Det lunkne håndklæde

Så har jeg en stille stund til at få nedfældet. Der har været lidt drøn på, med en 5 års fødselsdag og efterfølgende blev den nyslåede 5 årige syg med influenza. Barsels besøgene er stadig ikke overstået og der er en 2-3 stykker af dem om ugen. Det er drøn hyggeligt, men lige nu nyder jeg også en helt stille dag.

Det går rigtig godt med Nanna. Hun rundede de 5 kilo ved vejning i går. Der er god fløde i mælken. Og mht. det mælk, så vedrører overskriften præcis det punkt! Jeg vil så gerne amme, og har også masser af mælk. Med masser af fløde i. Men Nanna er ikke super god til at amme. Sagen er den, at da hun var 4 uger født for tidlig var hendes sutte teknik ikke udviklet fuldt ud. Ydermere er det sådan, at hun var sat 2 uger tilbage på netop det punkt pga. jeg er diabetiker. Dvs., at hun var 6 uger førend hun ligesom var helt med på det amme værk. Men det er også 6 uger hvor hun har fået suppleret maden på en flaske. Med mælk som jeg har malket ud til hende. Hvilket jeg gerne gør for, at hun får det hun skal have.

Men nu er hun vant til, at tingene kommer hurtigt til hende på flasken. Der skal ikke arbejdes så hårdt for føden. Skal jeg forsøge at få hende til, at tage et fuldt måltid hos mig tager det omkring 2 timer. Med skrig, skrål, hiven og rykken rundt i mig. Jeg er derfor godt på vej til, at smide håndklædet i ringen. Det er lunkent lige nu og godt på vej til, at blive varmt og meget aktuelt. Jeg har indstillet mig på, at jeg skal malke ud til hende som minimum i 6 måneder. Det andet er for hårdt for os begge og bestemt ikke rart.

Hold da op hvor sådan noget amning kan fylde hele ens hoved op. Det giver virkelig amme hjerne, for det kredser så meget om emnet.

Heldigvis har jeg investeret i en smart lille pumpe som jeg kan have med mig allesteder. Den fungerer også på batterier. Sikken frihed. Jeg giver amningen een uge mere, og fungerer det ikke der, så bliver det mors mælk på flaske. Basta.

Når alt dette er sagt, så lad mig skynde at sige, at jeg stadig syntes hun er en nem lille pige. Med et mildt sind og meget opmærksom. Man glemmer også de anstrengende timer, når hun giver ud af hendes små forsigtige smil. I love it. Og jeg elsker at være mor til mine dejlige børn altså.

Skulle der være nogle derude, der har prøvet hys baby i ammestunden, og som har et brugbart råd, så modtager eg med kyshånd.

Elsker mine børn.......

........skriver mere senere. Har lækker baby på armen lige nu.

3 uger med Nanna

Nej hvor jeg altså syntes, at tiden bare drøner afsted! Nanna er nu hastigt på vej til, at blive 4 uger gammel. Ikke meget i det store hele, men meget når man er en lille prut.

Vi kom hjem for 2 uger og en slat siden. Det var bare SÅ skønt, og dejligt at vi alle var samlet igen. Mor, far og de 2 børn. Far var jo også ny opereret og det kunne man jo næsten også kalde mig, efter kejsersnittet. Men igang det er man jo fra det øjeblik man træder ind, når der er en storebror på knap 5 år og en lillesøster der også skal have hendes del. De første par dage hjemme var rigtig hyggelige.

..........men SÅ: ja så begyndte hele undergrunden at skælve. Frederik fik den vildeste reaktion på, at jeg havde været væk så længe (4 uger), at hans far også havde været halv (pga. discus prolapsen der satte ham lidt ud af spil, samtidig med at de var alene hjemme), at han dels var det ene sted og dels det andet sted. Og at han så også lige var blevet storebror. Han hoppede i møbler, nægtede at høre efter, bed, slog og skreg efter os. Og sådan er han bare slet ikke. Uha hvor gjorde det ondt helt ind. Gjorde ondt, at se min lille dreng have det så svært. Og vi ville virkelig forsøge at gøre det så humant for ham som muligt, men samtidig fortælle ham, at han ikke måtte dit og dat som han havde gang i. Følte virkelig, at vi kun irettesatte ham. For det var det jeg hørte os selv sige. Dog var ros til ham og erkendelse af ham som menneske dog meget større end irettesættelsen. Men den sidste var der. Det tog ski pippet fra mig, og jeg brugte en hel dag på at sidde og hyle over, at tingene havde været så hårde for min dejlige lille dreng. Faktisk tog det pippet så meget fra mig, at min mælk til Nanna forsvandt. Som i tørlagt!

Så var gode råd ved at være dyre, og vi måtte hive "time-out" kortet frem. Starte forfra. Søvn. Malkemaskine til at stimulere mælken med. Amme eller malke ud hver 2. time. Ikke lade sig stresse. Endnu mere søvn. Og det hjalp. Efter 2 dage kunne jeg igen servicere Nanna og pille hende af erstatningen.

