en vogn i hænderne. Glæder mig til det atter bliver min hverdag.
Han sover i haven i en skyggekrog. Så kan jeg lige få lidt energi indenbords så jeg får bekæmpet det kvalme værk. Vi skal nemlig hygge os skal vi, når han vågner op igen. Jeg får æren i ca. 4 timer til hans mor kommer igen, men hun skal endelig bare trække tiden ud. Det gør nemlig overhovedet ingenting.
P.S. - vist godt at der er en lille i maven, for jeg er godt nok godt gammeldags skruk.
Han sover i haven i en skyggekrog. Så kan jeg lige få lidt energi indenbords så jeg får bekæmpet det kvalme værk. Vi skal nemlig hygge os skal vi, når han vågner op igen. Jeg får æren i ca. 4 timer til hans mor kommer igen, men hun skal endelig bare trække tiden ud. Det gør nemlig overhovedet ingenting.
P.S. - vist godt at der er en lille i maven, for jeg er godt nok godt gammeldags skruk.
søndag den 18. maj 2008
Jacobs dag
I dag er det Jacob's 4 måneders dag. Nogle dage laaaaaaaanng tid siden og andre bare så tæt på. Sådan har det været i dag. Tæt på.
Vi er blevet tænkt på, på en helt speciel måde (af et helt specielt menneske) i dag og det bragte en tåre med sig. Det betød virkelig meget.
Der bliver tændt 4 lys i aften. Et for os hver. Håber han ser det den lille. Der brænder også lys hos ham på værelset og om lidt tager hans far op for, at tænde endnu et så det brænder når natten falder på.
Storebror bryder sig ikke om, at komme op til lillebror i øjeblikket. Vi tvinger ham ikke, men efterkommer hans ønsker (måske endda behov for ro omkring det), så han har ikke været med i dag. Ville ellers godt have været afsted allesammen på een gang. Det skal nu nok komme igen.
Vi er blevet tænkt på, på en helt speciel måde (af et helt specielt menneske) i dag og det bragte en tåre med sig. Det betød virkelig meget.
Der bliver tændt 4 lys i aften. Et for os hver. Håber han ser det den lille. Der brænder også lys hos ham på værelset og om lidt tager hans far op for, at tænde endnu et så det brænder når natten falder på.
Storebror bryder sig ikke om, at komme op til lillebror i øjeblikket. Vi tvinger ham ikke, men efterkommer hans ønsker (måske endda behov for ro omkring det), så han har ikke været med i dag. Ville ellers godt have været afsted allesammen på een gang. Det skal nu nok komme igen.
fredag den 16. maj 2008
Bare på tværs
Min søn er på tværs næsten dagligt i øjeblikket. Vi har nu ikke nogle konflikter med det, men det kan godt give mig lidt søvnløse nætter.
Casen er den, at han har for vane at komme krybende ind i vores seng om natten. Det gør mig egentlig ikke noget. Hvis altså ikke lige det var fordi, at han ligger fuldstændig på tværs af det hele. Han søger som regel mod mig på den måde, at hans lille hoved skal ligge helt tæt på mit, som var vi velcro'et sammen. Resultat er, at jeg flytter mig mere og mere i løbet af natten og selv vågner sådan halvt på tværs i fodenden.
Nårh jah - man kunne jo bare flytte ham ind på midten igen. Og det bliver han også cirka 10 gange på en nat.
Har lige inspiceret ovenpå. Han var allerede krøbet derind. På tværs. Jeg tror også jeg starter natten ud med, at være på tværs. Så er der måske håb for en nogenlunde nattesøvn. Hvis herrens resultat af mandeaften (læs: grill og øl) sammen med ca. 20 nabomænd i skoven til aften resulterer i, at han er lidt "uligevægtig" i nat, er jeg ret sikker på at jeg hører mig selv sige sætningen: er du ikke bare rar at sove i gæsteværelset i nat. Jeg trænger nemlig til en god nattesøvn efterhånden. Og man er jo ikke på tværs for ingenting. Vel????
Casen er den, at han har for vane at komme krybende ind i vores seng om natten. Det gør mig egentlig ikke noget. Hvis altså ikke lige det var fordi, at han ligger fuldstændig på tværs af det hele. Han søger som regel mod mig på den måde, at hans lille hoved skal ligge helt tæt på mit, som var vi velcro'et sammen. Resultat er, at jeg flytter mig mere og mere i løbet af natten og selv vågner sådan halvt på tværs i fodenden.
Nårh jah - man kunne jo bare flytte ham ind på midten igen. Og det bliver han også cirka 10 gange på en nat.
Har lige inspiceret ovenpå. Han var allerede krøbet derind. På tværs. Jeg tror også jeg starter natten ud med, at være på tværs. Så er der måske håb for en nogenlunde nattesøvn. Hvis herrens resultat af mandeaften (læs: grill og øl) sammen med ca. 20 nabomænd i skoven til aften resulterer i, at han er lidt "uligevægtig" i nat, er jeg ret sikker på at jeg hører mig selv sige sætningen: er du ikke bare rar at sove i gæsteværelset i nat. Jeg trænger nemlig til en god nattesøvn efterhånden. Og man er jo ikke på tværs for ingenting. Vel????
