Årh flot majsemor...........

Tjah i forrige indlæg skrev jeg noget om Madonna og Roling Stones som hørte 2006 til. Flot du.....

Hvad skal jeg sige? Tiden flyver eller noget???

Tak for 2007

Ja også her rinder året snart ud. Et knitrende nyt påbegyndes hvor nye sider skal vendes. Det bliver spændende.

Kigger tilbage på et år hvor:

• Jeg rykkede tættere på 40 år end 30.
• Havde en form for ønske om, at der skulle ske noget andet rent arbejdsmæssig men havde svært ved at søge nye udfordringer. Dels kan jeg ikke se, at man kan få bedre kollegaer end jeg har og så var der lige det brændede ønske om endnu et barn. Man møder jo ikke op et nyt sted og siger: øhhhh - jeg er forresten gravid.
• Jeg har næsten haft konstant graviditetskvalme i 8 mdr., men skal først føde til maj næste år. Måtte lige være gravid 3 gange dette år, inden babyen ville blive hos mig.
• Jeg svorede at jeg ikke skulle være blogger. Det blev jeg alligevel.
• Jeg hørte Madonna og George Michael synge live og det var næsten som at have Roling Stones i baghaven. Vinden var i min retning.
• Det var lorte vejr i sommer, men nåede dog selv modsat mange andre, at holde ferie i DK med sol og standtur i egen ferie.
• Har haft dejlige, men for få (havde svoret sidste nytårsaften, at der skulle være mere tid til venner og familie - ak og ve............), stunder med gode mennesker og venner omkring mig.
• Sønnen blev 3 år og jeg kan ikke altid forstå, at han er så "stor" nu med så mange egne meninger.
• Vi nåede ikke hjem fra vagtlægen da snestormen satte ind først på året. Sneede inde i 3 dage hos mormor med en syg dreng. Den sidste dag var lang for alle parter.
• Min bror og hans familie der bor i Luxembourg, er ikke dem vi ser allermest til i løbet af et år. Ikke fordi vi ikke vil, men tiden begrænser os. Vi så dog hinanden 3 gange dette år og af flere dages varighed pr. gang. Havde derudover nevøen på ferie alene. Skønt skønt.
• Min søn tror stadig efter 4 måneders besættelse, at han er Sigurd Barrett.
• Vi fik en fantastisk stor ny anlagt terrasse rundt om vores hus. Det ligner syden om sommeren. Jeg elsker stadig mit slot.
• Jeg har haft mange kaffestunder med mine naboer pga. sygemelding. Super hyggeligt med kaffen og snakken. Øv til årsagen til, at jeg har tid til den slags i dagtimerne.
• Jeg blev gudmor til en rigtig lille dukke pige.
• Jeg konstaterede endnu engang, at man ikke skal blande sig i mænds kærlighed til Weber grej. Jeg endte dog med, at blive glad for det store nye monstrum, selvom den gamle også gjorde det fint.
• Min dejlige mand fik nyt arbejde. Et godt et, men vi syntes at vi sammenlagt bruger al for megen tid på transport tur/retur. Vi skal have lavet om på den fordeling somehow.
• Jeg fik sat mit kryds og er ikke sofavælger.
• Har drukket al for meget cola
• Efteråret var fuldstændig tosset med arrangementer stort set hver weekend i knap 4 mdr. Fantastisk at se alle de mennesker som vi gjorde. Var dog glad for, at få nogle fri weekender efterfølgende.
• Jeg blev voldsom forelsket i min nye opvaske maskine, efter at have haft en der var mig utro i 2 mdr.
• 5 gange fik vi booket barnepige for, at gå i biografen. Vi kom aldrig så langt - endte med at hænge på café istedet.
• Jeg har brugt alt for mange penge på børnetøj og for lidt på mig selv.
• Har støvsuget min. 300 gange i år. Elsker stadig vores brændeovne, meeeeennn så fedt er det ikke med alt det støv det afstedekommer.
• Vi holdte juleaften for 4. gang i streg og det var super hyggeligt.
• Jeg føler mig faktisk som en rigtig god kone og mor og vil godt give mig selv et skulderklap for indsatsen i år.
• Og meget meget andet............

