torsdag den 28. maj 2009

Familie tanker

I dag er det jo torsdag. I dag er jeg ligeså langt henne i graviditeten med lille pigen som jeg var, da min fødsel gik igang med Jacob. Den gik også igang om torsdagen. Han blev født om fredagen, da jeg var 21 uger og 4 dage henne. I morgen er det fredag og i morgen er jeg også 21 uger og 4 dage henne. Det er mærkeligt, at lille pigen lige nu er præcis ligeså stor som ham (går jeg ud fra...). Lørdag bliver en god skæringsdag - så nåede vi længere end Jacobs "alder". Det har bare eet eller andet at sige.

Min sygemelding er blevet forlænget og uden ophør frem til fødsel. Det kom lidt bag på mig, at høre det sagt højt. Vidste måske godt, at det ville ende sådan. Men jeg er jo bare så pokkers glad for mit arbejde, at jeg havde håbet bare at få en lille smule mere med.

Men plukkeveer ovenpå bare 3 timers arbejde er en dårlig udvikling. Så jeg har forbud. Det er skisme godt, at det er sommer. Jeg kan også godt trives med havens blomstren, veninde besøg og havets skvulpen 5 minutter herfra. For slet ikke at tale om alle de fantastiske stunder mig og drengen har sammen om morgenen nu hvor vi ikke skal hænge i en klokkestreng.

Vi glæder os meget til, at sommerferien kommer og honey kan tage mere del i familie livet. Så mange ting hænger på ham, og så mange ting skal gøres. Han er her når fri fra arbejde, men altid i hiv og sving med ting og sager. Jeg kan mærke, at selvom han er lige i omkredsen så savner jeg ham. Vi kan godt bruge lidt tid sammen alle 3 inden næste beboer flytter permanent ind. Det er en helt specielt tid vi har haft samme os 3. En ny starter når lillesøster kommer. Og det bliver super dejlig fantastisk. Men det er også lidt vemodigt at den nærhed vi har med sønnen, skal deles nogenlunde ligeligt fremover imellem 2. Jeg kan ikke helt forestille mig hvordan det mon bliver.

4 kommentarer:

Jeanette sagde ...

Jeg tror godt at jeg kan forstå dine tanker Majsen, men jeg er sikker på at ham den lille mand er helt parat til at dele jer med den lille prinsesse. Han virker bare som en rigtig god og dejlig storebror.
Godt at du ar fået forlænget din sygeorlov. Du skal ikke risikere noget.
Kram og god pinse

Susanne sagde ...

Jeg kan godt huske den dag, hvor det pludselig slog mig, at nu var Jonas en dag ældre end Mie blev. Det var sgu stort. Vigtigt på en eller anden måde, selv om jeg jo vidste, at han var sund og rask.

Ligesom Jeanette glæder jeg mig over, at du er hjemmegående frem til fødslen. Nyd tiden.

Ham Sigurd bliver garanteret en vidunderlig storebror. Fordelen ved små babyer er jo, at de sover en del, så der stadig bliver plads til storebror.

Rigtig god pinse til jer og knus fra mig.

Grønlandsposten sagde ...

Ja, nu er lillepigen ældre end sin yngste storebror, det må være underligt. Men også rart for jer at vide.

Det er både godt og skidt at høre, at din sygemelding er forlænget. Godt fordi du og andre passer på dig selv, skidt fordi du jo gerne ville tilbage til arbejdet. Ville gerne komme på besøg i din have og holde dig med selskab, men der er desværre lidt for langt.

Kram

FruE sagde ...

Det giver mening, du er på den anden side af datoen nu og kan forhåbentlig føle glæden endnu mere.

Kærlighed er jo en sjov størrelse, der kan være uendelig meget af den, så det ikke føles helt som at dele den i to, men at man blot rummer dobbelt så meget.

Kram