Op igen please
Flad. Fuldstændig. Drømmer om mad der bliver i maven. Startede ellers godt og så ned af bakke derfra. Ikke bare ned - men i frit fald og uden faldskærm. Landede pladask og med mavepumper. Hvem sender en taxa der få fragtet mig på toppen igen? Jeg skal naturligvis nok selv betale.
torsdag den 15. maj 2008
Thumbs up or "dawn"
Returneret fra nakkefolds scanning. Der går langt imellem, at jeg er virkelig bange og nervøs men tilstanden indtraf i dag. Mange jubler over scanninger og at se de små på skærmen. Jeg er også glad for at se den lille, men også hundeangst for at de siger at "noget ser unormalt ud". Således er jeg ikke den der jubler allerhøjest over scanninger og scannings rum. Det sidder lige under overfladen kan jeg mærke. Dejavu'erne altså....
Men der er ingen dawn syndrom (mongolisme) eller andre alvorlige ting galt, efter hvad de kan se på nuværende tidspunkt. Termin rykket 3 dage til den 21.11.08. Jeg er nu præcis 13 uger henne.
Næste store scanning er om 3 uger. Der gennemgår de for større misdannelser, da de på det tidspunkt vil kunne se om den har eksempelvis en misdannelse som Jacob's. Igen i uge 19/20 vil der være en grundig en af slagsen. Kommer vi helskindet igennem de næste 2 store scanninger skal vi ikke regne med, at den lille får problemer. Så skal den bare vokse sig stor og stærk.
Jeg er lettet over i dag. Men også spændt på de kommende 6 ugers forløb. Det er der vel egentlig ikke noget at sige til.....?
Men der er ingen dawn syndrom (mongolisme) eller andre alvorlige ting galt, efter hvad de kan se på nuværende tidspunkt. Termin rykket 3 dage til den 21.11.08. Jeg er nu præcis 13 uger henne.
Næste store scanning er om 3 uger. Der gennemgår de for større misdannelser, da de på det tidspunkt vil kunne se om den har eksempelvis en misdannelse som Jacob's. Igen i uge 19/20 vil der være en grundig en af slagsen. Kommer vi helskindet igennem de næste 2 store scanninger skal vi ikke regne med, at den lille får problemer. Så skal den bare vokse sig stor og stærk.
Jeg er lettet over i dag. Men også spændt på de kommende 6 ugers forløb. Det er der vel egentlig ikke noget at sige til.....?
onsdag den 14. maj 2008
2 fødsler i år
Nu ved jeg godt, at der er rimelig lang tid til at jeg skal føde igen. Men tiden flyver jo også afsted, og inden vi ser os om ligner jeg et hus med nedkomst anytime.
Da jeg sådan set har termin på Jacobs 10 måneders fødselsdag er det unægtelig tæt på hans fødsel. Det gør, at jeg ikke helt tror jeg lige nu kan kapere en fødestue. Jeg tror den bringer for mange minder med sig. Ikke at det er dårlige minder omkring fødsel, men det var - uanset hvordan vi vender og drejer det - der hvor jeg fødte en lille død dreng. Faktum at jeg også rigtig gerne vil være 100% sikker på, at få et barn med hjem denne gang gør, at jeg hælder lidt til kejsersnittet (hundeangst for komplikationer under fødsel der gør, at baby udsættes unødig). For mig er det lige nu pest eller kolera.
Da jeg fødte den store dreng var det kejsersnit. Planlagt pga. flere omstændigheder. Det var meget uvirkelig, at jeg kl. 07:45 lå og snakkede og pjattede på næsten helt normal vis. 3 kvarter senere var jeg mor. Ingen veer forud for. Ingen optakt. Det var ikke den fedeste oplevelse syntes jeg. Drengen havde jo ej heller bedt om, at komme ud på det tidspunkt. Jeg har det bedst med, at børnene kommer ud på det tidspunkt hvor de selv melder ankomst.
Så ønske scenarie: Får veer, men får et kejsersnit når veerne melder deres ankomst.
Jeg kan dog mærke, at fødslen ikke lige bringer smil på min læbe i øjeblikket. Godt der er lang tid til, så jeg kan nå at blive omvendt en smule.
Da jeg sådan set har termin på Jacobs 10 måneders fødselsdag er det unægtelig tæt på hans fødsel. Det gør, at jeg ikke helt tror jeg lige nu kan kapere en fødestue. Jeg tror den bringer for mange minder med sig. Ikke at det er dårlige minder omkring fødsel, men det var - uanset hvordan vi vender og drejer det - der hvor jeg fødte en lille død dreng. Faktum at jeg også rigtig gerne vil være 100% sikker på, at få et barn med hjem denne gang gør, at jeg hælder lidt til kejsersnittet (hundeangst for komplikationer under fødsel der gør, at baby udsættes unødig). For mig er det lige nu pest eller kolera.
