søndag den 6. september 2009

Latest news

Nu skal jeg prøve at være lidt moderne, og blogge via mobilen. For har ingen PC hvor jeg er: Skejby Sygehus. Og her har jeg været lidt on/off i snart 2 uger.

Har ikke født, men er godt nok selv meget parat pga den kæmpe mave. Som også er skyld i mit ophold her. Den giver lidt slørede beskeder omkrig helbredet, og heldigvis har det ikke været alvorligt endnu. Troede at hun kom i fredags, pga ret kraftige veer, men de fortrak sig igen. Godt og skidt. Godt for hende, så hun får mest mulig tid derinde (børn af diabetikere er et par uger bagud i deres udvikling. Så født eksempelvis uge 37, vil for hende svare til uge 35) og bliver klar til hendes nye omgivelser, forældre og en MEGET ventende storebror. Men jeg var ski klar til, at hun kom ud.

Så det mest ophidsende i min verden lige nu er, at jeg simpelthen ikke fatter de mange intetsigende TV kanaler der findes. At man kan lave så mange programmer om ingenting.

Ja og så savner jeg min familie helt ind til marv og ben. Havde jo ligesom lige planlagt hvad vi sådan skulle de sidste uger og så blev det slet ikke sådan. Fik ikke købt den lillesøster gave fra storebror som vi snakkede om, kommer ikke med til hans første gang på musik skolen, gymnastik eller hygge om morgenen. Og for at det nu ikke skal være løgn, så er honey sygemeldt med en diskusprolaps og kan sådan set heller ikke alverden. Virkelig gode forældre, men heldigvis kan drengene sove længe og sønnen blive hentet tidlig så de kan komme herud.

Og når alt kommer til alt: jeg vil godt nok hellere ligge her og syntes det er træls, end slet ikke kunne få en baby. Jeg er jo ret heldig trods alt.

8 kommentarer:

tankehal sagde ...

hmmmm jeg får lige sendt den sms... troede du var kommet hjem ??
stay strong... det er snart :-)

Grønlandsposten sagde ...

Ja, du er heldig, at lillesøster er på vej - men helt ærlig, så kan man da godt ønske, at det gik lidt nemmere!

Vi må have gang i den her helikopterkonkurrence, selvom det er lidt småt med helikoptere her i området i dag, men det er jo også søndag. Byder ind så snar jeg spotter den første ;-)

Maomis sagde ...

Godt at høre at I begge har det godt trods alt. De bedste hilsner og tanker, Sofie

Majsen sagde ...

Tanke: den sms udviklede sig vist hva? Hahaha.....!

Grønland: der var 4 helikoptere forleden, og nada nu i 2 dage. Næsten helt skuffet. Så jeg havde tabt hvis du havde trykket på start knappen til vores konkurrence her :-)

Sofie: tak!

Jane sagde ...

Hold ud søde, selv om det kan være svært. Jeg kan godt forstå du gerne vil af med den kæmpe mave, og nu er det jo snart snart snart lillesøster kommer ud :-))
Held og lykke med det hele.

FruE sagde ...

Det kan ikke være særlig inspirerende at ligge der, men der er heldig vis snart en lykkelig ende på det. Dejligt når du igen kan komme hjem til familien med jeres datter.

Kram

Susanne sagde ...

Godt at høre fra dig, og rigtig øv, at det er fra hospitalet. Men som du selv er inde på, så er det herligt, at du kan se lyset i det hele.

Jeg glæder mig vildt til at se billeder af dig med lillepigen. Jeg venter tålmodigt....

Stort kram fra Vestsjælland

Heidi sagde ...

En varm tanke her fra...
Heidi