tirsdag den 3. februar 2009

Dumme blåbær

Jeg er ikke kommet ud af nattøjet endnu. På en tirsdag. Og jeg er heller ikke på arbejde. Men jeg er ikke syg.

Det er derimod min lille dreng. Noget så afsindig grim influenza han der har fået fat i. I nat nærmede feber sig 41 og han havde hallucinationer i vågen tilstand: mooooorrrr - du må ikke spise de blåbær derovre på bordet. Moorrr - du skal gå op på den øverste etage - deroppe. Mor - mine fingre falder af etc. etc.

Se nu hænger det sådan sammen, at der er ikke noget bord inde i soveværelset og rummet ligger også på den øverste etage. Det var grimt at høre, at han så ting i vågen tilstand som slet ikke var der.

Faderen kørte efter panodiler til ham kl. midt om natten. Det sagde vagtlægen vi skulle give ham, for at få feber og hallucinationer ned.

Ikke nogen bedring i dag. Han vil rigtig gerne sove, men kun når jeg ligger lige ved siden af. Han siger at han ellers bliver bange og falder igennem 3 senge og ned på gulvet (det må være noget fra en feberdrøm han har haft). Forsøgte at rejse mig fra sengen da han sov. Der gik akkurat lige 2 minutter, så kaldte han. Så nu har vi sovet sammen i 4½ time. Ikke dårligt i grunden.

Jeg lærer aldrig at tage det med høj feber med ophøjet ro. Det er sku da synd for det lille mennsk. Han har det virkelig skidt.

7 kommentarer:

Maomis sagde ...

Puha ... den stakkel. Jeg tror sådan noget ville gøre lige så ondt på mig som på mit barn. Det lyder stygt. Det er helt vildt så høj feber man kan få som barn. Jeg mindes faktisk også at have lidt af sådanne grimme ting da jeg var i hans alder. Det er heldigvis sjældent at man kommer helt der ud som voksen. Rigtig god bedring til ham. Håber snart at se ham på Sigurd banen igen, frisk og rask.

Grønlandsposten sagde ...

Den lille stakkel. Min søster havde det samme som barn, meget høj feber og talte altid i febervildelse. Græd og blev ved med at sige, at mor ikke måtte gå, selv om mor sad med hende i armene. Så er det ikke sjovt at være mor. Håber han får det bedre meget snart.

Christina sagde ...

god bedring... og ja, det dér feber er ikke for små mennesker. blev der sagt.

Sebastian sagde ...

Rigtig god bedring til den lille mand.

Anonym sagde ...

Hans følelse af at falde igennem 3 senge fik mig til at tænke på den fornemmelse af, at man falde ud af en seng (i søvne). Måske er det sådan har har det.

Håber feberen snart falder og han bliver frisk igen.

God bedring til ham og kram til moderen.

Majsen sagde ...

Sofie: Man skal desværre disse sygdomme igennem om man vil det eller ej. Men det er bestemt ikke rart, at se sit lille barn være syg.

Grønland: Det var præcis sådan han var. Ligesom din søster. Sagde også at jeg ikke måtte gå, selvom jeg sad med ham.

Miss M: håber ikke, at I har haft for slemme ture hos jer?

Seb: Tak skal du have. Nu er han frisk igen.

Perle: Det har helt sikkert noget med en drøm at gøre. Det vælger jeg at tro. Min genbo fortalte i dag, at han også havde det sådan som barn. Han glemmer aldrig følelsen af, at spise puder! Sådan fik han det nemlig. Mærkeligt - ikk'?

Kram tilbage til dig Perle. Hvis man stadig må kalde dig det, uden det misforståes?

Anonym sagde ...

Jeg ved præcis hvordan han har det, jeg har haft det siden jeg var 4 år gammel, og jeg har det stadig, jeg er nu 18 år.
Havde det sidst for seks uger siden.
Det er helt utroligt ubehageligt, og jeg har de mærkeligste hallucinationer. Min læge sagde at jeg ville vokse ud af det, men der er gået 14 år.. og ja. Det er her stadig.