Nu glæder jeg mig til næste års højdepunkt: barn nr. 2. Men ved, at der kommer mange andre gode ting ligeså. Vil derfor gå glad ind i næste år og sige foreløbig tak for dette.

Nu vil jeg gå ind og rykke sofaerne sammen til een stor firkant, klodse godt op med puder og bare hygge mig med manden, en god film og nogle slikærter (dem er jeg voldsomt glad for i øjeblikket). Drengen har sovet nu i halv time og ro på den front.

Godt nytår til alle.

Light i dag tak

Netop rejst os fra julens veldækkede borde, og straks er man igang med at tænke på en nytårs menu. Jeg kan få følelsen af at drukne i madtanker og mad lige nu. Dagens ret står vist bare på gulerødder. Min krop skriger efter noget af det rigtig gode for den. Så hvad den ønsker skal den få - nu er det dens tur til at få et stort ønske opfyldt.

I øvrigt - jeg fik lige præcis det jeg allermest havde ønsket mig og mere til. Det var fantastisk. Men mest varmer, sjovt nok, den lille pung som drengebarnet havde lavet til mig i børnehaven. Der blev jeg til et tudefjæs. Men det vidste jeg nu godt på forhånd ville ske.

Dårlig joke

Det er da lidt ærgeligt at erfare, at de gardiner som altså er blevet vasket før, fandt på at krympe igen. Her vil man lige gøre det hele pænt inden jul og så bliver man nisset på den måde.

Så fedt er det da heller ikke, at pille alle syninger op og så gøre det hele om. Man har da andet at bruge stjerne stunderne på i øjeblikket. Er jeg mon sippet???

Anti pædagogisk gerning

Lørdag omkring middagstid et sted syd for Århus:

Moderen går og støvsuger. Drengen på 3 pusler rundt ude i køkkenet. Efter endt rengøring kommer moderen i køkkenet. Finder drengen i færd med en 1½ liters cola, som han selv har fisket ud af køleskabet ved, at skubbe hans stol hen foran gernings stedet.

"Ved du hvad mor - jeg trængte bare SÅ meget til noget cola"

Så finder man vist bare smil på læben frem, istedet for formanende ord om skade på tænder osv.

Mangler vist et fix

Jeg har vanvittig lyst til en hotdog, eller en cheese burger, eller grillbars pomfritter, eller nachos m. smeltet ost, eller en grim fiskefilet med masser af remoulade, eller varme popcorn eller i det hele taget bare noget junk mad.

Havde jeg nu haft tømmermænd efter en julefrokost var jeg undskyldt. Men ingen af delene til mig. Alene hjemme med arvingen - herren til julefrokost. Hvis nu jeg har samme trang i morgen er jeg sikker på at jeg scorer point hos ham ved, at diske op med lidt af ovennævnte. Men jeg scorer ski ikke point på sundhedskontoen. Hvem bad i øvrigt den gode og den onde om, at sætte sig på hhv. højre og venstre side af mine skuldre, og diskutere højlydt? I skal sku ikk sidde der og skændes. Den onde vinder. I morgen ihvertfald.

For i aften er vi sunde. Vi er nemlig også dovne og gider ikke bevæge os efter det usunde.

Her dufter af brunkager

Nu er jeg næsten færdig med julegaver - mangler kun at indkøbe til min honey. Men det skal være med omtanke og sån - det har han nemlig fortjent.

I morges var vi lidt sent på den og drengen skulle have været afleveret i børnehaven senest 09:15, da de på deres små ben skulle gå hen til børne julegudstjeneste. Men når man vågner tæt på kl. 09:00 så bliver planerne unægtelig lidt anderledes. Drengen blev afleveret ved kirken.

Han var på afleveringstidspunkt eneste barn der var mødt frem - vi så de andre komme ude i horisonten. Alene gik han ind og op igennem kirken til det helt store idol: Præsten.

