Jeg føler mig virkelig som et af de mest uheldige mennesker jeg kender.
Var "under kniven" igen her i weekenden, da jeg lige havde fået en omgang betændelse og blodansamlinger i livmoderen, oveni det hele. Nu håber jeg virkelig at de har fået alt det ud som de skulle. Jeg orker altså ikke flere omgange af dårligdom nu.
Hjemme igen. Svækket. Men hjemme.
Nu samler Majsemor kræfter. Til et eller andet.
18 kommentarer:
Kære Majse da !! sikke noget !!
mange kærlige tanker herfra!
"En ulykke kommer sjælent alene......." Det er så ærgeligt når det passer. Jeg holder på at din kvote er opbrugt NU! Hvis du selv har svært ved at tro på så lover jeg dig at jeg vil tro på det.
Hvad kommer det af? Altså de blodansamlinger. Betændelsen kommer vel fra udskrabningen?
Jeg holder modet oppe på dine vejne!
Knus fra Jeanette
De bedste tanker.
Æv æv, sender massere af krammer
Jeanette har ret, din kvote af ulykker må være opbrugt. Ønsker dig god bedring og masser af kræfter. Kram.
Tankehal: Tak
Jeanette: Betændelse som følge af, at barnet var så stort at de ikke bare kunne skrabe løs sidste mandag. De efterlod noget fosterhinde som selv skulle have fundet vej ud (aj - det lyder jo altså ulækkert det her....), men det var alligevel for stort. Deraf betændelsen. Blod kunne ikke komme ud som følge af hinden. Og så bider det hele sig selv i halen.
Jeg undrer mig bare over, at de slet ikke siger sådan noget når nu de godt kendte chancen. Man bliver jo bare sendt hjem. Og så tænker man: arrrhh det skal nok gøre ondt. Feberen sætter ind, men det kan jo være så meget. Først når man går i konstant krampestilling og feberen raser så tænderne klaprer, aner man uråd. Endnu engang tænker jeg: forbandede læger.
Seb, Bambi og Grønland: Tak skal I have.
Helt fucking ærligt... det er fandeme noget lort lige nu. Jeg tænker så meget på dig.
For pokker da. Skal vi ikke bare være enige om, at det slutter her...
Nu må der efterhånden være nogle god ting i posen til dig, så du kan få ro og finde dig selv.
Mange hilsner herfra.
Kære Helle,
Ej for fanden (undskyld mit sprog)!
Det må da snart stoppe, så du og din krop kan få lidt fred og ro.
håber det går bedre nu og at de nu har fået alt ud, så du ikke skal der op igen.
Forstår godt du siger "de forbandede læger", tror ikke jeg kunne bevare det pæne ordvlg hvis jeg var dig ;-)
Tænker på dig og sender dig en masse kærlige tanker.
Knus Kirsten
Frederikke: Præcis så!
Susanne: Hvis det skal være skidt førend det bliver godt, så venter der mig jo altså rigtig mange gode ting!
Kirsten: Jeg håber også at det går bedre. Lige nu er jeg svimmel af smerter og har det ikke specielt godt. Jeg talte med en af de eneste læger jeg har tiltro til, i dag. Han var rolig ved at sende mig hjem (en anden mente at jeg skulle i går. Hvor jeg ikke kunne stå på benene eller overhovedet orientere mig. Faktisk udskrev han mig. Indtil jeg blev hentet og der blev banket i bordet. Jeg husker det knap da jeg var så omtåget af smerter). Sådan ville han ikke gøre, hvis ikke det var forsvarligt. Skal nemlig ud til længere samtale med ham torsdag, og han vil nok ikke have skideballe af mig/os der. Han er en ordentlig mand. Dygtig ligeledes.
Det største kram der kan sendes gennem kablerne er på vej. Tænker på dig ofte, nu SKAL det altså bare vende.
Perle: Jeg tror på at det vender. Hvis først jeg mister troen, ved jeg ikke hvem der skal holde den oppe.
Men 2008 har bare ikke været mit år so far. Er det ikke snart nytårs aften, så vi kan få et andet tal på bordet?
