onsdag den 9. juli 2008

Tøjsalg

Nu har jeg prismærket ca. 6 flyttekasser med aflagt tøj fra drengen. Der skal holdes stort brugt tøjs udsalg her i slutningen af august.

Men det er nemmere sagt end gjort. Det er svært at sælge ud. Både fordi der er 1000 minder gemt i mange af tingene. Også fordi, at jeg sælger ud af drømmen om at få endnu et barn der kan bruge det. Vil ikke gå og gemme på håb og fromme. Skulle vi nå dertil endnu engang er det jo heldigvis sådan at der stadig er butikker at købe i. Nettet tillige. Det er jo sådan set også den mindste bekymring af dem alle.

Men står nogle og mangler drengetøj str. nyfødt til 3 år, så har jeg MASSER. Selvom det piner mig lidt.

5 kommentarer:

Bambi72 sagde ...

Kan udemærket sætte mig ind i dine tanker... Jeg har også tidligere gemt til hvis nu....
Men som du selv siger, så kan der jo købes nyt, når det nu er :-D
Og et eller andet sted, er det også rart at få ryddet ud :-D

Lotte sagde ...

Jeg forstår, det må være svært. Men samtidig er der også en vis terapeutisk virkning forbundet med at rydde op, rydde ud, sælge og smide væk.
Som du selv er inde på, så vil denne oprydning ingen betydning have, hvis nu...og hvad nu, hvis det blev en pige? Nej, jeg tror du gør rigtigt i at rydde op i gemmerne lige nu.
Stort kram herfra!

Alphafeen sagde ...

Gem et eller andet med en masse minder (og gerne farver) til mig, så køber jeg det til minimumi (som vil bære det m ære)og returnerer det når du atter engang er gravid. Og vælger du aldrig at blive det slider jeg det op på alle mine rollinger...

(kan fandme godt forstå det er en hård omgang! For et par uger siden måtte jeg smide en masse gl hippie tøj fra folkeskolen/gym tiden ud pga møl...stod sgu og græd over skraldespanden. Og det tøj rummede jo ikke engang andet end mig selv vs dit...Kram herfra!!)

Bitten sagde ...

Jeg har også en lille garagefuld tøsetøj, der burde komme afsted til værdige aftagere snarest. Men nevøen (s mor) er ikke vild med lyserødt og kjoler så vi må til at lede uden for familie og omgangskreds :P

Og jeg må også tvinge mig meget hård hver gang jeg pakker en ny størrelse heeelt væk efter mindsten. Og undertrykke en mærkelig irrationel sorg over at det sandsynligvis var min sidste baby. Kan slet ikke sætte mig i dit sted. Majsen, men det lyder som om du endnu en gang prioriterer rigtigt fornuftigt.

Kram og varme tanker

Majsen sagde ...

Bambi: jeg er allerede i fuld gang med at sælge på nettet. Bliver helt grebet af det.

Lotten: både du og jeg har drømt, at jeg får en pige. Så altså..... Men lad os nu se.

Alphafeen: Dine rolligner må slide til det hænger i laser (men så skal de gøre sig umage, for lige nu er det yderst pæn stand). Jeg er igang med at sælge på trendsales, og det er ikke så slemt som jeg troede. Har gemt det med rigtig mange minder i. Det fylder næsten 2 flyttekasser :-)

Bitten: Det er da nogle kræsne nevøer altså! Lyder til, at du også har en opgave foran dig. Jeg afsatte tid til trendsales på nettet, og det giver pote. Måske skulle du??? Men advaret - det kræver lidt tid i starten.