Der er unægtelig røget meget sygehus snak igennem tasterne her på bloggen igennem længere tid. Det har været en så stor del af mit liv i et helt år. Et slag på tasken, så er jeg gået ind og ud af de døre 50-60 gange det forgange år. Det er immervæk meget. P-automaterne har tjent stygt på mig og os.
Det er et lille lokal samfund derude. Jeg føler mig lokal kendt. Sygeplejersker, narkoselæger og overlæger hilser på mig og os. Med fornavn. De kan snildt kende os. "Hva søren laver I her igen?" er specielt ofte jeg blevet spurgt om. Selvom stedet ikke bringer gode minder - eller rettere resultater - med sig, så finder jeg det alligevel lidt hyggeligt at få uddelt krammere af holdet derude. Vi spørger til hinanden og jeg er også blevet indlemmet i nogle af personalets private situationer. Rigtig mange spørger til vores søn herhjemme, og hvordan han har det med alt det skete. I det hele taget også til, hvordan han har det og om hans Sigurd Barret forelskelse er ligeså stærk! Når man tænker på hvor mange mennesker de møder hver dag, så er jeg lidt imponeret.
Jeg har lyst til, at sende både blomster og chokolade til dem alle fordi, de kærer sådan. Eller måske fordi mange er så menneskelige. Bevares - vi er også røget i et par brådne kar ind imellem, men overordnet kan jeg godt lide lokal samfundet.
Men altså - nu er vi flyttet fra lokal samfundet i en periode. Dagens oplysning med anbefaling om at prøve igen er dog rar. Jeg håber, at jeg igen skal gense mange af dem på et senere tidspunkt. Bare ikke dem, der er på afdelingen for dødsfødsler og udskrabninger. Hvis vi skal gense hverandre behøves det allerhøjst at være på gangene omkring barsels afdeling. Sådan har jeg bestemt at det skal være. Engang.
Og så kommer der ikke mere sygehus snak fra min pen i en periode.
P.S. - jeg er så glad i dag.
6 kommentarer:
Jeg er så glad på jeres vegne. Over fine tal, gode prognoser og fortrøsningsfuldhed. Over dine positive ord og dit gåpåmod.
Jeg drømte forleden nat, at du havde fået en datter...det var bare ikke lige tidspunket at dele den drøm på. Nu er timingen bedre ;-)
Men jeg tror, jeres strategi, med at give jer selv noget ro og ikke kaste jer ud i en ny graviditet lige med det samme, er den rigtige.
jeg er også glad over at læse at du er glad :-)
Selvom et barn lige har prøvet at lege flyvende tallerken med et stykke pizza her, et andet lige ville vifte lidt med et tæppe og da slet ikke havde tænkt på at det kunne få 50 små brikker til at flyve væk fra naboen, en tredje liiige skulle have sagt at fødselarens nye cykel da godt nok var grim :-)
Ja ja børn er da nogle søde små væsner det er de helt sikkert og jeg har også 14 sjove oplevelser allerede idag :-)
Godt det går fremad majsen
Kære Helle,
Det er rigtig dejligt for jer, at Skejby har givet jer grønt lys til at prøve igen. Så ved i i hvert fald at muligheden er der, hvis I senere vil prøve at blive gravide igen. Det betyder jo meget at vide, at i har muligheden, at den ikke er taget fra jer. Selvom om det ikke gør smerten eller sorgen mindre, er det rart at vide, at I "må" hvis I vil.
Dejligt at du trods omstændighederne føler dig godt behandlet og menneskeligt anerkendt af personalet på Skejby, at du ikke blot er en patient, men at du er Helle, det betyder meget :-)
Håber at du har det godt.
Kærligt Kirsten
"P.S. - jeg er så glad i dag. "... det er rigtig dejligt at læse. Og så er det prisværdigt, at der er mange på Skejby der tager så varmt imod jer. I kunnet have været "én i mængden", men når I når personligt ind på nogle, så har I fået en særlig plads.
Kram og god weekend.
Og når Majsen er glad så glædes også jeg... :o)
Stort søndagskram og mange varme tanker.
Bitten
Lotten: jeg har selv drømt om den datter. Måske engang.........!
Tankehal: Lyder til, at du har haft besøg af skoleklassen? Skønt altså.
Kirsten: der er mange hilsner til jer andre fra Solveig. Som blev noget berørt over at se mig igen.
Perle: Ja vi har nok været der lidt for meget til, at man ikke kan huske os. Det er både godt og skidt.
Bitten: altid godt at kunne sprede glæde. Kram tilbage.
Send en kommentar