Helt ærlig............hellere veer end de tandsmerter jeg har pådraget mig efter mødet med en gulerod i går, og en kindtand der sagde "knææææækkkkk" ned igennem det hele. Av for den hvor gør det ondt.
Tandlæge i dag var påkrævet, men jo bare ikke når den lille dreng viste tegn på diarré. Blev meldt syg i børnehaven og tid til i morgen booket til mig. Men æv bæv - det var bare skuespil fra hans side. Bittert når man finder ud af det, og samtidig finder ud af at tandlægens sidste akut tid lige var booket for næsen af mig.
Men i morgen. 13:30. Jeg tæller timer. Smertestillende kan jeg jo ikke få så meget af pga. graviditeten. Panodilers virkning kan jeg slet ikke mærke. For dævlan altså også. Lige nu rager det mig en høstblomst om så han river hele tandsættet ud. Bare smerten forsvinder.
6 kommentarer:
Åh, for katten da også! Sikke en omgang. Rigtig god bedring. Håber du får lidt søvn i nat trods smerter.
Av for søren da. Har selv prøvet noget lignende for et par år siden og af den grund blir gulerødder altid delt i 4 på langs når de er til mig;-) Ikke på vilkår om jeg vil risikere det igen.
Åh, hvor jeg håber du har fået gjort noget ved den tand nu. Det er lang tid at gå med tandpine.
Hvor er jeg glad for at læse at I venter jer igen, rigtig dejligt :-)
Puha, av. Din stakkel.
Kan du tygge ingefær?
Eller nelliker?
Men nu er det vel overstået?
Det var da i øvrigt smart simuleret ;-) Hmm, men noget upraktisk.
Maomis: heldigvis gik natten ok og jeg fik sovet. Men tæller minutter nu.....
Enaj: Godt trick der. Det må jeg følge fremover.
Margrethe: Ja det er godt med det lille bøllefrø i maven. Det var en god - og uventet - overraskelse.
Sebastian: skulle ingefær eller nelliker hjælpe? Et husråd jeg ikke har hørt før mht. tandpine.
Ja han er sku snu den lille. Men på et uheldig tidspunkt. Selvom han hyggede sig til trods for en mor m. kort lunte i går (som heldigvis ikke kom til udtryk, da han var et mønsterbarn).
Jeg mener, at der er noget lokalbedøvende i dem, som kommer ud, når de bliver tygget; men nu kommer jeg da helt i tvivl.
Godt, at det blev så hurtigt ordnet.
Send en kommentar