Hun fik øjeblikkeligt en krammer af ham og purken svarede perfekt på alle spørgsmål stillet til ham (til spørgsmålet om hvad hans bedste ven hedder, lød svaret: min mor....!). Da han havde fået talt færdig rendte han ned af gangen igen og råbte alt hvad han kunne: moooooaaarrr - det var PRÆSTEN jeg snakkede med. Sjældent har jeg set ham SÅ stolt og imponeret. Vil svare til, at vi andre stod face to face med paven og tjit tjattede vil jeg tro.

Tænk om den der børneglæde over små ting, små begivenheder, forventninger til nissens drillerier osv. kunne smitte lidt mere af på voksne. Så tror jeg nemlig ikke at man her til aften havde oplevet så forholdsvis mange "lidt oppe at ringe" voksne mennesker på julegave indkøb. Når nu julen vist er kommet for at blive, så kan jeg ikke helt forstå hvorfor man så ikke bare vælger at få det bedste ud af det. Er det mærkeligt at have det sådan?

I øvrigt: RIGTIG GLÆDELIG JUL TIL ALLE. Jeg tror jeg har bagt brunkager osv. til det halve af byen - jeg juler faktisk temmlig meget.

Fuldstændig udenfor rækkevidde

Det er så trist. Vores computer er fuldstændig helt og aldeles afgået ved døden for 14 dage siden. Skriver lige nu på herrens bærbare arbejds PC som kommer til hjemmet i ny og næ.

Vi burde have en ny. Men tænk sig lige - det er julegave måned, opvaske maskinen er også gået død, der ligger en dum selvrisiko på en beskadiget bil og venter osv. Værst af alt - det er ikke forår så pengetræerne kan springe ud. Vi må tage tingene i et tempo hvor der vejes for og imod hvad man helst vil have først. Men een savner nu at have en PC indenfor rækkevidde i dagstimerne.

Ellers går det meget godt..........

På gensyn og jeg skal nok skrive en julehilsen eller et juleeventyr. Jules skal der ihvertfald.

Op på hesten igen Majsemor

Jeg kan godt gå hen og blive lidt nervøs for mig selv. I de 5 uger jeg nu har gået hjemme med en sygemelding har jeg observeret en underlig udvikling.

Spoler lige tiden tilbage. Da jeg gik på arbejde havde jeg 100 bolde i luften om dagen. Internettet blev stort set kun brugt på det erhvervsmæssige og ikke meget privat sneg sig ind i de timer. Når jeg kom hjem kørte hverdagen bare og alle ting blev nået.

Så blev jeg sygemeldt (og jo ikke uden grund - der har bestemt været flere dårlige end gode dage). Nu følger jeg ikke ret meget med i samfundet længere, læser blogs og andet privat orienteret på nettet, JP i den trykte udgave bliver ikke krøllet af mit læseri, falder omkuld kl. senest 21 om aftenen og når bare ikke ret meget i løbet af en dag. Jeg tror en tidelig ammehjerne har adopteret sig selv hos mig. Hvis nu de kloge siger, at jeg skal tage den med ro i mere end de 8 uger (og chancen er vist ret stor) sygemeldingen lød på, så skal der godt nok til at ske noget for mig. Der må laves nogle lister over "to-do" ting og sådan. Nabokaffe og nærstudier af julebag er da hyggeligt, men helt ærlig: kom lige ind i kampen igen og udsæt den ammehjerne til der rent faktisk er en at amme.

P.S - jeg læste i øvrigt, at man kan tjene 176,- skattefrie kroner på, at levere en liter modermælk til de danske hospitaler. Det kan godt være, at min ammehjerne alligevel tillader mig at være lidt erhvervsaktiv når den tid kommer. Sidste gang har jeg vel rundt regnet smidt for ca. 15.000,- kr. mælk ud i vasken.

En blodig fortælling.

Jeg indrømmer: juletiden har for mig en extra charme fordi det er blodpølse sæson. Det burde man slet ikke indrømme i min alder, men man skal jo også være ærlig. Jeg ælllllsker den mærkværdige spise og har smittet sønnen med lidenskaben. Velbekomme.

Mente han påspændings dildo? (føj i øvrigt...)

Lige været i bad sammen med sønnike.

Ham: Moaaarrr - har du slet ingen tissemand?

Mig: Nææææhhh det har jeg ikke.

