Jeg tror at jeg tidligere har ladet en bemærkning eller to falde omkring, at min søn har geniale kommentarer.
Af ham og jeg, var jeg sovetrynen her til morgen. Der stod en lillebitte stemme og kaldte i det fjerne: moooaar - moooaar - kan du vååååggggnne? Jeg slog øjnene op og der stod det dejligste lille ansigt og smilede til mig. Nyssede mig lige på trynen tillige.
"Er du så vågnen nu mor". Det måtte jeg sige ja til. "allright mor - high five. Jeg er jo så stolt af dig og du er en rigtig øjesten moaaarrr".
Jeg bliver glad over sådan en salut lige fra morgenstunden. En lille mand kopierer vist mit sprogbrug.
Morgenen gik med traaaa laaaa laaaa laaaaaaaaaaaa fra hans side. Jeg zombiede vist rundt. Det føler jeg stadig at jeg gør. Bare en af de dage hvor jeg overhovedet ikke kan vågne. Jeg HAR tjekket at jeg ikke vasker sofa betrækket på kogevask, for det ville min tilstand retfærdiggøre. Drengen fik også madpakke med.
Jeg har også fået indleveret de udvidede selvangivelser til tiden og der vanker tilbagebetaling ifgl. revisors beregninger, så det kan mærkes og så det varmer (læs: det er næsten nok til det nye fyringsanlæg der skal opstilles her til efteråret, så det varmer i mere end een forstand).
Der er småsyslet rundt i krogene og alligevel går jeg med denne følelse af, at der er noget jeg grundlæggende har glemt idag. Bare lige glemt hvad det er!
Nørj hvor jeg hader at glemme at gøre det jeg har glemt.
Måske kan det hele tilskrives, at jeg kun formåede at kaste min krop ned i cirka 3½ times søvn i nat. Det bliver man faktisk halv dum af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar