Usammenhængende

Der er så meget jeg gerne vil skrive, men kan ikke. Det er endnu på det stadie, at det skal vendes i hovedet. Men en beslutning skal tages og udføres. Ikke en af dem jeg har det helt okay med, men jeg er nødt til det.

Det gavner ingen, at jeg ikke gør det. Hvis ikke jeg gør det, ender jeg bare med forlængelse af sygemelding. Den som jeg endelig selv kan se til ende nu. Jeg er kravlet op fra mit hul (har et ben der stadig basker lidt rundt dernede, men ved at være oppe v. kanten), men hullet er lige ved siden af mig og jeg har ikke lyst til, at falde derned igen. Hvis ikke jeg udfører det jeg er nødt til, så falder jeg vist i igen.

Ved, at jeg tænker på mig selv så tænker jeg faktisk også på andre. Sådan vil det nok ikke blive modtaget, men det er nu een gang sådan tingene hænger sammen.

Jeg har måttet gøre flere ting jeg ikke har ønsket det seneste år, så jeg klarer nok endnu en. Det vil gøre mig godt på den lange bane, men skuffe nogle på den korte. Sådan forventer jeg det ihvertfald.

Forventer ikke, at nogle overhovedet kan finde hoved og hale i det jeg skriver. Det ER usammenhængende, og så alligevel slet ikke. Men det hele bliver usammenhængende hvis ikke jeg agerer på hvad jeg føler. Og hvis der er noget jeg er blevet konfronteret med igennem det seneste ½ år, så er det mine følelser. Jeg kender dem ret godt skulle jeg hilse og sige.