Ved at være klar

I dag skal vi ud og kigge på ny barnevogn. Og klapvogn. Og autostol. Og og og......! Vi har dog een barnevogn stående, men ønsker mig brændende en ny og mere handy een af slagsen. Odder vogne er skam fine og robuste, men det er også store og tunge at pakke ind og ud af bil. Der skal lidt mere bruger venlighed til, nu hvor tingene skal køre lidt mere glat her til lillepigens ankomst.

Da sønnike var lille og jeg var på barsel, var honey selvstændig og arbejdede hjemmefra. Det gav mig rigelig med mulighed for, at ordne indkøb og den slags sysler imens honey arbejdede og drengen sov hjemme i vognen - gerne i stræk af 3-4 timer. Det var så nemt. Nu er tiden en helt anden. Der skal til og fra børnehave hver dag, indkøb, efter børnehave aktiviteter og legeaftaler med hente/bringe. Jeg selv vil også gerne op og træne ligeså snart min krop er klar. Lillepigen bliver det barn der bliver slæbt med til det hele.

Men altså - at nå dertil hvor man skal ud og kigge på vogn og øvrigt; ja det er altså en lidt stor ting.

Min rare svigerfar er og male lillepigens værelse en sidste gang her i dag. Så kan vi også få det på plads. Der skal indkøbes nye skabe til børnene ligeledes i dag og en dejlig lænestol til mig, til de der natlige ammestunder. Ja faktisk så er vi ved at være ret meget parat til ankomst. Hun må dog godt lige vente til den rigtige dato.

Indtil ankomst er der mange dejlige aktiviteter i vente. En sommerferie ikke mindst, med tur nordpå i sommerhus, tur til Fyn med noget bed and breakfast og Egeskov Slot samt Zoo, og småture i een dags form. Og når sommerferien ender, ja så har vi 8 uger til ankomst af den lille dame.

Jeg kan godt mærke, at nu er der ved at være godt med kriller i maven. Ihhhhh......!!!

Hormon gas der lige skal ud......

Ja jeg ER stor - og JA jeg ved godt, at jeg måske ligner en der snart skal føde. Men der er altså stadigvæk over 3 måneder til. Derfor er det meget lidt flatterende at få at vide: "Guuuudddd hvor er du tyk allerede" eller "er du sikker på, at der ikke er to". Den værste: "Sådan så min søster ud dagen inden hun fødte, og HUN var altså mega stor". Nå men tak......!

Jeg gad også godt, have en lille beskeden badebold på maven. Men det har jeg ikke. Det tynger mig efterhånden allerede fysisk, så små siddepauser er påkrævet ofte i løbet af dagen. Jeg glæder mig i den grad til, at hele forløbet er overstået og jeg har lillepigen i armene. Og så skal jeg ski nok få hentet min gamle krop frem af gemmerne. Nu skal jeg nemlig ikke have flere børn, og derfor får den en skalle gør den så.

Men hvorfor er det sådan, at når man er gravid tyk, så tror omverdenen at alle kommentarer er tilladte?

Jeg tror jeg skriver en bog: sådan må du gerne tale til en gravid - og sådan må du IKKE tale til en gravid. En gravid med mange hormoner vel at mærke. NÅ!

Big boy

Hvis man kan være indehaver af verdens lykkeligste barn, så er det sådan en dejlig knægt vi har liggende ovenpå lige nu.

Han har fået nyt værelse. Dvs. flyttet ind til rummet ved siden af det gamle. Fået stor dreng seng med stige, en hule i et hjørne af værelset og skrivebord. Resten følger som nu lige hans far får det sat op. Men havde drengen haft en hale, havde han logret den i stykker her til aften. Han var bare SÅ glad og SÅ stolt.

"Årh mor - tror du ikke, vi er færdige med at læse nu? Jeg trænger nemlig lige til at lægge mig til at sove i min store dreng seng"

Ikke noget med at tænde en lille vågelampe og ikke noget med, at der var trolde under sengen (nu kan han jo ligesom se hvad der er derunder). Han har også sagt, at nu behøves han aldrig mere komme ind til os om natten, for nu har han lige det han har tænkt så meget på. Og hvis han holder ord, er det ski god timing. Han skulle ligesom gerne fra de der nattebesøg, inden lillesøster rykker ind og vækker os alle med skrål om natten (ja jeg går ud fra, at vi nok skal få sådan nogle nætter). Men gud hvor kommer jeg til at savne hans små besøg. Han har jo ligesom været der i snart 5 år. Og det er jo helt fantastisk at vågne op sammen og have det der helt stille øjeblik om morgenen, inden søvnen er ude af øjnene.