Da jeg fødte den store dreng var det kejsersnit. Planlagt pga. flere omstændigheder. Det var meget uvirkelig, at jeg kl. 07:45 lå og snakkede og pjattede på næsten helt normal vis. 3 kvarter senere var jeg mor. Ingen veer forud for. Ingen optakt. Det var ikke den fedeste oplevelse syntes jeg. Drengen havde jo ej heller bedt om, at komme ud på det tidspunkt. Jeg har det bedst med, at børnene kommer ud på det tidspunkt hvor de selv melder ankomst.
Så ønske scenarie: Får veer, men får et kejsersnit når veerne melder deres ankomst.
Jeg kan dog mærke, at fødslen ikke lige bringer smil på min læbe i øjeblikket. Godt der er lang tid til, så jeg kan nå at blive omvendt en smule.
tirsdag den 13. maj 2008
Tagged
Jeg er blevet tagget af Sebastian og følger den op nu:
At slå op i den nærmeste bog på side 123 finde den femte sætning og så citere de kommende tre sætninger.
Det i sig selv ingen problem, men kommer lige et par ekstra linjer på førend der kommer lidt substans. Håber det går an i legen Sebastian.
"Hej Anders. Hvordan står det til?"
Han ignorerede spørgsmålet. Hun havde haft utallige af denne slags samtaler.
Vera så sig selv i spejlet med telefonrøret mod øret. Spejlet var gammel og slidt med mørke pletter i glasset, og det forekom hende, at hun selv havde en vis lighed med dette spejl. Håret var slidt og gråt, her og der med mørke nuancer af den oprindelige hårfarve. Stramt tilbageredt frisure, som hun plejede selv at klippe med en neglesaks foran badeværelsesspejlet. Ingen mening i at smide penge ud til frisør.
.............
Bogen min er Camilla Läckberg's Isprinsessen, og virkelig en fantastisk fængende en af slagsen. Nu må jeg igang med efterfølgeren om Erica og Patrik Hedström's efterforskninger - nemlig Prædikanten.
Joh - bøger er det faktisk blevet til efter lang stilstand på den front. Men hvor skønt at komme igang igen. Det tager rundt regnet 2-3 dage at få gjort has på en bog i øjeblikket.
At slå op i den nærmeste bog på side 123 finde den femte sætning og så citere de kommende tre sætninger.
Det i sig selv ingen problem, men kommer lige et par ekstra linjer på førend der kommer lidt substans. Håber det går an i legen Sebastian.
"Hej Anders. Hvordan står det til?"
Han ignorerede spørgsmålet. Hun havde haft utallige af denne slags samtaler.
Vera så sig selv i spejlet med telefonrøret mod øret. Spejlet var gammel og slidt med mørke pletter i glasset, og det forekom hende, at hun selv havde en vis lighed med dette spejl. Håret var slidt og gråt, her og der med mørke nuancer af den oprindelige hårfarve. Stramt tilbageredt frisure, som hun plejede selv at klippe med en neglesaks foran badeværelsesspejlet. Ingen mening i at smide penge ud til frisør.
.............
Bogen min er Camilla Läckberg's Isprinsessen, og virkelig en fantastisk fængende en af slagsen. Nu må jeg igang med efterfølgeren om Erica og Patrik Hedström's efterforskninger - nemlig Prædikanten.
Joh - bøger er det faktisk blevet til efter lang stilstand på den front. Men hvor skønt at komme igang igen. Det tager rundt regnet 2-3 dage at få gjort has på en bog i øjeblikket.
Pink, rød eller bare lyserødt?
Lille dreng der leger ude hele pinsen, næsten til solen går ned = træt lille menneske. So far sovet i 14 timer og ved selvsyn har jeg lige konstateret at det endnu ikke er tid til at trykke på hans "on" knap. Mon "off" knappen har sat sig fast?
Men fantastiske dage i solen, haven, ved vandet, med gæster, legekammerater, grill, vandmeloner, kølige drikke, blomster, lugning, atjuh'er i stride strømme fra min side, kolde brusebade, grin, grin og atter grin, is et par gange daglig og en overrasket mormor. Joh - vi har hygget har vi.
Det er vist mit held, at der lige skrues lidt ned for sommeren i dag, for min dag er startet med noget så elegant som kvalme i yderste stadie. I en grad så jeg tænkte, at hvis ikke det stopper så kommer babyen ski med op. Men den blev og hvis ikke det var for bulen på maven, havde jeg haft en yderst flad mave nu. Men jeg har bare en flad og træt krop lige nu. Den er vist ikke til meget andet end små nullen rundt omkring idag. Tror også, at min "off" knap har sat sig fast.
