onsdag den 13. maj 2009

Solen skinner jo altså

Jeg havde faktisk lidt sommerfugle i maven da jeg skulle mødes med hende den skønne fra Grønland. Heldigvis fløj de lynhurtigt hen i et hjørne og lagde sig der. Det var et dejligt førstegangs møde og jeg hyggede mig virkelig meget. Hun måtte så lige opleve mig på slap line på en café i Århus, med lavt blodsukker så sveden sprang fra min pande. Jeg har ganske sikkert også vrøvlet i 10 minutter eller sådan. Så var det heldigvis ovre. Cola er altid godt, og specielt når cafeen ikke rigtig ville opkræve mig det fulde beløb for mit overforbrug på ganske kort tid.

Det var en dejlig dag. Ærgeligt at der er så langt til Grønland.

Aftenen har også været noget helt specielt. Tampens dejlige far, har for første gang sådan rigtig mærket livet og sparkene inde fra dybet. Der er virkelig kommet gang i den så man næsten kan se maveskindet bevæge sig. Eller har den mon ligget derinde og flexet lidt vel meget, fundet en knogle at lave styrketræning med og oparbejdet en muskelmasse der gør, at den er i træning?

Det er faktisk også mærkeligt, at jeg lige nu næsten præcist ved hvordan det lille menneske ser ud på dette stadie. Der er efterhånden kun et par uger imellem alderstrinnet på den og Jacob. Og selvom de er små (dvs. 28 cm) på det stadie, så er de bare SÅ fine og veludviklede, med fine fingeraftryk, øjenbryn, hår, øjenvipper og små negle. Lige nu kan jeg bruge Jacob til rigtig meget, for han kan pludselig synliggøre nogle ting for mig.

I morgen er det Skejby dag, og overraskende nok insisterede barnet på at ville med derud. Han har ellers været lidt bange for det sygehus. Men efter vi fik ham fortalt, at babyen er helt fin så fandt han åbenbart en ro med det. Det var lidt svært at høre ham spørge, om babyen så slet ikke skulle dø ligesom alle de andre babyer! Det var han ligesom forberedt på. Lille mand. Så nu tager vi en fin dag med først baby, og dernæst Ikea og Ilva. Der skal kigges på skrivebord til et barn der går meget op i, at man altså har skrivebord når man kan skrive og kender alle bogstaver. Normalvis er møbelforretninger mega monster kedelige, for nu at bruge hans ordvalg, men altså når nu det drejer sig om ham så har det et andet fortegn.

Altså sikke nogle dejlige dage!

5 kommentarer:

Tøger Torkel sagde ...

Hyggelig blog du har her. Glæder mig til at læse mere. Så "keep on".

Vh. Tøger Torkel

Lotte sagde ...

Kæreste du
Jeg sagde til Grønlandsposten, at hun roligt kunne glæde sig til at møde dig :-) Jeg ville også have bedt hende tage et kram med til dig fra mig, men glemte det i skyndingen. Nu får du et digitalt et af slagsen i stedet!

Susanne sagde ...

Og sikke nogen dejlige dage at læse om!

Vi bør jo samle på gode dage, og selv være medvirkende til, at der kommer mange af slagsen.

Majsen sagde ...

Hej Tøger. Tak skal du have. Jeg vil keep on - det er en ting der er helt sikkert.

Lotten: Aj hvor er du sød altså. Og jeg går ud fra, at du modtager digitale retur?

Susanne: Du har fuldstædig ret. Vi bestemmer vist selv et langt stykke hen ad vejen.

Grønlandsposten sagde ...

Det var bare så hyggeligt :-D Og sikke et cola-forbrug, blev helt imponeret - og faktisk også lidt forskrækket!