Mon ikke jeg skal til at indse, at navlestrengen bliver klippet lidt dag for dag?

Familie tanker

I dag er det jo torsdag. I dag er jeg ligeså langt henne i graviditeten med lille pigen som jeg var, da min fødsel gik igang med Jacob. Den gik også igang om torsdagen. Han blev født om fredagen, da jeg var 21 uger og 4 dage henne. I morgen er det fredag og i morgen er jeg også 21 uger og 4 dage henne. Det er mærkeligt, at lille pigen lige nu er præcis ligeså stor som ham (går jeg ud fra...). Lørdag bliver en god skæringsdag - så nåede vi længere end Jacobs "alder". Det har bare eet eller andet at sige.

Min sygemelding er blevet forlænget og uden ophør frem til fødsel. Det kom lidt bag på mig, at høre det sagt højt. Vidste måske godt, at det ville ende sådan. Men jeg er jo bare så pokkers glad for mit arbejde, at jeg havde håbet bare at få en lille smule mere med.

Men plukkeveer ovenpå bare 3 timers arbejde er en dårlig udvikling. Så jeg har forbud. Det er skisme godt, at det er sommer. Jeg kan også godt trives med havens blomstren, veninde besøg og havets skvulpen 5 minutter herfra. For slet ikke at tale om alle de fantastiske stunder mig og drengen har sammen om morgenen nu hvor vi ikke skal hænge i en klokkestreng.

Vi glæder os meget til, at sommerferien kommer og honey kan tage mere del i familie livet. Så mange ting hænger på ham, og så mange ting skal gøres. Han er her når fri fra arbejde, men altid i hiv og sving med ting og sager. Jeg kan mærke, at selvom han er lige i omkredsen så savner jeg ham. Vi kan godt bruge lidt tid sammen alle 3 inden næste beboer flytter permanent ind. Det er en helt specielt tid vi har haft samme os 3. En ny starter når lillesøster kommer. Og det bliver super dejlig fantastisk. Men det er også lidt vemodigt at den nærhed vi har med sønnen, skal deles nogenlunde ligeligt fremover imellem 2. Jeg kan ikke helt forestille mig hvordan det mon bliver.

Ugens sødeste kommentar

Drengen og jeg bagte tossekage (sådan en hvor der er alt mulig mærkeligt i efter hans opskrift) i dag, og han var bare så glad.

Dreng: Årh mor - jeg er bare så heldig at jeg fik dig!

Mor: Det var jo faktisk mig, der fik dig...!

Dreng: Jammen jeg fik jo også dig, for du er min mor.

Ja så smelter man altså.

SURPRISE!!!!

Kl. 10 i dag blev benene lidt revet væk under os. Jeg lå til scanning og skal for god ordens skyld sige, at ALT er så kæmpe fint på babyen.

Det er en PIGE!!!

Jeg og vi var så overbeviste om, at det endnu engang var en dreng. En lille Nikolaj. Men vi blev i den grad overrasket.

Nu skal jeg lige tune ind på en anden kanal og tænke rød, lilla, lyserød og pigeting. Det er faktisk super hyggeligt.

Jeg er lykkelig. Og meget overrasket.

Der bygges rede

Waukkkk - når jeg føder er der kun 1½ år til jeg bliver 40 år. Da mine forældre blev 40 år var jeg en stor skolepige, næsten på vej til 9. klasse.

Nu kan man jo ligesom ikke ændre det med alderen og jeg har det faktisk også fint med det. Men det er mærkeligt når jeg snakker med andre på min egen alder, der fik børn i den alder hvor også mine forældre fik. De har efterhånden ret store børn og holder konfirmationer, disco fester o.lign. Her skal jeg til, at støve stof bleer af, tøj i bitte små størrelser, skolde sutteflasker (hvor de andre støver øl flasker af vejen) og have søvnløse nætter. Heldigvis er jeg ikke ene om det med de søvnløse nætter, for det har dem med de større børn også. Bekymringer om hvad de laver til de der fester (druk, drugs osv.) og hvem de hænger ud med.

Altså når mine børn har den alder er jeg i halvtredserne. HALVTREDS!!! Så har man da ikke brug for søvnløse nætter. Eller også er man allerede på det alderstrin ved, at nå alderen hvor man alligevel ikke har brug for så meget søvn. Måske er det alligevel god timing.