Mens jeg så sidder her og skriver, vågnede drengen. Med dagens kommentar i baglommen: mor - Sigurd har mørkt hår. "Jah - og hvad farve er dit så?" siger jeg. Han kommenterede, at hans er lyst. Da jeg spøger til både min og faderens hårfarve, svarer han også lyst. Jeg bryder lidt ind og siger, at hans far jo også har lidt rødt hår, men at det ikke er helt rødt.
Så kommer guldet: "har farmand så lyserødt hår"???
Men fantastiske dage i solen, haven, ved vandet, med gæster, legekammerater, grill, vandmeloner, kølige drikke, blomster, lugning, atjuh'er i stride strømme fra min side, kolde brusebade, grin, grin og atter grin, is et par gange daglig og en overrasket mormor. Joh - vi har hygget har vi.
Det er vist mit held, at der lige skrues lidt ned for sommeren i dag, for min dag er startet med noget så elegant som kvalme i yderste stadie. I en grad så jeg tænkte, at hvis ikke det stopper så kommer babyen ski med op. Men den blev og hvis ikke det var for bulen på maven, havde jeg haft en yderst flad mave nu. Men jeg har bare en flad og træt krop lige nu. Den er vist ikke til meget andet end små nullen rundt omkring idag. Tror også, at min "off" knap har sat sig fast.
Mens jeg så sidder her og skriver, vågnede drengen. Med dagens kommentar i baglommen: mor - Sigurd har mørkt hår. "Jah - og hvad farve er dit så?" siger jeg. Han kommenterede, at hans er lyst. Da jeg spøger til både min og faderens hårfarve, svarer han også lyst. Jeg bryder lidt ind og siger, at hans far jo også har lidt rødt hår, men at det ikke er helt rødt.
Så kommer guldet: "har farmand så lyserødt hår"???
lørdag den 10. maj 2008
Meget lidt ladylike
Jeg har allerede nu, fået den sommerkulør det plejer at tage en hel sæson om at få. Selvtilfreds...!
Må lige sige, at det var ski godt at jeg ikke var ude på første date med honey i går. Glad for, at vi ER gift, for ellers havde alt håb været ude for mig. Vi sidder og spiser en god sandwich med alskens tilbehør. Når man er café, er man åbenbart uddannet i, at proppe så meget trendy salat i tingene som overhovedet mulig. Også røde trevler, som vist er rødbede spirer.
Nå men altså - alt det grønne og mig var ikke helt enige om vejen til munden. Jeg spildte, sad med salat rester ud af mundvigen og jeg var meget lidt lady like. Men tænk - han så det slet ikke. Jeg tænkte, at hey det er da fordi han slet ikke ser mine fejl fordi han er så betaget af mig. Men så slog det mig, at jeg sad med ryggen til menneske trafikken og han med ansigtet i den rigtige retning. Der har helt sikkert været nogle fine piger der lige skulle iagttages. Aftalen er nu, at vi sidder omvendt næste gang så jeg også overser hans fejl :-)
Vi skal også ud og spise i aften nede ved vandet. Sammen med genboen og børn inklusiv. Endnu engang nyde stemning af sommerglade mennesker. Vi nyder altså disse skønne dage. Med is, leg på terrassen og bare tid til hinanden og tingene. Skønt.
Må lige sige, at det var ski godt at jeg ikke var ude på første date med honey i går. Glad for, at vi ER gift, for ellers havde alt håb været ude for mig. Vi sidder og spiser en god sandwich med alskens tilbehør. Når man er café, er man åbenbart uddannet i, at proppe så meget trendy salat i tingene som overhovedet mulig. Også røde trevler, som vist er rødbede spirer.
Nå men altså - alt det grønne og mig var ikke helt enige om vejen til munden. Jeg spildte, sad med salat rester ud af mundvigen og jeg var meget lidt lady like. Men tænk - han så det slet ikke. Jeg tænkte, at hey det er da fordi han slet ikke ser mine fejl fordi han er så betaget af mig. Men så slog det mig, at jeg sad med ryggen til menneske trafikken og han med ansigtet i den rigtige retning. Der har helt sikkert været nogle fine piger der lige skulle iagttages. Aftalen er nu, at vi sidder omvendt næste gang så jeg også overser hans fejl :-)
Vi skal også ud og spise i aften nede ved vandet. Sammen med genboen og børn inklusiv. Endnu engang nyde stemning af sommerglade mennesker. Vi nyder altså disse skønne dage. Med is, leg på terrassen og bare tid til hinanden og tingene. Skønt.
fredag den 9. maj 2008
Liv
Tænk sig lige - jeg kan allerede mærke bøllefrø i maven. Det er cirka 3 uger før jeg normalvis ellers har mærket liv. Den hopper rundt gør den så.
Og a pro pos liv - husk nu lige, at man bare kan sende en sms til 1231 med teksten UNICEF, og hermed donere 100,- til eksempelvis at hjælpe de børn, hvis forældre mistede livet på Myanmar. Ved godt, at de er lidt tilbageholdne med at modtage fremmede nødarbejdere, men nødhjælp modtager de.
