søndag den 21. august 2011

Ole Lukøje

Har undtagelsesvis begge børn i soveværelset. Feberhede og forkølede. Og selvom de sover uroligt og jeg ved natten bliver afbrudt, så ligger jeg alligevel bare og stirrer på dem. Sovende børn er SÅ fantastiske. Vildt søde og man elsker dem bare endnu mere. De er nu også ret unikke live. Men hvorfor lige syge samtidig? Hvem lavede den frygtelige lov?

torsdag den 18. august 2011

Blop blop - korkprop

Engang var jeg nærmest afhængig. Og nu er det nærmest kun ved festlige lejligheder at jeg viser mig her. Jo ikke fordi, at jeg ikke kan lide jer. Men jeg har nok en lidt hed affære med facebook.

Status:

Det er ved, at være lang tid siden jeg blev 40 år. Øver mig stadig i, at prøve at være sådan helt rigtig voksen.

Nanna bliver 2 år om under en måned. Hun er en tosse bolle, der fjoller dagen væk. Altid glad.

Frederik er startet i skole. Farvel til knap 4 års børnehave (jeg begræder det ikke). Tabt 4 tænder. Ved stadig alt for meget om teknik, mekanik, har de mest geniale spørgsmål og betragtninger. Han ER og bliver en stjerne i dette univers.

Når mine unger støjer lidt vel meget, tager jeg gerne på kirkegården for at få lidt ro. Og der er alt for rolig oppe. Så er det som om, at Jacob puster mig i håret og siger: "her er jo alligevel alt for stille mor, så sus du hjem i larmen og nyd det. Du er jo også træt af min larmende stilhed"

Vi har været på vaskeægte all inclusive og charterferie, i vores sommerferie. Varmt, godt, is og kolde drinks til de voksne om aftenen på altanen. Lavede absolut intet. For varmt til udflugter både morgen og aften. Men vi var sammen med vores børn 24 timer i døgnet og det var faktisk også hensigten.

Jeg er stadig VILD glad for mit job og vi bygger de vildeste veje og broer. Sejt.

Eftersom billeder stadig siger mere end 1000 ord, så forsøger vi os den vej.