Ham: Så må vi hellere gå hen i en butik og købe en til dig.

Mig: Ellers tak lille skat - så tror jeg hellere jeg vil have et stykke sandkage.

At savne

Da jeg stod og skrabede is af bilen her til morgen kom det altså over mig, at jeg glæder mig den tid, hvor man kan sidde med en kop kaffe udenfor om morgenen uden at fryse. Og blæse sæbebobler i flere timer samtidig med, at man får sol på kroppen. Jeg savner varmt vejr.

I drømmelandet

Fra naturens hånd har jeg lange øjenvipper. Men i nat drømte jeg, at de nederste var så lange at de gik ned til midt på kinden og var ikke helt tilfreds med situationen. En gammel skolekammerat der havde sneget sig med i drømmen foreslog, at jeg lavede fletninger af dem så de ikke blafrede sådan i vinden. Godt jeg vågnede igen (men lidt nervøs for om en edderkop har kravlet rundt på min kind i nat og været medskyldig i, at det rent faktisk kildede på kinden).

Kom an dumme mandag - jeg slår igen....

Weekenden varede til og med i morges. Så jeg må godt kalde dagen idag for mandag. Og sådan begyndte den også: der var ingen varmt vand i bruser og huset var koldt. Herren havde stået for længe under bruser og havde glemt at skrue op for radiatorer i går aftes efter noget udluftning. Jeg HADER bare at fryse. Fik tændt op i brændeovne og de flade hvide af slagsen. Varmen kom til mig og det lysnede. Glædede mig til badet.

Men ak og ve - vandet blev aldrig varmt. Fik tjekket oliefyret og tak spids - det var løbet tør af de flydende substanser. Dumme dumme mandag morgen.

Men så vendte det hele. Min søn spurgte om vi skulle giftes og jeg gengældte spørgsmål med et stort rungenede ja (han sad og så noget Bamse og Kylling hvor der var bryllup og følte sig vist inspireret). Blev viet med en potteplante i hånden og bryllups menuen bestod af havregryn med lidt ekstra mælk på i dagens anledning. Det var festligt.

Ellers har jeg været rigtig rigtig sød ved mit hus i dag, eftersom jeg syntes det snerrede lidt af mig rundt i krogene. Men nu er vi rigtig gode venner igen. En bebrejdende bunke papirer er sat i ringbind, sølvtøjet pudset, vasketøjs kurvenes indhold næsten elimineret og her er igen varmt vand. Een kan vel nok selv finde ud af, at slå oliefyr fra og koble en vandvarmer til med el patron. Jeg føler mig faktisk rigtig overskudagtig og skal snart op og hente min gom. Tror næsten vi skal spise bryllupskage her i eftermiddag.

Var det sommer i weekenden???

Der er tanket op på positiv kontoen. Vi har været på semi wellness ophold i weekenden. Ihvertfald i sommerhus hvor alle de gode lukus ting var tilstede, godt selskab, god mad (og lidt for meget af det), dejlig stemning, glade børn og perfekt vejr. Vesterhavet viste sig fra en underlig side søndag idet der ikke rørte sig en vind på stranden og kun små krusninger på bølgerne. Det er ikke just sådan jeg normalvis kender vestkysten.

Varmegraderne var nu ikke helt i top og medens veninden og jeg står og taler om, at vi nu godt lige kunne have brugt et par ekstra strømer på, afklæder en del af et mindre selskab lidt længere henne på stranden sig. Helt ind til Adam og Eva kostumet og dernæst ud i bølgen blå. Det var et komisk billede - foran rendte 2 små drenge rundt i varme flyverdragter og strikhuer og i baggrunden blev der leget sommer. Så er det man skal finde de gode forklaringer frem for drengene der ikke kan forstå, hvorfor de ikke må komme ud og bade. Godt der var et dejlig varmt vandland indenfor rækkevidde samt romersk bad til de voksne.

Perfekt weekend.

Lille forkælet tøs....