Jeg har sendt 2 sms'ere siden i går aftes til 1231. Nu må vi se om flere ryger afsted i dag.
Og a pro pos liv - husk nu lige, at man bare kan sende en sms til 1231 med teksten UNICEF, og hermed donere 100,- til eksempelvis at hjælpe de børn, hvis forældre mistede livet på Myanmar. Ved godt, at de er lidt tilbageholdne med at modtage fremmede nødarbejdere, men nødhjælp modtager de.
Jeg har sendt 2 sms'ere siden i går aftes til 1231. Nu må vi se om flere ryger afsted i dag.
torsdag den 8. maj 2008
Alle i deres rette es
Jeg har været i cirkus med drengen i dag. Fantastisk set fra børnehøjde. Altså 1. halvleg. Mere kan jeg ikke tale med om, for hans tålmodighed rakte ikke til 2 af slagsen. Der var også lige 1 times venten forud for forestilling, samt faktum at han havde rendt på cirkuspladsen hele dagen med børnehaven og set dyr.
I morgen er det forældrenes tur til at gøre noget der lige er i vinkel for dem. Nemlig alene aften med slentren rundt i Århus C, finde et lille godt sted at spise, trisse videre for en is, en kaffe osv. Jeg fornemmer bare, at stemningen i byen vil være rigtig skøn i morgen. Folk går på lille pinse ferie, vejret er godt, tøserne er smukke, aftenerne er efterhånden lyse og afslapning sænker sig over den lille by.
Jeg har en mission i morgen. Sætter min bil lidt udenfor midtbyen (vi har jo i forvejen honeys bil holdende derinde, så han giver helt sikkert et lift til bilafhentning senere) - nærmere der hvor min mor bor. Tager gåturen ind til byen gennem skov og langs vand. Jeg kan få tårer i øjnene over hvor skøn skoven er i øjeblikket. Nu kan kvalme simpelthen lige vove på, at ødelægge min dag. Den har hærget fra en gim side i 3 dage nu, så den må også gerne gå på pinseferie.
Pinsen byder på noget samvær med dejlige mennesker, udeliv, håber på noget strand og sandslotte, aftener under terrasse varmer og ellers bare hygge og nyde.
Nu skal der tages mavebillede............uuuaarghhhh......!
I morgen er det forældrenes tur til at gøre noget der lige er i vinkel for dem. Nemlig alene aften med slentren rundt i Århus C, finde et lille godt sted at spise, trisse videre for en is, en kaffe osv. Jeg fornemmer bare, at stemningen i byen vil være rigtig skøn i morgen. Folk går på lille pinse ferie, vejret er godt, tøserne er smukke, aftenerne er efterhånden lyse og afslapning sænker sig over den lille by.
Jeg har en mission i morgen. Sætter min bil lidt udenfor midtbyen (vi har jo i forvejen honeys bil holdende derinde, så han giver helt sikkert et lift til bilafhentning senere) - nærmere der hvor min mor bor. Tager gåturen ind til byen gennem skov og langs vand. Jeg kan få tårer i øjnene over hvor skøn skoven er i øjeblikket. Nu kan kvalme simpelthen lige vove på, at ødelægge min dag. Den har hærget fra en gim side i 3 dage nu, så den må også gerne gå på pinseferie.
Pinsen byder på noget samvær med dejlige mennesker, udeliv, håber på noget strand og sandslotte, aftener under terrasse varmer og ellers bare hygge og nyde.
Nu skal der tages mavebillede............uuuaarghhhh......!
Stemninger
Min sommerdreng:
Her på det nederste har vi bygget en "fuglerede" og fugleungen lige fået mad af moderen. Hold da hvor vi hyggede. Vi er glade for det gode vejr.
onsdag den 7. maj 2008
Kært barn mange navne
Skulle lige op og hente lidt til grillen i aften, og så mig selv i profil i et spejl. Jeg ligner virkelig en kasse nu. Sådan en firkantet papkasse, med et par tynde ben forneden. Godt at jeg selv ved, at der er en årsag til det. Men nu må der godt komme lidt mere strut på maven, for dette stadie er sådan et: "hmmmm - er du blevet lidt trind, eller mon............"
Jammen så har jeg da også prøvet at være en kasse. Senere kommer der dyr ind i billedet hvad angår udseende: prustende hest, hval og ko med yver. Joh - det er skam ganske flaterende at være gravid.
Jammen så har jeg da også prøvet at være en kasse. Senere kommer der dyr ind i billedet hvad angår udseende: prustende hest, hval og ko med yver. Joh - det er skam ganske flaterende at være gravid.
tirsdag den 6. maj 2008
Dagen slutter med velvære
Hvis jeg kigger sådan skævt til højre, kan jeg se en honey der ligger med lukkede øjne og halv åben mund. Han sover helt fantastisk og gjort i en rum tid her til aften. Drengen også puttet tidlig, så det gav jo moderen en del prima tid. Det havde jeg faktisk brug for ovenpå min savne dag i dag.