Kære Majsen. Er ked af at mit spørgsmål affødte at du ligesom skulle udpensle dit "aller helligstes" tilstand. Jeg er ikke sart!!! Kunne bare ikke forstå at du også skulle igennem det nu og hvordan det lige hang sammen. Men det er fanme vand på min mølle (desværre) i forhold til læge erfaring. Ej altså....... De SKULLE jo have fortalt dig hvad du skulle være opmærksom på. Det er sgu da ikke helt ufarligt med sådan en betændelse dernede. Aarrggg...........
Knus, kram og masser sympati og forståelse fra Jeanette
Ser frem til snart at kunne give dig et ordentligt kram i virkeligheden. Indtil da må du nøjes med mange gode tanker herfra.
Jeanette: Du skal sørme ikke undskylde. Jeg kan sagtens tage det. Ville bare "advare" dig (eller andre læsere) om, at det ikke var det lækreste. Mig rører det ikke.
En sygeplejerske sagde til mig, at hvis jeg fik feber skulle jeg ringe. Men de sagde ikke noget om, at de ikke kunne fjerne alt i første forsøg. Selvom jeg spurgte lægen til, om alt nu var ude. Han så stolt ud, da han sagde ja. Han sagde også, at det havde været et lidt kompliceret indgreb pga. fosterets størrelse, men ikke mere om, hvad kompliceret så dækkede over. Jeg må formode, at det er det jeg oplevede. Øv altså også.
Jeg må snart være godt og grundig udlært i, hvordan man virkelig spørger ind til kernen hos en garvet læge. En der tænker: "hæ - hende ser jeg alligevel aldrig igen". Sådan føler man det ihvertfald ind imellem (eller ofte rettere sagt).
Lotten: Det samme her kan du tro. Jeg hopper i øvrigt med på den aftale den 22.6. Sorry jeg ikke lige har svaret tilbage. Men årsagen til dette indlæg er også årsagen til, at jeg ikke lige var så aktiv skribent.
Kæreste Majsemor.
Hvor er livet dog uretfærdigt, især for dig og din familie. Jeg har slet ikke ord for, hvor meget jeg føler med jer.
Jeg håber virkelig I på et eller andet tidspunkt kommer oven på igen, og kan se det positive i livet. Heldigvis har I hinanden, og en skøn knægt, som kan få smilet frem hos jer.
Men at I skal igennem så meget ondt, er der ikke nogen mening i.
Det er et stykke tid siden jeg sidst har været inde og læse hos dig, og fik det bare helt skidt da jeg læste hvad der igen var sket for jer. Jeg læste det flere gange, for at tro det var rigtigt det jeg læste ...
Jeg håber virkelig at I får jeres største ønske opfyldt på et senere tidpunkt. Bare som et lille plaster på såret efter alt det I har været igennem.
Mange tanker her fra abenraa ...;o))
Karin: Og masser af hilsner tilbage til alle jer skønne mennsker i Aabenraa.
For at sige det ligeud, så er det noget møg det her. Nu tør vi ikke rigtig mere efter alle de slag over fingrene. Måske bliver vi lidt klogere i morgen efter en lægesamtale, men jeg sætter ikke næsen op efter det. Lige nu er jeg skræmt som et lille barn efter et grimt mareridt. Jeg tør simpelthen ikke. Måske kommer troen og håbet en dag. Men jeg skal lige tilbage til livet og mærke det igen.
Vi er bestemt meget glade for, at vi har vores dejlige dreng og alt dette gør bare, at vi elsker ham endnu mere (om det overhovet er muligt) og værdsætter alle hans smil og skøre indslag. Det rager mig en papand at han stiller sig på tværs (som børn i den alder nu gør) for det var meget værre hvis ikke vi havde nogen overhovedet.
Jeg glæder mig til, at vi igen skal genoptage Herdis og kaffevognen. Engang når jeg atter når dertil.
Kram til dig og jer alle.
Jeg er lidt bagud, kan jeg se. Har ikke rigtig haft overskud til at følge med andre steder end hos mig selv på det seneste.
Det var dog lige et ekstra gok i nødden du skulle have der. For pokker altså! Hvis der er en reeal risiko for at der kan opstå en infektion, er det bare ikke i orden at du ikke bliver gjort opmærksom på det. Jeg kan godt forstå hvis du er træt af læger og sygeplejersker der strejker!!
Mega mange kram til dig.
Send en kommentar