Jeg har været til gravidtetstjek i dag på Skejby sygehus. Er en af dem der følges ekstra tæt igennem hele forløbet, pga. en livssygdom der dog på ingen måde ellers er til stor gene eller irritation i mit liv. "Alt fint" berettede fronten derude fra. Da jeg var på de kanter stak jeg hovedet indenfor på min arbejdsplads. Dejligt at se dem igen.

Men der var også noget der generede mit sind en smule. De har fået en vikar til at sidde på min pind og det er jo kun 110% forståeligt - arbejdet løser jo ikke ligefrem sig selv. Hun virker som en gæv, frisk, sød og god pige. Men jeg fik lidt følelsen: hvad nu hvis de bliver alt for glade for hende og helt glemmer mig i min fraværsperiode? Det er slet ikke fair at tænke sådan, men måske udtryk for at jeg faktisk savner dem og de er i mine tanker hver dag. Ude hos dem går hverdagen jo bare videre som altid og de har jo bare løst et akut problem. Det er dem også kun velundt, at de i disse tider har fundet en person der rent faktisk kan løse opgaverne. Men stadig - den stikker lidt. Jeg føler mig faktisk lidt jaloux eller noget i den retning. Grow up Majsemor....!

Pige i fåreklæder

Man har vel hørt nogle gange, at gravide kvinder kan få trang til mærkelige ting og sågar været utilregnelige. Jeg er åbenbart ingen undtagelse. Hvis det så bare var syltede agurker eller makrel madder jeg havde trang til. Men nej:

I dag har jeg vild meget lyst til at gøre nogle rigtige mandeting

• Montere det vindue på badeværelset der træger til at blive skiftet ud
• Rende rundt med en fugepistol (vi har bare ingen sprækker der trænger)
• Jeg har en voldsom lyst til at fuldspartle en eller anden væg, fordi jeg faktisk godt kan lide det.
• Få ryddet op i værkstedet
• Gå med træsko uden hælkap (jeg nappede lige herrens da jeg skulle ud efter brænde og faktisk var de gode af have på).

Jeg kan godt se og læse at jeg bør være lidt bekymret for mig selv. Det er sådan en lidt tonser beskrivelse af en pige, som ellers ynder det feminine og ikke går udenfor døren uden lige at have bare en smule styr på mig selv. Men idag har jeg bare lyst til at give los og gå og småprutte lidt i hjørnerne. Sådan er mænd jo og de er så dejlig ligeglade med hvad andre måtte tænke.

Men nu venter de huslige pligter efter en ordentlig omgang kaffeballade med pigerne. Kan man ikke stryge med træsko på???

Er jeg så min mand utro???

Hulk hulk - min kære lille dreng har forladt mig. Han har hovedkuls, helt og aldeles vraget mig til fordel for en mand i ternede jakkesæt og en lille bjørn der sidder og nikker. Jep - han er ramt af en gal Sigurd Barret.

Det er som sådan også okay hvis det lige var fordi, sangene går på repeat ca. 6 timer dagligt herhjemme med tilhørende trommehvirvel - alt sammen udført af dreng der er 3 år og knap 2 uger gammel. Han har alle remedier i brug til at efterligne rekvisitter. Skal forsøge at få et billede afsted, så man kan forstå dette fænomen.

Men værst af alt: Mor du må ikke kalde mig (efterfulgt af hans navn) - jeg hedder Sigurd. Jeg har det bare svært ved, at jeg nusser, krammer, putter og smører madpakke til ham der Sigurd Barret. Det er nok bare en fase.

Vuf........

Da jeg i forrige indlæg var på vej "down memory lane" og endte i 1984, kom jeg lige i tanke om at i starten af 80'erne fik søster og jeg ofte lyst til noget lækkert når vi kom hjem fra skole. Så vi spiste Bobs hundkiks. Velbekomme.

Bristede forventninger

I 1984 sad vi en gruppe af 13 årige i et kælderrum på en skole i en Århus forstad. Stolene var bestemt ikke behagelige og til trods for, at jeg her befinder mig i skolens film lokale, minder det ikke meget om en blød bio stol. Men det har jeg slet heller ikke brug for. Jeg er nemlig edder spændt på den film vi skal se: Christiane F., og således er hele min opmærksomhed rettet mod filmfremviseren og det store lærred.

