Det er ikke just held vi har haft med de dersens ble-fri forsøg hos drengen. Han har været super angst, drøn ked af at tisse i bukserne osv.
Men vi har talt meget om det og han selv har bragt på banen den seneste uge. Så nu skulle det ligesom være. Altså lige indtil han igen tissede i bukserne i dag. Han VILLE bare have den der ble på. Mor forsøger at tale om den der "store dreng cykel" vi havde stillet i udsigt når bleen var af.
Den havde han overhovedet ingen interesse i. Jeg spørger så, om der er andet han hellere kunne tænke sig. Uden betænkningstid kommer det klokkerent:
"Jeg vil gerne have det lille fjernsyn fra kælderen op på mit værelse". Ikke tidligere har han nævnt dette ønske højt (i den henseende skal han nu ellers nok gøre opmærksom på sig selv når det kommer til: vil ha ). Ikke mere krav om ble. Tværtimod. "Jeg er en stor dreng nu og bruger ikke ble mere" råbt ud i nabolaget. Lige nu ser han Sigurd på værelset.
Ældgammel lille fjernsyn uden TV signal. Skulle vi fristes til, at koble TV signal til er vi kun indehaver af 2 kanaler og det begrænser ligesom skaden. Jeg har altid været stor modstander af det TV på værelset ting. Men da jeg skal sætte film på, førend det får ønsket effekt har vi stadig hånd i hanke med situationen. Om han ser film der eller her i stuen; det er vel egentlig eet fedt???
Verdens ældste trick - bestikkelse - fandt vej til vores adresse i dag. Jeg kan ikke helt finde ud af på den der 1-10 skala hvor stolt jeg er lige nu. Måske 10 til ham og 2-3 stykker til mig. Jeg ved det ikke - diskuterer stadig med mig selv.
4 kommentarer:
Ha – den var da ellers ret god. :-) 10-4 til drengen! En snu lille ræd. Håber han holder sin del af aftalen.
Ja - man er ikke dum, fordi man er lille.
Vejen kan være kroget, men forhåbentlig når I målet. Det er skønt, når man når dertil. Også lidt underligt, for så er han jo pludselig stor...
Held og lykke med projektet
Bestikkelse eller ej.
Sukker eller ej.
Jeg tror, at alting med måde og så må man ellers tage den derfra.
Pøj pøj med det :)
Sofie: Ja han er mega snu. Han holder aftalen herhjemme. Børnehaven derimod står det sløjt til med. Han er hundeangst for deres toiletter. Som han siger: der er tis på gulvet. Og han har jo ret. Jeg kan ikke modargumentere der. De små drenge strinter jo. Børnehaven mener vi tager det som det kommer deroppe. Det er ihvertfald ikke godt med tvang.
Susanne: Jeg kan heller ikke helt forholde mig til blefri tilstand. At min lille dreng er stor. Selvom jeg jo godt kan konstatere det ved selvsyn på tøjstørrelser, skoene og hans bestemte meninger. Han ER ved at være stor dreng. Min lille skat.
Frederikke: Du har ret og det ligner min holdning. Hvis jeg selv skal presses lidt ekstra motiveres jeg jo også selv af en gulerod. Hvorfor skulle det egentlig være anderledes fordi man er 3 år?
Send en kommentar