3 uger med Nanna

Nej hvor jeg altså syntes, at tiden bare drøner afsted! Nanna er nu hastigt på vej til, at blive 4 uger gammel. Ikke meget i det store hele, men meget når man er en lille prut.

Vi kom hjem for 2 uger og en slat siden. Det var bare SÅ skønt, og dejligt at vi alle var samlet igen. Mor, far og de 2 børn. Far var jo også ny opereret og det kunne man jo næsten også kalde mig, efter kejsersnittet. Men igang det er man jo fra det øjeblik man træder ind, når der er en storebror på knap 5 år og en lillesøster der også skal have hendes del. De første par dage hjemme var rigtig hyggelige.

..........men SÅ: ja så begyndte hele undergrunden at skælve. Frederik fik den vildeste reaktion på, at jeg havde været væk så længe (4 uger), at hans far også havde været halv (pga. discus prolapsen der satte ham lidt ud af spil, samtidig med at de var alene hjemme), at han dels var det ene sted og dels det andet sted. Og at han så også lige var blevet storebror. Han hoppede i møbler, nægtede at høre efter, bed, slog og skreg efter os. Og sådan er han bare slet ikke. Uha hvor gjorde det ondt helt ind. Gjorde ondt, at se min lille dreng have det så svært. Og vi ville virkelig forsøge at gøre det så humant for ham som muligt, men samtidig fortælle ham, at han ikke måtte dit og dat som han havde gang i. Følte virkelig, at vi kun irettesatte ham. For det var det jeg hørte os selv sige. Dog var ros til ham og erkendelse af ham som menneske dog meget større end irettesættelsen. Men den sidste var der. Det tog ski pippet fra mig, og jeg brugte en hel dag på at sidde og hyle over, at tingene havde været så hårde for min dejlige lille dreng. Faktisk tog det pippet så meget fra mig, at min mælk til Nanna forsvandt. Som i tørlagt!

Så var gode råd ved at være dyre, og vi måtte hive "time-out" kortet frem. Starte forfra. Søvn. Malkemaskine til at stimulere mælken med. Amme eller malke ud hver 2. time. Ikke lade sig stresse. Endnu mere søvn. Og det hjalp. Efter 2 dage kunne jeg igen servicere Nanna og pille hende af erstatningen.

Nu har alting fundet sit naturlige leje herhjemme. Vi er glade. Frederik har fundet hans gamle jeg. Vi har holdt diskotek på hans værelse, danset tosse danse, bagt tossekager, leget meget med ham. Ja næsten som det var "i gamle dage". Hans lillesøster er blevet vist frem i børnehaven og på musik skolen. Det var noget der behagede ham. Han var stolt som en indianer høvding.

Nanna er den mest fantastiske lille pige altså. Så nem så man næsten ikke forstår det. Hun sover godt, spiser godt, finder sig i larm og støj (ville også være skidt hvis ikke hun gjorde, for der er en storebror med lyd på), ligger og kigger stille når hun er vågen og virker meget intens. Hun er godt nok min lille skat altså. Jeg føler mig så heldig at hun er min.

Og nu må jeg hellere få vist blog verdenen, at hende her var værd at kæmpe for. Det tog 4 mislykkede graviditeter at få hende, og en Jacob der veg pladsen til fordel for hans søster. Det har han fået en stor "jeg-er-blevet-storebror" buket for. Samt 1000 vis af tanker og himmel kys.

Men her er min dejlige Nanna og hendes bror.