Ih hvor jeg jeg glæder mig til starten af oktober. Lille nyt menneske. I morgen burde de gerne kunne se kønnet. Vi har forsøgt 2 gange, men den lille har ikke været meget for at vise de ædlere dele frem. Den tendens må den gerne beholde til den er minimum 20 år. Ikke nogle Paradise Hotel nykker her tak!!! Men altså lige i morgen skal vi gerne have en undtagelse fra reglen. Og så kan man i øvrigt finde mig i lettere amok tilstand over, at gøre alle baby ting klar til start.

Der er bestemt gået redebyggeri i den endnu engang.

Ultimativ børnelykke

Jeg ved godt, at jeg skriver meget om min lille store dreng. Men han er så fantastisk at han bare fortjener så mange ord. Og bloggen kan så være min lille form for dagbog til ham.

Der er 3 ting der fylder rigtig meget i hans liv:

• At tegne: vaskehaller, biografer med tilhørende filmrum samt Sigurd ting.
• Alt hvad der vedrører Sigurd. Der er stadig daglige Sigurd shows herhjemme, hvor forældrene bliver bænket og hører de mest fantastiske sange og iagttager hans tro kopier af det han ser både live og på DVD.
• Lave biografer herhjemme med stole på rad og rækker. Så sidder vi der og kigger på en hvid væg og forestiller os en masse film, imens drengen er "biomgrafmanden" - dvs. ham der tænder og slukker lyset, ham der sælger billetter og ham der laver popcorn til os (af den slags man tænker sig til).

Derfor har weekenden været ren lykke for ham.

Fredag var han i rigtig biograf med mormor. Og de fik lov at se et rigtig film rum og røre ved alle ting.

Lørdag var vi i Legoland og det i sig selv er jo børnelykke. Vi kunne have brugt 3 dage dernede. Bedste vennen var med, og de 2 små hoveder havde den bedste venne oplevelse nogensinde. De var meget trætte da de kom hjem. Vi andre var glade for, at der findes regntøj i alle størrelser. Jeg kunne dog godt have brugt regnbukser der er "stor mave" venlige. Men det gik nu fint alligevel.

Søndag var vi atter til Sigurd koncert. Den hvor den rigtige Sigurd havde lovet, at tage tøj på så de var matchende. Det gik nu ikke helt sådan, men de var dog begge i ternet tøj. Og store Sigurd kunne sagtens huske "lille Sigurd". Lille Sigurd blev inviteret over til København for, at besøge den store og se alle hans ternede jakker. Prølli spørg, om den lille er stolt som en pave?

Jeg er bare en lykkelig mor der er så glad for, at vi kan give vores dreng disse dejlige minder i hans barndoms baggage.

Jeg har vist sagt det før, men pointerer lige endnu engang: børn er verdens bedste opfindelse.

Verdens perspektiv i 106 cm's højde

He he he.......

Vi legede (for en gangs skyld) i dag ovenpå en dag både i mor og barn's tegn. Begge havde fået plejet interesserne i samlet flok. Faderen var i København.

Da vi kom hjem skulle der leges. Drengen var læge og hed Reje Pjathoved (selv opfundet navn). Boede super hyggeligt og jeg blev inviteret til fødselsdag. Spurgte om Reje så havde en kæreste.

"Næh - for det er jo mig der er kæresten"

"Jammen så må du jo også have en kæreste! Hvem er det så?"

"Nej siger jeg jo - JEG er kæresten og har ikke nogen"

Ja ja - han skal nu nok finde ud af en dag, hvad de der kæresterier går ud på. Indtil da er det okay at jeg officielt er hans kæreste.

Solen skinner jo altså

Jeg havde faktisk lidt sommerfugle i maven da jeg skulle mødes med hende den skønne fra Grønland. Heldigvis fløj de lynhurtigt hen i et hjørne og lagde sig der. Det var et dejligt førstegangs møde og jeg hyggede mig virkelig meget. Hun måtte så lige opleve mig på slap line på en café i Århus, med lavt blodsukker så sveden sprang fra min pande. Jeg har ganske sikkert også vrøvlet i 10 minutter eller sådan. Så var det heldigvis ovre. Cola er altid godt, og specielt når cafeen ikke rigtig ville opkræve mig det fulde beløb for mit overforbrug på ganske kort tid.

Det var en dejlig dag. Ærgeligt at der er så langt til Grønland.

