Waukkkk - når jeg føder er der kun 1½ år til jeg bliver 40 år. Da mine forældre blev 40 år var jeg en stor skolepige, næsten på vej til 9. klasse.
Nu kan man jo ligesom ikke ændre det med alderen og jeg har det faktisk også fint med det. Men det er mærkeligt når jeg snakker med andre på min egen alder, der fik børn i den alder hvor også mine forældre fik. De har efterhånden ret store børn og holder konfirmationer, disco fester o.lign. Her skal jeg til, at støve stof bleer af, tøj i bitte små størrelser, skolde sutteflasker (hvor de andre støver øl flasker af vejen) og have søvnløse nætter. Heldigvis er jeg ikke ene om det med de søvnløse nætter, for det har dem med de større børn også. Bekymringer om hvad de laver til de der fester (druk, drugs osv.) og hvem de hænger ud med.
Altså når mine børn har den alder er jeg i halvtredserne. HALVTREDS!!! Så har man da ikke brug for søvnløse nætter. Eller også er man allerede på det alderstrin ved, at nå alderen hvor man alligevel ikke har brug for så meget søvn. Måske er det alligevel god timing.
Ih hvor jeg jeg glæder mig til starten af oktober. Lille nyt menneske. I morgen burde de gerne kunne se kønnet. Vi har forsøgt 2 gange, men den lille har ikke været meget for at vise de ædlere dele frem. Den tendens må den gerne beholde til den er minimum 20 år. Ikke nogle Paradise Hotel nykker her tak!!! Men altså lige i morgen skal vi gerne have en undtagelse fra reglen. Og så kan man i øvrigt finde mig i lettere amok tilstand over, at gøre alle baby ting klar til start.
Der er bestemt gået redebyggeri i den endnu engang.
7 kommentarer:
Uha det der med alderen.... Alder er ellers ikke noget der til hverdag går mig særlig meget på, men på samme måde som dig så er der altså et eller andet underligt over at forestille sig sin alder i forhold til sine børn. Da mine forældre var 34 så var jeg næsten teenager. Men de har så til gengæld heller ikke laaaange uddannelser og en masse rejser bag dem, som jeg nu har når jeg får mine børn. Når My er teenager og Irma ville have været det, så er jeg godt på vej til de 50. Men jeg tror så tl gengæld at vi lever længere end vores forældre. Så hvad betyder den lille forskydning på 10-15 år. Ikke noget!
Glæder mig til at høre om den lille laer sig afsløre.
Knus fra København
Alder er bare et tal. Og som Jeanette er inde på, så er vi ikke som vores egne forældre var. Jeg hygger mig med Sara, som nu er på vej mod 17. Vi deler musik og har enkelte tøjdele, der er ens. Sådan var det ikke, da jeg var 17.
Jeg tror - ligesom Jeanette - at I også kommer til at opleve at være "unge med jeres børn", fordi man jo indretter sig efter nuet.
Herfra glæder jeg mig til at læse meget mere om redebyggeri, og Sigurd og om den lille spire, der bare venter på at blive stor nok til at komme til verden.
Også knus fra Vestsjælland.
Jeg tager hatten af for at du orker, for det ville jeg ikke selv gøre...
Jeg er SÅ lykkelig over at alle mine unger er født før jeg blev 30, men nu er jeg jo så også startet tidligt.
Venter spændt på om den lille vil afsløre sit køn for jer...
Knuz
Hvor er det skønt og jeg glæder mig så meget med dig.
Det med alderen har plaget mig i mange år. Nok især i de mange år i behandlingsverdenen. Det ene år tog det næste og jeg kunne bare se mig selv blive ældre og ældre og mine chancer lige så stille dale. Nu rør det mig ikke så meget, men det er da lidt underligt at tænke på at jeg 10 år da min mine forældre var lige så gamle som jeg er nu. Sådan må det være. Man bestemmer ikke altid det der med hvornår man får børn.
Det er jo bare et lille bitte tal ;o) Blev selv 40 for knap 2 måneder siden, men mine piger er jo så 15 og 12 (snart 16 og 13).
Men ting kommer forskelligt her i livet. Så glem alderen :o)
Mange tanker
Perle - nu med ny blog ;)
Hver alder har vel sin charme - Både hvad angår børnene, men også for os andre.
Når jeg en gang rammer de 40 vil min ældste være 22 år, og den yngste vil være 16. Det er meget mærkeligt for mig at tænke på når der nu er så længe til for mit vedkommende. Men jeg glæder mig da, på en måde, for den alder har garanteret også sin charme - ligesom de 25 har :D
Ja alder er en underlig "størrelse" :-)
Da jeg blev student som 20 årig - var min mor lige fyldt 39......jeg kan ikke den dag i dag forestille mig i hendes situation: Altså med så store børn ! Jeg trives fint med at Tobias & Anders har den alder de har i dag - og ikke mindst med min egen. Havde jeg fået barn/børn da jeg var på min mors alder - ja så havde det nok betydet at jeg i dag ikke længere ville være sammen med faderen, ingen studenter eksamen - og mange af de oplevelser jeg har haft i tidrummet 19-32 år som har gjort mig til den jeg er i dag - ja dem ville jag ganske enkelt ikke have oplevet.
Jeg tror at vi skal sætte pris på hvad livet bringer af med og modgang.
Kh Katja (Johanne 20.uge dec. 2002) Tobias & Anders nov 2004
p.s mine forældre er stadig sammen :-)
Send en kommentar