Nu har alting fundet sit naturlige leje herhjemme. Vi er glade. Frederik har fundet hans gamle jeg. Vi har holdt diskotek på hans værelse, danset tosse danse, bagt tossekager, leget meget med ham. Ja næsten som det var "i gamle dage". Hans lillesøster er blevet vist frem i børnehaven og på musik skolen. Det var noget der behagede ham. Han var stolt som en indianer høvding.

Nanna er den mest fantastiske lille pige altså. Så nem så man næsten ikke forstår det. Hun sover godt, spiser godt, finder sig i larm og støj (ville også være skidt hvis ikke hun gjorde, for der er en storebror med lyd på), ligger og kigger stille når hun er vågen og virker meget intens. Hun er godt nok min lille skat altså. Jeg føler mig så heldig at hun er min.

Og nu må jeg hellere få vist blog verdenen, at hende her var værd at kæmpe for. Det tog 4 mislykkede graviditeter at få hende, og en Jacob der veg pladsen til fordel for hans søster. Det har han fået en stor "jeg-er-blevet-storebror" buket for. Samt 1000 vis af tanker og himmel kys.

Men her er min dejlige Nanna og hendes bror.

Velkommen

Nu er nyheden omkring Nanna's ankomst jo ved at være en gammel nyhed. Men den indeholder for mig stadig så meget nyhedsstof.

Jeg og vi har fået den dejligste lille dukke pige. Stille og rolig som gør det man kan drømme om: ammer flot, sover perfekt og ellers bare betragter verden på hendes egen stille og rolige måde.

Og jeg kan slet ikke beskrive hvor godt jeg har det. På alle plan. Vores største ønske er gået i opfyldelse. Og så med sådan et pragt eksemplar. Det er helt mærkeligt at nå i mål, fordi ønsket har været der så længe og så inderligt. Nu er vi her så, men vores 2 skønne dejlige unger.

Er stadig på Skejby Sygehus og blogger fra mobilen. Derfor kommer der ikke lige billeder førend vi er hjemme igen. Måske i næste uge! Det er sejt gået af Nanna. Vi var blevet stillet 1-2 uger i sigte på neonatal men det blev kun til 2 dage. Nu skal hun bare blive stor nok til, at spise du helt måltid via amning først. Tror vi kan fjerne sonden i morgen, da hun snildt kan klare flaske og amning og blive ved til hun er mæt. Der sker fremskridt hver dag.

Nattesøvn forude, så godnat derude.

Ready - set - go.....1

Så er det fastlagt:

På mandag den 14.09.09 bliver vi forældre igen. Bliver hentet her fra afdelingen kl. 07:30 og så kører det sådan set bare derfra med et planlagt kejsersnit.

Uhhhhh jeg glæder mig jo helt vild tosset.

Det bliver dejligt at møde vores lille nye Nanna.

Latest news

Nu skal jeg prøve at være lidt moderne, og blogge via mobilen. For har ingen PC hvor jeg er: Skejby Sygehus. Og her har jeg været lidt on/off i snart 2 uger.

Har ikke født, men er godt nok selv meget parat pga den kæmpe mave. Som også er skyld i mit ophold her. Den giver lidt slørede beskeder omkrig helbredet, og heldigvis har det ikke været alvorligt endnu. Troede at hun kom i fredags, pga ret kraftige veer, men de fortrak sig igen. Godt og skidt. Godt for hende, så hun får mest mulig tid derinde (børn af diabetikere er et par uger bagud i deres udvikling. Så født eksempelvis uge 37, vil for hende svare til uge 35) og bliver klar til hendes nye omgivelser, forældre og en MEGET ventende storebror. Men jeg var ski klar til, at hun kom ud.

Så det mest ophidsende i min verden lige nu er, at jeg simpelthen ikke fatter de mange intetsigende TV kanaler der findes. At man kan lave så mange programmer om ingenting.

Ja og så savner jeg min familie helt ind til marv og ben. Havde jo ligesom lige planlagt hvad vi sådan skulle de sidste uger og så blev det slet ikke sådan. Fik ikke købt den lillesøster gave fra storebror som vi snakkede om, kommer ikke med til hans første gang på musik skolen, gymnastik eller hygge om morgenen. Og for at det nu ikke skal være løgn, så er honey sygemeldt med en diskusprolaps og kan sådan set heller ikke alverden. Virkelig gode forældre, men heldigvis kan drengene sove længe og sønnen blive hentet tidlig så de kan komme herud.

Og når alt kommer til alt: jeg vil godt nok hellere ligge her og syntes det er træls, end slet ikke kunne få en baby. Jeg er jo ret heldig trods alt.

2½ værelses med een beboer

Nå men vi kan godt blive enige om, at jeg ikke kan ret meget længere. Er tung, træt, uoplagt, besværet og bare KLAR TIL FØDSEL. Sådan føles det ihvertfald. Men vil nu helst, at hun bliver derinde til den planlagte dato den 29.09.09. Hehehe - skulle man prøve, at satse på at levere hende kl. 09:09? Eller odds'e på om fødselsvægten bliver noget med 9 taller i?