Jeg er over de seneste måneder blevet begavet og overstrøet med gode cremer, masker, fodbade salt osv., fra nær og fjern. Folk der ville give mig noget til selvforkælelse ovenpå det hele og ellers som gaveregn. Det er jo vild lækkert. I aften har jeg brugt af næsten alle krukkerne. Der kan ikke være et område der ikke er scrubbet. Ikke et område der ikke er masseret, smurt ind i produkter til lige netop det givne sted eller kigget efter i sømmene. Jeg er klar til søvn nu.
Problemet er bare, at jeg er så fedtet og skinner så meget at jeg lige skal bruge en times tid på at tørre lidt igen. Men velvære - det er det altså.
Jeg kunne dog godt drømme om dette badekar, bare for at have et til de stunder hvor man bare har brug for at lægge i blød. Just for the fun of it. I aften havde været genialt til sådan et bad.
Jeg er over de seneste måneder blevet begavet og overstrøet med gode cremer, masker, fodbade salt osv., fra nær og fjern. Folk der ville give mig noget til selvforkælelse ovenpå det hele og ellers som gaveregn. Det er jo vild lækkert. I aften har jeg brugt af næsten alle krukkerne. Der kan ikke være et område der ikke er scrubbet. Ikke et område der ikke er masseret, smurt ind i produkter til lige netop det givne sted eller kigget efter i sømmene. Jeg er klar til søvn nu.
Problemet er bare, at jeg er så fedtet og skinner så meget at jeg lige skal bruge en times tid på at tørre lidt igen. Men velvære - det er det altså.
Jeg kunne dog godt drømme om dette badekar, bare for at have et til de stunder hvor man bare har brug for at lægge i blød. Just for the fun of it. I aften havde været genialt til sådan et bad.
Uden mening
Jeg savner min mindste dreng noget så eftertrykkeligt i dag. Kunne gå op og finde nogle af hans ting (dyne, svøb m.m.), men jeg kan bare ikke.
Når jeg tænker kan jeg mærke hvordan det var at holde ham. Kan sagtens mærke ham i mine arme.
Du er virkelig meget savnet lille dreng. Det skulle snart have været din helt rigtige fødselsdag, hvis bare du havde fået lov. Men din fødselsdag har desværre været og det gør mig ked af det. Jeg skulle have gået rundt og været meget svær lige nu. Ordnet de sidste ting inden fødsel og vidst, at det kunne være hver dag nu. Hver dag for din "rigtige fødselsdag".
I dag forstår jeg ikke helt meningen med det hele. End ikke, at vi skal fejre fødselsdag for din lillebror eller lillesøster om 6 måneder. Jeg vil se det før jeg tror på det. Hvis du kan lille mand, så send mig lige et eller andet i den rigtige retning. For det har din mor brug for i dag.
Elsker dig for evigt.
Når jeg tænker kan jeg mærke hvordan det var at holde ham. Kan sagtens mærke ham i mine arme.
Du er virkelig meget savnet lille dreng. Det skulle snart have været din helt rigtige fødselsdag, hvis bare du havde fået lov. Men din fødselsdag har desværre været og det gør mig ked af det. Jeg skulle have gået rundt og været meget svær lige nu. Ordnet de sidste ting inden fødsel og vidst, at det kunne være hver dag nu. Hver dag for din "rigtige fødselsdag".
I dag forstår jeg ikke helt meningen med det hele. End ikke, at vi skal fejre fødselsdag for din lillebror eller lillesøster om 6 måneder. Jeg vil se det før jeg tror på det. Hvis du kan lille mand, så send mig lige et eller andet i den rigtige retning. For det har din mor brug for i dag.
Elsker dig for evigt.
Tillykke med de 27 år Majsemor
Næsten hver gang jeg er ude og handle kolonial, møder jeg nogle jeg kender. Det er nu hyggeligt.
Men jeg forstår simpelthen ikke, at de ikke bemærker den lille store forskel. Den der har gjort mig 10 år yngre. Eller jeg mener - de siger jo slet ikke noget. Måske tør de ikke?
Nå men casen er altså den, at damen i Matas i sidste uge sagde: med den her øjencreme kan øjenområdet komme til, at se 10 år yngre ud på kort tid. Nu er jeg ikke sådan at overbevise med smarte bemærkninger. Men jeg prøvede den og hoooolllldd da op. Det strammede ligeså meget om mine øjne, som havde nogle samlet huden og sat en klemme fast på baghovedet. Det var skisme ikke bare store floskler hun der kom med - det var den barske sandhed. Den creme der kunne nogle ting. Den kunne ihvertfald stramme (tænker om man må bruge den på maveskindet????) og den er blevet min bedste ven.
