Sandt eller falsk

Jeg mores lige nu over P3, der bringer historier fra lytterne omkring hvorfor de kom for sent på arbejde - eller endda helt udeblev. Panelet derinde skal så vurdere om lytternes historier er sande. Dvs. om undskyldningen er rigtig eller det pure opspind.

Det minder mig lidt om dengang hvor jeg måtte ringe til min arbejdsplads og fortælle, at jeg altså ikke kunne komme. De ville da gerne lige høre hvad der var i vejen.

Jaeehhh - men øhhhh - altså jeg tror nok, at jeg har brækket et par ribben. Som de sagde til mig, så har man enten brækket eller også har man ikke!!!!! Jeg kunne godt høre, at sekretæren i den anden ende af røret lød som eet stort spørgsmålstegn.

Da jeg ikke var helt sikker i min sag ville jeg naturligvis opsøge en læge samme dag for ligesom at få få opklaret, om jeg havde ret eller ej.

Min - dengang - arbejdsgiver, ville da også gerne høre hvad årsagen til de eventuelle brækkede ribben egentlig var. Her kunne jeg godt mærke på mig selv, at jeg virkelig skulle overveje om jeg skulle fortælle sandheden, eller finde på noget "smart". Men jeg sagde det som det var, selvom det var hundsvært at fortælle til nogle, som jeg på det tidspunkt kun havde kendt i ca. 1 måned.

Sandheden var, at jeg var MEGET nyforelsket med min honey. En søndag aften og han skulle til at stikke snuden mod Århus, ovenpå en skøn skøn weekend. Jeg boede dengang i Vejle. Ikke langt væk fra hinanden, men jo som 10.000 kilometer når man er nyforelsket (og i øvrigt arbejdede jeg i Kbh. det meste af ugen). Så vil skulle lige "kramme af" (jeg er et rigtig krammedyr). Syntes ikke han gjorde det ordentlig, så jeg bad ham om at kramme igennem. Det gjorde han så. Jeg hørte godt, at det sagde "kkrruuiiggggtttzzzzz". Spærrede øjnene noget op og spurgte ham, hvad det dog var for en lyd.

Jeg kunne godt se, at honeys øjne spilede fuldstændig op og hans ansigts kulør ændrede sig, samtidig med at han hårdnakket påstod, at det bestemt ikke var noget. Vi fik da krammet af, og han luskede mod Århus. Vitterlig luskede. For han vidste godt at den vist var gal, men turde ikke sige det til mig.

Som natten skred frem gjorde det fælt ondt og ikke meget søvn til mig. Sms'ede ham også, for lige at blive klog på, om han nu var sikker på at den lyd ikke havde noget på sig.

Det havde den. Lægen kunne konstatere at vores krammeri og nyforelskethed, havde givet mig et par brækkede ribben. Det kostede mig en planlagt tur til London sammen med mine nye kollegaer. Altså lige udover smerterne når jeg skulle trække vejret. Og det gør man sådan set nogle gange i løbet af et døgn........!

Uha han kunne have krøbet ned under gulvbrædderne, da han 14 dage senere mødte svigermor for anden gang. "Nå unge mand - det er så dig, der går og brækker min datters ribben, og som jeg skal føle mig helt tryg ved???"

Det skal siges, at han er en meget elskelig og rolig person. Utrolig stærk tillige. Men måske ikke den fedeste approach overfor en ny familie. Men han fik da lov at blive, og bliver stadig inviteret med ud til svigermor, uden at være henvist til at spise for sig selv.

Historien er 100% sand.