Store drengen og jeg har den sejeste aftale, som jeg bare glæder mig helt vildt til at føre ud i livet: når lillesøster er født, og vi kommer hjem igen, så skal far tage sig af lillesøster i et par timer. Imens skal vi lukke døren til hans værelse, tænde for projector og film (jeps - den lille biograf mand, har fået gammelt aflagt udstyr af hans far så han kan dyrke hans passion for teknik), ligge på gulvet og spise popcorn og bare hygge os. Jeg vil så gerne så mange ting med ham i øjeblikket men kan simpelthen ikke. Og hvor får man dårlig samvittighed over, at sætte ham lidt ud på et sidespor i forhold til hvad jeg plejer. Han er nu så forstående. Om det er overflade ved jeg ikke, men det er som jeg kan se skuffelsen på hans lille krop når han lunter afsted med et afslag fra mig. Men vi får tegnet mange tegninger. Håber det giver mig bare et point eller 2.

Og så er jeg stor - gigantisk. Faktisk fik jeg at vide i går, at min krop er ligesom en tvillinge gravid. Min krop tror åbenbart, at den skal producere fostervand til 2-3 stykker (der er stadig kun EEN derinde). Og det fylder sådan set. Om det er vand eller barn nr. 2 der er derinde gør ikke den store forskel størrelses mæssig. Dog er der ikke gener fra 2 der tøffer rundt indeni. Men tyngden er faktisk den samme. Ja ja - så prøvede man da også det (syntes stadigvæk det lyder fuldstændig ude i hampen). Så gud hvor jeg dog føler med dem der har mere end et barn indeni.

Oh well - lige om lidt er det ovre. Og indtil da, så er jeg bare at finde på sofaen. Prustende, stønnende, lettere klynkende og samtidig ekstatisk over, at jeg snart får mig selv tilbage. For slet ikke at tale om, at få min datter i mine arme og bevægelse til, at kunne gøre ting med Frederik igen.

6 tilbage

Vi er her endnu. 6 uger til fødsel i morgen. Bækken er ved at falde fra hinanden, men derudover går det fint.

Holdte en lille næsten nyfødt pige i armene i dag, og kan slet slet ikke forstå at de er så små. Og næsten slet ikke forstå, at det snart er mig og os.

Redebygger

Skulle vi ikke bare sige, at min krop har tunet ind på søvnløse nætter? Der er en lille dame der holder fest hver aften/nat når jeg siger, at nu er det tid til at sove! Det må være kroppens måde at tilvænne en ankomst på. Det bliver til 2½ times sammenhængende når det er i luksus enden, og ½ time når det er i kategorien "terror". Men så kan de der nætter jo ikke komme som et chok når det er.

8 uger tilbage nu og syntes at det rykker ret tæt på.

Redebyggeren er i den grad også flyttet ind hos os. Der er alt parat på hylderne af både tøj, bleer, udstyr, hjemmesyltet og fryseren er fuld af det der er nemt at tage op og lige varme, så også vi får noget at spise. Der har været gang i køkkenet og det har faktisk været rigtig hyggeligt at sysle om. Når altså ikke lige kvalmen har overmandet mig og tvunget mig væk fra madlugten. Så lad os bare sige det sådan, at der er da gået et par opskriter til i farten. Men sikker på at sådan en skraldespand godt kan lidt halv tilberedte retter.

Majsemor er ved at være mere klar end nogenside. Og jeg håber godt nok, at de har ret i at det er en lille pige. Drenge ser lidt fjollede ud i de farver der præger skabet ovenpå!

En cifret

Nu er vi nede på en cifrede uger. 9 uger til der er gået 40 uger. Hold da op jeg glæder mig.

Ferien nordpå til Skallerup Klit er netop slut, og jeg kan vist roligt sige at det er den bedste ferie uge vi nogensinde har haft. Har bare haft det super sjovt, vældig afslappende, masser af samværd og besøg af dejlige mennesker. Og vandlandet blev et yndet sted for mig, da man jo er vægtløs sådan et sted. Så 3 timers vægtløs tilstand blev det gerne til, ad gangen.

Det er altid lidt mærkeligt at komme hjem igen - man bliver så tilbøjelig til lynhurtigt at falde tilbage i rytmen. Jeg valgte så åbenbart en meget gammel rytme at falde ind i: kvalme/opkast rytmen. Og det er ikke noget med, at jeg ellers går og skranter. Nej det er virkelig den der opslidende gravid kvalme og opkast. Helt ærlig hva'?

Så hvis det har tænkt sig at holde ved her, så er jeg godt nok glad for at vi er nede på encifrede uger som resterende i denne graviditet.

Picturetime

.........og hun sparkede ivrigt imens billeder blev taget!

Citat

"Hvis nu musikken kan opløse alt skidtet i mine ører, så er jeg simpelthen fri for, at have problemer med at høre hvad I siger"

......og citatet kom ud af den fri luft fra drengen. Han rasler dem ud af ærmet - sædvanen tro - og så nyder man altså at have hele 4 uger sammen med ham, så halvdelen af dem ikke tilfalder børnehaven.

Så I kan tro derude, at vi nyder ferien.

Og i øvrigt er eg GODT NOK BLEVET TYK. Nu skal der nok komme billede på i morgen. Promise.