Skæbnen vil dog, at jeg må afbryde mig selv i den - i min verden på det tidspunkt - sindsygt spændende film. Sad og rystede med influenza og forlod filmen efter ca. 15 minutter.

Mit andet gensyn med filmen fandt sted på en venindes værelse ca. ½ år senere. Det var dengang hvor man kun måtte være ude til kl. 21:30. Venindens nabo bankede på ved 21 tiden og med sig havde hun det store videobånd, med den film som jeg så gerne ville se. Skulle man nu trodse sine forældre og lade være at overholde tiden, eller være den altid flinke pige der ikke kunne forestille sig, at blive uvenner med mor og far? Jeg valgte det sidste og Christiane F måtte vige pladsen for min pligtopfyldenhed.

Da jeg er ud af en familie der først fik en VHS afspiller efter jeg var flyttet hjemmefra (okay der blev da lejet movieboxe ind imellem, så lidt trendy var man vel) blev det bare aldrig til noget med at se den narkoman film. Egentlig var den også lykkelig glemt. Der var vist andre der var bedre.

Men så skete det. I sidste uge var jeg på børnebiblioteket og låne lidt af hvert til sønnike. Og der stod den så - midt imellem Postmand Per og alle vi børn fra Bulderby! Christiane den sagns omspundne. Jeg nappede den lige med, for NU skulle det altså være. I morges vågnede jeg fælt tideligt og rendte ned i stuen og fik tændt brændeovnene, samt brygget en kaffe. Det siger jo næsten sig selv, at det er hygge nok i sig selv. Men tøsen fandt filmen og NU skulle det altså være. Sådan lidt farlig action fra morgenstunden.

Jeg vil sige et par ting: jeg har set den nu og så er der vist ikke så meget mere at sige om den sag. Tænk sig - her troede jeg, at den virkelig var rigtig god. Det var den måske også i 1984 hvor der ikke ellers var så meget på programmet. Mine forventninger er ikke indfriet eller også bare alt for høje.

Manden havde kigget mærkeligt på mig da han så den på bordet forleden. "Mener du det seriøst" var hans kommentar. Ja for hulan da - nu har jeg oparbejdet den i sindet i over 20 år og velsagtens en af de eneste i min generation der ikke har set den som undervisnings materiale i de støvede filmlokaler. Men jeg nød kaffen og knitrende brændeovn, så det var alligevel en dejlig morgen at vågne op til.

Tak dumme grimme ex

Jeg kendte engang en mand. Eller dvs. jeg troede jeg kendte ham. Men han viste sig at være lidt mere end det han udgav sig for, og da det kom til mit kendskab måtte jeg pakke min sydfrugter og finde et andet sted at være. Det var rart at flytte, men det gav mig en ordentlig en på sinkadusen sådan rent økonomisk. Derfor var jeg rigtig godt gammeldags sur på ham. Men i dag vil jeg gerne takke ham for, at han var så dum.

Der skete nemlig det, at jeg mødte en anden mand. Og hvilken en af slagsen. Sjov, sød, kærlig, opmærksom, handy, smuk, lækker og et helt igennem fantastisk menneske, der også elsker mine mærkgelige sider. Ham har jeg kendt nu i 6 år og været gift med i 4. Han er det bedste jeg har og han kan stadig give mig store sug i maven. Vi har det godt sammen mig og min honey. Vi griner sammen, laver planer sammen, diskuterer sammen, drømmer sammen og lever godt sammen. Vi vil være sammen altid.

Sammen har vi vores dejlige søn på 3 år, og denne søn er sådan en dejlig kloning af hans far. Både udseende og væremåde på mange områder. Jeg elsker mine drenge og kan blive helt rørt over at have dem i mit liv. Jeg glæder mig til de kommer hjem igen og vi skal smide os på stuegulvet for, at tumle og kramme.

I øjeblikket er jeg ikke altid den mest spændende at være sammen med - der er endnu en produktion af min dejlige mand inden i mig som gør, at jeg segner om aftenen. Men jeg ved du er der og det elsker jeg dig for - ALTID. Så jeg håber snart at kunne tage revance og nyde endnu mere af dit dejlige selskab.

