fredag den 30. oktober 2009

Det lunkne håndklæde

Så har jeg en stille stund til at få nedfældet. Der har været lidt drøn på, med en 5 års fødselsdag og efterfølgende blev den nyslåede 5 årige syg med influenza. Barsels besøgene er stadig ikke overstået og der er en 2-3 stykker af dem om ugen. Det er drøn hyggeligt, men lige nu nyder jeg også en helt stille dag.

Det går rigtig godt med Nanna. Hun rundede de 5 kilo ved vejning i går. Der er god fløde i mælken. Og mht. det mælk, så vedrører overskriften præcis det punkt! Jeg vil så gerne amme, og har også masser af mælk. Med masser af fløde i. Men Nanna er ikke super god til at amme. Sagen er den, at da hun var 4 uger født for tidlig var hendes sutte teknik ikke udviklet fuldt ud. Ydermere er det sådan, at hun var sat 2 uger tilbage på netop det punkt pga. jeg er diabetiker. Dvs., at hun var 6 uger førend hun ligesom var helt med på det amme værk. Men det er også 6 uger hvor hun har fået suppleret maden på en flaske. Med mælk som jeg har malket ud til hende. Hvilket jeg gerne gør for, at hun får det hun skal have.

Men nu er hun vant til, at tingene kommer hurtigt til hende på flasken. Der skal ikke arbejdes så hårdt for føden. Skal jeg forsøge at få hende til, at tage et fuldt måltid hos mig tager det omkring 2 timer. Med skrig, skrål, hiven og rykken rundt i mig. Jeg er derfor godt på vej til, at smide håndklædet i ringen. Det er lunkent lige nu og godt på vej til, at blive varmt og meget aktuelt. Jeg har indstillet mig på, at jeg skal malke ud til hende som minimum i 6 måneder. Det andet er for hårdt for os begge og bestemt ikke rart.

Hold da op hvor sådan noget amning kan fylde hele ens hoved op. Det giver virkelig amme hjerne, for det kredser så meget om emnet.

Heldigvis har jeg investeret i en smart lille pumpe som jeg kan have med mig allesteder. Den fungerer også på batterier. Sikken frihed. Jeg giver amningen een uge mere, og fungerer det ikke der, så bliver det mors mælk på flaske. Basta.

Når alt dette er sagt, så lad mig skynde at sige, at jeg stadig syntes hun er en nem lille pige. Med et mildt sind og meget opmærksom. Man glemmer også de anstrengende timer, når hun giver ud af hendes små forsigtige smil. I love it. Og jeg elsker at være mor til mine dejlige børn altså.

Skulle der være nogle derude, der har prøvet hys baby i ammestunden, og som har et brugbart råd, så modtager eg med kyshånd.

7 kommentarer:

Grønlandsposten sagde ...

Det lyder som en rigtig god idé at droppe amningen. Kan virkelig godt forstå, at du ikke orker de daglige kampe.

Har aldrig helt forstået hvorfor børn for alt i verden skal ammes, og hvorfor det af mange bliver betragtet som så stort et nederlag at malke ud og give flaske. Tænkerat det vigtigste må være, at barnet får den mad, det har brug for og at spisning bliver en god oplevelse for både mor og barn.

Kan dog ikke udelukke, at jeg ser anderledes på den sag, hvis du spørger mig om et halvt års tid ;-)

Majsen sagde ...

Jeg kan følge betragtningen så langt, at det bare er nemmere at amme, end at sidde med sådan "en kunstig baby" på mælkevejen. Men jeg har det også selv sådan, at mælken absolut må være det vigtigste.

Men nærheden er der nu bare noget helt specielt over. Så jeg nyder de stunder vi trods alt har, hvor det er drøn hyggeligt. Nemlig om natten, hvor hun er stille og rolig og falder i søvn og udstøder de mest fantastiske "uh hvor har jeg det dejligt" lyde.

Camilla sagde ...

Hej søde

Skulle du få en ledig stund mellem al ammeriet - har jeg inviteret dig med i en lille farveleg,- håber du vil være med..

FruE sagde ...

Ingen gode råd, det er et par dage siden mine piger var små.

Jeg håber du finder ro i den beslutning du træffer, om det er den ene eller den anden.

Kram og tanker.

Lotte sagde ...

Jeg har heller ingen gode råd - men sige som Grøndlandsposten, at det altså ikke er et nederlag, hvis ikke det fungerer. Sådan er det bare for nogle børn - og med Nanna er der tilmed en meget ligetil forklaring.

GrundGlad sagde ...

Dette er ikke så meget en kommentar til indlægget her, men til en historie, jeg ikke har kunnet glemme - nemlig den om dit lille englebarn og gravstenen, som storebror har leveret ord til. "Tak fordi du kom". Jeg tror, jeg læste den hos dig for et par uger siden, og den bliver ved med at røre mig og summe i mit hoved.

Det gør mig inderligt ondt, at du/I skulle opleve det, men det er også dejligt at høre, at I er kommet igennem det, og at der er en ny skøn baby hos jer. Jeg ønsker jer alt vel.

kh Toni

Anonym sagde ...

Jeg malkede ud til min søn i fire måneder. Han ville heller ikke ammes, men jeg blev ved med at forsøge: først ikke så tit (dvs. ikke engang hver dag) senere oftere og oftere. Efterhånden som han blev større og stærkere blev det nemmere, og da han så var de her fire måneder havde han taget brystet til sig, og jeg kunne aflevere pumpen. Så mit råd er bare, at det godt kan lade sig gøre, selvom det kan have lidt lange udsigter. Det var vigtigt for mig, at det heller ikke blev nederlag på nederlag, så jeg lagde ham til, når han ikke var allermest sulten, men oplagt og glad. Var han ikke med på den fik han så mælken i en flaske. Men som sagt: hvis din datter får mulighed for at prøve igen og igen, kan det godt lade sig gøre.

Hilsen Line