For ca. 1½ måned siden, ringede telefonen og jeg blev spurgt om det pågældende firma måtte sende mig forskellige rengørings produkter, da de manglede nogle til at afprøve og teste. Jeg var lidt skeptisk og spurgte meget ind til, om det var et salgstrick for at få mig til at købe efterfølgende. Det var det IKKE. Jeg indvilligede.
Nu ringede firmaet mig op for at høre min evaluering. Jeg gav den. Manden i den anden ende spurgte lidt til mine egne vaner og forbrug og jeg oplyste. Inden jeg fik set mig om, havde han lige skruet en ordrebekræftelse sammen til mig, til den nette sum af 2.194 incl. fragt og excl. moms. På rengørings midler, vaskepulver og afkalkning. Som jeg ikke havde sagt "ja tak" til at købe.
ELLERS tak pomfrit. Dette var skam ikke en del af aftalen. Manden blev meget sur på mig kunne jeg høre, da jeg oplyste at jeg ikke ønskede at købe noget. Da slet ikke en ordre på rengøringsartiker til den nette sum lige i underkanten af 3.000,-
"Er du enig med mig i, at det lyder underligt i mine ører når du finder nogle af vore produkter bedre end det du har, og du så afviser at bruge det fremover?" var mandens ord.
"Næh" sagde jeg. "Men såvidt jeg kan huske fra min lovsamling, er din form for salg meget ulovlig. Er du nu enig med mig?" Den dag jeg får råd til en personlig shopper kan jeg da ringe til ham her. Han skal hurtig få endevendt min pengepung kunne jeg ligesom fornemme.
Manden smækkede røret på.
MEGET mærkeligt firma.
11 kommentarer:
Dem har vi også haft fornøjelsen af. (Ved ikke om det er samme firma? – men det kunne det sagtens være.) Jeg har hver gang sendt bolden videre til min mand, da det var ham der lavede aftalen med dem om at afprøve deres produkter. Udmærket produkter, men firmaet virker alligevel noget lumsk. Den der behandling du var udsat for er i hvert fald ikke i orden og slet ikke en der fremmer deres salg.
Du er cool Majsen, sådan en sælger skal bare have tørt på.
ja ud og køre noget tour de france med ham !! det må da selvom han risikerer at møde mig, være en bedre ting at lave end det fis han nu bedriver. Godt at du ikke købte noget, jeg har ikke selv talt med dem men hørt og læst om andre der har oplevet det samme som dig
Man skal da godt nok være vild med at gøre rent, hvis man vil købe rengøringsmidler for 3000 kr.
Godt du fik ham stoppet inden det var for sent.
Jeg har selv været udsat for noget lignende, men det var fra et tøjfirma. Konen i den anden ende af røret blev ved og ved, ja det var nærmest som at tale med en telefonsvarer og uanset hvor mange gange jeg prøvede at afbryde hende, så lykkedes det ikke. Tilsidst lagde jeg røret på og har aldrig hørt fra dem siden.
haha hvor er du sej majsen :)
Nej, så hellere lidt skidt i krogene end et rent helvede ... sagde min mor altid. Ikke at det er fuldstændigt relevant. :D
Men godt du fik fortalt den sælger!
Hmpf! Siger jeg bare.
Det var da sjovt. Dem har vi også haft snakket med og fået rengøringsartikler fra - måske det snart var værd at nævne firmaet?
Men de respekterede pænt, at vi afslog at købe deres produkter, da vi begrundede det med, at de var for dyre.
Det var så ikke mig, der snakkede med dem, men de ville også have nogle udtalelser fra os, og jeg ville have bedt om at få penge for at hjælpe dem med reklamevitater. Men nu har vi så heller ikke hørt mere fra dem.
Maomis: Sørg for, at have argumenterne i orden. Sig endelig ikke, at I kunne forestille jer, at bruge deres produkter for det er vist lig med ja tak til en ordre!
Grønland: Det næste må blive tilbud om en voksen ble hvis ikke det var tørt nok for ham!
Tankehal: Jeg vil faktisk blive bekymret over Tour de France for ham her. Han vil absolut blive taget for doping så ufin i kanten som han er....
Enaj: telefonsælgere er temmelige anmasende syntes jeg. Men jeg plejer nu godt at kunne få vippet dem af pinden. De er selv ude om når man trækker skytset frem. De kan bare tage og bruge ordentlige metoder.
Alphafeen: Tak du...:-)
Bitten: Jeg er vild med din mors ordsprog.
Seb: det lyder til, at de har været om sig ude i det ganske danske land. Ja de er VILDT dyre. Jeg stod faktisk og manglede rengørings artikler i går, men underligt nok blev her rent i brun sæbe til 14,95.
Sikke da en lyseslukker du er sådan at spolere hans gode humør, hans provision og et lyssky firmas fede fortjeneste *G*
Mon ikke det er det berygtede firma
S. Vindel & H. Umbug??
Anjoe: Ja jeg har også fortrudt fælt, så nu har jeg købt for 5.000 bare for at råde bod på skaden. Nårh nej - det var vist noget jeg drømte (og det gjorde jeg faktisk).
Rimkogeren: JOW - det var præcis det firma. Jeg ville bare ikke hænge dem ud her på siden med navn. Men frem i lyset måtte det jo komme før eller siden.
Send en kommentar