Så altså - nu er jeg 10 år yngre og smiler lidt fjoget. Folk tør nok bare ikke sige til mig, at de kan se forskel. Det er jeg helt overbevist om. Skulle du møde mig og ikke lige genkende - så bare rolig. Det er pga. øjencremen.
Men jeg forstår simpelthen ikke, at de ikke bemærker den lille store forskel. Den der har gjort mig 10 år yngre. Eller jeg mener - de siger jo slet ikke noget. Måske tør de ikke?
Nå men casen er altså den, at damen i Matas i sidste uge sagde: med den her øjencreme kan øjenområdet komme til, at se 10 år yngre ud på kort tid. Nu er jeg ikke sådan at overbevise med smarte bemærkninger. Men jeg prøvede den og hoooolllldd da op. Det strammede ligeså meget om mine øjne, som havde nogle samlet huden og sat en klemme fast på baghovedet. Det var skisme ikke bare store floskler hun der kom med - det var den barske sandhed. Den creme der kunne nogle ting. Den kunne ihvertfald stramme (tænker om man må bruge den på maveskindet????) og den er blevet min bedste ven.
Så altså - nu er jeg 10 år yngre og smiler lidt fjoget. Folk tør nok bare ikke sige til mig, at de kan se forskel. Det er jeg helt overbevist om. Skulle du møde mig og ikke lige genkende - så bare rolig. Det er pga. øjencremen.
mandag den 5. maj 2008
Hov - ØL!!!!
For et par timer siden, stod jeg og mixede en marinade til kyllingen i aften. Den indeholder øl. Den resterende halve dåse med indhold står på køkkenbordet, og skal ledsage kyllingen når den skal på grillen senere i dag. Men årrrrhhh - jeg havde godt nok lyst til en slurk. Midt der om formiddagen. Meget mærkelig tendens. Men måske bare fordi, at man netop ikke må (eller ihvertfald ikke tillader sig selv det, selvom nogle siger at "det gør altså ikke noget") er den pludselig vældig interessant.
Men øl fik jeg dog alligevel til frokost. I form af en øl pølse fra gårdbutikken lidt længere oppe af vejen. Årh den var god og køleskabs kold. Jeg nød den sammen med rugbrødet, gulerødderne og et glas mælk. Pyh hvor jeg skejer ud - hva'????
Jeps - mig en rigtig skabs alkoholiker. Eller noget i den retning.
Men øl fik jeg dog alligevel til frokost. I form af en øl pølse fra gårdbutikken lidt længere oppe af vejen. Årh den var god og køleskabs kold. Jeg nød den sammen med rugbrødet, gulerødderne og et glas mælk. Pyh hvor jeg skejer ud - hva'????
Jeps - mig en rigtig skabs alkoholiker. Eller noget i den retning.
Fugl uden fløjt
Jeg har ikke tid til at sidde her, for udenfor venter dejlig vejr og masser af fuglefløjt. Godt jeg ikke er født som en rigtig fugl (min mand mener jeg dog jeg ligner en fugl :-)....), for jeg kan nemlig ikke fløjte. Min søn vil gerne have at jeg lærer ham det. Så er man ude i noget forklaring om, at ikke alle mennesker kan de samme ting.
Men jeg kan da sætte mig udenfor og øve mig. Der er nok ikke nogle der ser og hører mine pive lyde alligevel. Jeg tror, at jeg vil lære at fløjte inden jeg bliver 40 år. Orrrkkkk - jeg har da god tid.
Men jeg kan da sætte mig udenfor og øve mig. Der er nok ikke nogle der ser og hører mine pive lyde alligevel. Jeg tror, at jeg vil lære at fløjte inden jeg bliver 40 år. Orrrkkkk - jeg har da god tid.
søndag den 4. maj 2008
En savnet kær
Jeg har ellers været så glad, men nu er mine øjne fulde af tårer.
Min mand fandt noget vi mistede for snart 3 år siden. Eller dvs. som min elskede kat mistede - nemlig hendes halsbånd. Det var imens vi var på sommerferie. Hun fik et nyt halsbånd. Men hun forsvandt som dug for solen et par måneder efter. Jeg ledte og kaldte i 2 uger. Gik langs alle veje, kiggede i alle grøfte kanter osv. Fik lov at kigge i naboernes haver. Men væk var hun. Min elskede lille kat. Hun havde fulgt mig i tykt og tyndt i 11 år. Jeg elskede simpelthen det bette kræ.
Når man sådan finder halsbåndet, så vælter minderne frem. Jeg giver lige mig selv en mindeaften for Trille.
Min mand fandt noget vi mistede for snart 3 år siden. Eller dvs. som min elskede kat mistede - nemlig hendes halsbånd. Det var imens vi var på sommerferie. Hun fik et nyt halsbånd. Men hun forsvandt som dug for solen et par måneder efter. Jeg ledte og kaldte i 2 uger. Gik langs alle veje, kiggede i alle grøfte kanter osv. Fik lov at kigge i naboernes haver. Men væk var hun. Min elskede lille kat. Hun havde fulgt mig i tykt og tyndt i 11 år. Jeg elskede simpelthen det bette kræ.