KUGLESKØR....!!!

Hjemme hos os, har vi alle 3 været børn i dag. Leget som børn, hvinet som børn, grint som børn etc. Vi har været i Legelandet i Århus og det er faktisk sjovt at smide sig i kuglebade, hoppe i store borge, rutsje på lange baner (utrolig som man stadig kan hvine), løbe rundt fra den ene aktivitet til den anden, spise røde pølser med brød, hoppe i trampoliner og kæmpe indædt kamp for, at vinde en form for basket turnering.

Hvor er jeg glad for, at have et barn så man selv har en fantastisk undskyldning for at agere som et. Og jeg tror de fleste forældre havde det som os - vi var en stor børneflok. Herligt på sådan en søndag.

Udi dyreriget

Arvingen vågnede. Kaldte inde fra rummet: moaaarrrrr - hvor er fjernpetjeningen (man er kun lige fyldt 3 år, så nogle ord er hans egne fortolkninger)?

Moderen går ind og siger godmorgen og "har du sovet godt lille skat"? Det havde han, men den fjernbetjening spøgte nu noget i hans univers. Prøver at få ham til at vågne rigtigt samt distraheret fra elektronik tingesten, og vi sidder bare og nusser i eet stort kram. Næste kommentar lyder således: moaaar - hvorfor siger du ligesom en ugle?

Jeg sværger - jeg sad helt stille og sagde altså ingen dyrelyde......!!!

I nattens mulm og mørke

Jeg skulle have haft en aften ude med kollegaer i aften. Men så var der for stort frafald og arrangementet udsat. Fint nok - en fredag aften hjemme er ej heller at kimse af, selvom jeg faktisk havde glædet mig meget til det andet.



Herren i huset havde meldt fra til arrangement med hans kollegaer i aften, når nu jeg skulle afsted, fordi lille drengen på 3 år lader man jo ikke bare være alene hjemme. Da jeg fik melding om min aflysning ringede jeg til my love og sagde, at han bare kunne springe med alligevel udi bowling arrangement (han syntes det er et lidt plat indslag, men hey - kolleagerne er jo rigtig sjove) med arbejdspladsen.



Således har jeg nu bestemt, at mig og sønnike rigtig skal hygge os i aften og vi skal bage pizza sammen, når vi har sagt god weekend til børnehaven. Jeg er sikker på vi får en rigtig dejlig eftermiddag og aften...................lige indtil kl. ca. 23...! Casen er den, at herren overnatter hos kollega og vi er her alene. Jeg er faktisk ræd for busserøve, vindueskiggere, røvere der bare bryder ind til sovende mennesker osv. Derfor kan det godt være at vi tager på udflugt i nat til et sikkert sted...! Jep - 36 år og kan ikke lide at sove alene hjemme. Men her er altså også meget mørkt om natten hvor jeg bor. Måske er den reelle undskyldning, at mine kvalmeture kan være så opslidenede at en hjælpende hånd ikke er sådan at kimse af. Måske er det en kombination af det hele.

Blogging er IKKE noget for mig

Jeg syntes det er sjovt at læse blogs. Jeg sender også en kommentar rundt omkring ind imellem. Men at have sin egen blog er altså ikke noget for mig. Jeg har så meget andet at bruge min tid på.

Og hvor gik det så lige "galt" for mig nu? Se nu er min virkelighed blevet den, at jeg er sygemeldt pga. graviditet og føler jeg har oceaner af tid ligepludselig. Og det har jeg også. Mit hus står efterhånden og skinner som et smykkeskrin, de fleste skabe er ryddet op og fryser fyldt op med hjemmebag og deslige.

Her hvor jeg bor er vi ikke kommet ud over stadiet med 2 tv kanaler (igen - fjernsynet bliver genudsendt - det gør livet ikke, så vil ikke bruge livet og stunderne foran den tossekasse) så der hænger jeg altså heller ikke ud i løbet af dagen.

Der er i grunden så mange fine, sjove, finurlige og mere kritiske ting man kan skrive om, og det har jeg så alligevel valgt at gøre. Også selvom jeg ikke er en blogger!

Velkommen til.