Aftenen har også været noget helt specielt. Tampens dejlige far, har for første gang sådan rigtig mærket livet og sparkene inde fra dybet. Der er virkelig kommet gang i den så man næsten kan se maveskindet bevæge sig. Eller har den mon ligget derinde og flexet lidt vel meget, fundet en knogle at lave styrketræning med og oparbejdet en muskelmasse der gør, at den er i træning?

Det er faktisk også mærkeligt, at jeg lige nu næsten præcist ved hvordan det lille menneske ser ud på dette stadie. Der er efterhånden kun et par uger imellem alderstrinnet på den og Jacob. Og selvom de er små (dvs. 28 cm) på det stadie, så er de bare SÅ fine og veludviklede, med fine fingeraftryk, øjenbryn, hår, øjenvipper og små negle. Lige nu kan jeg bruge Jacob til rigtig meget, for han kan pludselig synliggøre nogle ting for mig.

I morgen er det Skejby dag, og overraskende nok insisterede barnet på at ville med derud. Han har ellers været lidt bange for det sygehus. Men efter vi fik ham fortalt, at babyen er helt fin så fandt han åbenbart en ro med det. Det var lidt svært at høre ham spørge, om babyen så slet ikke skulle dø ligesom alle de andre babyer! Det var han ligesom forberedt på. Lille mand. Så nu tager vi en fin dag med først baby, og dernæst Ikea og Ilva. Der skal kigges på skrivebord til et barn der går meget op i, at man altså har skrivebord når man kan skrive og kender alle bogstaver. Normalvis er møbelforretninger mega monster kedelige, for nu at bruge hans ordvalg, men altså når nu det drejer sig om ham så har det et andet fortegn.

Altså sikke nogle dejlige dage!

Når cirkus kommer til byen

Barnet elsker bare sommer. Og især fordi, at så kommer der cirkus til de respektive byer rundt omkring. Når først han er der, så syntes han det er drøn kedeligt.

Men jeg har sagt ja til, at vi skal se Cirkus Summarum i år, der er med alle heltene fra DR1's børneprogrammer.

Han kan dog bare ikke forstå, at jeg ikke vil købe billetter til ham, til det andet cirkus de reklamerer for i fjernsynet: Cirkus "Rebyen" - altså det vi andre kalder Cirkus Revyen. Et cirkus er vel et cirkus??

For mange hormoner

Jeg vil bare gerne lige sige, at det faktisk kan være næsten stressende at være hjemme for at slappe af.

Man får ikke slappet ordentlig af, når vasketøjet ikke selv hopper ind i vaskemaskinen. Og andre huslige sysler ordner jo altså heller ikke bare sig selv. Det fungerer altså bare ikke sådan i mit hoved, at jeg kan slå en on/off knap til så jeg kan tage skyklap briller på overfor det der ikke bliver ordnet. Jeg mener - jeg har jo trods alt den ene dag efter den anden til min rådighed. Men dagene smuldrer væk imellem fingerne på mig. Kan sætte mig ned og være vild rationel i mit hoved og sige: nu gør jeg lige sådan og sådan i et stille tempo og så er der alligevel lidt styr på tingene.

Men så kommer der en dag der kræver ro, og så kan jeg skylle alle min planer ud i toilettet. Sådan bliver det også når den lille er her - jeg ved nemlig, at der får man bare ikke ordnet det man skal - eller rettere gerne vil. Og det kan jeg faktisk også godt leve med. For der er jo en lille (og en stor) der er årsag til det.

Så jeg kan åbenbart bare ikke acceptere at det er mig selv der er hemsko for mig selv og min fysiske laden og gøren. Det er svært at være en ellers ret aktiv og handlekraftig person der bliver puttet ned i en passiv krop hvor der ikke er plads til ret meget. Man får endnu flere to-do lister i hovedet, når man har tid til at tænke over hvad der liiiiiige kunne gøres. Bad timing.

Det gode lige nu er, at jeg nu kan begynde at tælle nedad. Nu passerer jeg nemlig midtvejs i forløbet og så går det den rigtige vej. Altså hvad nedtælling angår. Ikke hvad fysisk formåen angår skulle jeg lige hilse og sige. Det er godt, at der kommer en baby ud af alt dette.

.......og jeg skammer mig næsten over at indrømme, at være så oppe at køre på hormonerne, at det næsten slår klik. For 1½ år siden havde jeg givet min venstre halvdel for, at være gravid med et sundt barn. Nu er jeg her så, og så brokker jeg mig alligevel. Slemme slemme........!!!