Når man sådan finder halsbåndet, så vælter minderne frem. Jeg giver lige mig selv en mindeaften for Trille.
fredag den 2. maj 2008
Volvo med friture fedt
Jeg tror jeg skal holde mig fra, at gå på biblioteket og låne en bog om drømmetydning. For jeg vil egentlig slet ikke vide, hvad der egentlig ligger bag min mystiske drøm i nat:
Jeg befandt mig på en grill bar, hvor jeg hårdnakket påstod at man altså godt kunne få pomfritter med æblemos i midten. Min mand måtte komme og hente mig, og meddelte mig så også at det var tid for, at min bil skulle sælges. Han gav mig adressen på et værksted hvor jeg skulle køre den ned.
Værkstedet var et stort Volvo lastbil center (jeg er ellers VW indehaver), og jeg fik med nød og næppe min bil kørt i bås. Der kom en værkfører og fortalte mig, at det var vigtigt at jeg gjorde bilen ren og gav mig en spand vand til formålet. Den var jeg så kikset at få væltet ud i bunden af bilen. Dumt for mig, for lige udenfor døren stod en interesseret køber, som kom ind i bilen via et hul i ruden. Køberen ville have fuldstændig redegørelse for vandet i bunden, da han var tryllekunstner og det var vigtigt mht. luftfugtighed overfor kaninerne i hatten. Jeg var snild og fortalte at det var fodbad...! Den forklaring købte han og mens det formelle papirarbejde blev ordnet, blev jeg sendt et andet sted hen. Stedet var ...........ta daaaa...............en grillbar.
Jeg forsøgte rigtig mange gange, at få Ali bag disken til at servicere mig. Jeg både vinkede og viftede med menu kortet lige foran hans næse i en halv time. Efter at have ignoreret mig længe kom han endelig og jeg kunne afgive bestilling på 2 pølser. Men han blev ved med at sige, at alt var udsolgt. Omkring mig smæskede folk sig i lækkerier, men overfor mig var alt umuligt. Jeg var virkelig virkelig sur på Ali og sagde også en masse om ytringsfrihed i Danmark mht. pølser. Spændende diskussions vinkel jeg der fik på tingene...........:-)
Herefter vågnede jeg. Det er ligefør, at jeg stadig kunne lugte både friture og grill os. Og faktisk var jeg sulten her til morgen, men ikke efter pomfritter med æblemos eller pølser. Det blev til den klassiske fra Ota med en stor sol på. Og jeg var glad for, at min bil stadig stod i indkørelsen her til morgen.
Jeg befandt mig på en grill bar, hvor jeg hårdnakket påstod at man altså godt kunne få pomfritter med æblemos i midten. Min mand måtte komme og hente mig, og meddelte mig så også at det var tid for, at min bil skulle sælges. Han gav mig adressen på et værksted hvor jeg skulle køre den ned.
Værkstedet var et stort Volvo lastbil center (jeg er ellers VW indehaver), og jeg fik med nød og næppe min bil kørt i bås. Der kom en værkfører og fortalte mig, at det var vigtigt at jeg gjorde bilen ren og gav mig en spand vand til formålet. Den var jeg så kikset at få væltet ud i bunden af bilen. Dumt for mig, for lige udenfor døren stod en interesseret køber, som kom ind i bilen via et hul i ruden. Køberen ville have fuldstændig redegørelse for vandet i bunden, da han var tryllekunstner og det var vigtigt mht. luftfugtighed overfor kaninerne i hatten. Jeg var snild og fortalte at det var fodbad...! Den forklaring købte han og mens det formelle papirarbejde blev ordnet, blev jeg sendt et andet sted hen. Stedet var ...........ta daaaa...............en grillbar.
Jeg forsøgte rigtig mange gange, at få Ali bag disken til at servicere mig. Jeg både vinkede og viftede med menu kortet lige foran hans næse i en halv time. Efter at have ignoreret mig længe kom han endelig og jeg kunne afgive bestilling på 2 pølser. Men han blev ved med at sige, at alt var udsolgt. Omkring mig smæskede folk sig i lækkerier, men overfor mig var alt umuligt. Jeg var virkelig virkelig sur på Ali og sagde også en masse om ytringsfrihed i Danmark mht. pølser. Spændende diskussions vinkel jeg der fik på tingene...........:-)
Herefter vågnede jeg. Det er ligefør, at jeg stadig kunne lugte både friture og grill os. Og faktisk var jeg sulten her til morgen, men ikke efter pomfritter med æblemos eller pølser. Det blev til den klassiske fra Ota med en stor sol på. Og jeg var glad for, at min bil stadig stod i indkørelsen her til morgen.
Abonner på:
Opslag (Atom)