Jeg tror jeg skal holde mig fra, at gå på biblioteket og låne en bog om drømmetydning. For jeg vil egentlig slet ikke vide, hvad der egentlig ligger bag min mystiske drøm i nat:
Jeg befandt mig på en grill bar, hvor jeg hårdnakket påstod at man altså godt kunne få pomfritter med æblemos i midten. Min mand måtte komme og hente mig, og meddelte mig så også at det var tid for, at min bil skulle sælges. Han gav mig adressen på et værksted hvor jeg skulle køre den ned.
Værkstedet var et stort Volvo lastbil center (jeg er ellers VW indehaver), og jeg fik med nød og næppe min bil kørt i bås. Der kom en værkfører og fortalte mig, at det var vigtigt at jeg gjorde bilen ren og gav mig en spand vand til formålet. Den var jeg så kikset at få væltet ud i bunden af bilen. Dumt for mig, for lige udenfor døren stod en interesseret køber, som kom ind i bilen via et hul i ruden. Køberen ville have fuldstændig redegørelse for vandet i bunden, da han var tryllekunstner og det var vigtigt mht. luftfugtighed overfor kaninerne i hatten. Jeg var snild og fortalte at det var fodbad...! Den forklaring købte han og mens det formelle papirarbejde blev ordnet, blev jeg sendt et andet sted hen. Stedet var ...........ta daaaa...............en grillbar.
Jeg forsøgte rigtig mange gange, at få Ali bag disken til at servicere mig. Jeg både vinkede og viftede med menu kortet lige foran hans næse i en halv time. Efter at have ignoreret mig længe kom han endelig og jeg kunne afgive bestilling på 2 pølser. Men han blev ved med at sige, at alt var udsolgt. Omkring mig smæskede folk sig i lækkerier, men overfor mig var alt umuligt. Jeg var virkelig virkelig sur på Ali og sagde også en masse om ytringsfrihed i Danmark mht. pølser. Spændende diskussions vinkel jeg der fik på tingene...........:-)
Herefter vågnede jeg. Det er ligefør, at jeg stadig kunne lugte både friture og grill os. Og faktisk var jeg sulten her til morgen, men ikke efter pomfritter med æblemos eller pølser. Det blev til den klassiske fra Ota med en stor sol på. Og jeg var glad for, at min bil stadig stod i indkørelsen her til morgen.
3 kommentarer:
Sikke en drøm, du havde der *LOL*
Man skulle måske næste gang pommes frites er på menuen prøve at dyppe dem i lidt æblemos; hvem ved, måske smager det godt, og er ihvertfald lettere at lave end at skulle udhule fritterne...
I øvrigt bragte DR P4Sjælland i morges nogle lytteres "specielle" madlyster. Flere af dem lød ikke så skræmmende - smag og behag - men en enkelt gav mig næsten kvalme, nemlig en skive sandkage påsmurt fedt og derpå et lag rejer. Uff!!!
Gad vide hvilke drømme, der venter dig kommende nat ;-)
Anjoe: Den der lytter har virkelig mærkelige tendenser. Tænk sig - jeg læste også i sådan et graviditets forum på nettet, om en der fik en meget mærkelig hang til "spiseligt" under graviditeten. Hun fik voldsom lyst til stearin lys. Hmmmm - så da hellere syltede agurker.
Hvad kan jeg sige.....syret :o)))
Send en kommentar