mandag den 2. juni 2008

Tømt

Tom indeni. Helt og aldeles. På mange områder. Men mest af alt, mangler jeg det lille menneske. Det var her lige og nu er det væk. Av hvor gør det ondt.

Jeg skal finde en ny vej nu. Står midt i et kryds og aner ikke hvilken vej jeg skal gå. Så jeg står her lige lidt endnu. Indtil jeg finder kræfter til, at tage de første skridt. Man skal krybe før man kan gå og jeg føler mig på krybestadiet.

Det gjorde ondt, at tage afsked med et scanningsbillede af et lille barn der lå helt stille. Ville ikke og kunne ikke få luft. Løb væk fra hospitalet. Væk væk væk.......Men kom tilbage. Jeg kommer dog ikke tilbage dertil foreløbig. Dårlige minder er dagsordenen derfra. Kan ikke mere.

Dette var en lorte mandag. På mange områder.

24 kommentarer:

Maomis sagde ...

Hold da op. Jeg er helt stum. Hele dagen har jeg tænkt på dig og håbet på det bedste, men inderst inde nok frygtet det værste. Hvor er dit lille barn henne nu? Jeg har ikke helt styr på hvor langt du var henne, men da vel langt nok henne til at du skulle føde barnet? Nej, for pokker Majsen, nu græder jeg altså. Det her er da fuldstændig forkert. To alt for små børn så kort efter hinanden. Åh, hvor er det dybt forkert. Pauseknappen er nok den eneste og rigtigste løsning lige nu og her. 1000 kram og kærlige tanker, Sofie.

Majsen sagde ...

Sofie: Jeg var 15+4 henne i dag. Men den lille døde for ca. 2 uger siden, så det blev til en udskrabning. Men eftersom den alligevel var så "stor" skulle jeg lige møllen igennem med stikpiller osv. Det gjorde det næsten af med mig. Det hele væltede bare tilbage fra dengang med Jacob, hvor jeg også fik stikpiller for at gøre livmoderen klar.

Tusind tak for din omsorg. Virkelig. Du er et godt menneske Sofie. Kram

P.S. - jeg tager også både pause og stand by knappen i en periode nu. Kan ikke andet.

Anonym sagde ...

Puha Majsen, hvor jeg dog føler med dig. Du har været i mine tanker mange gange i dag. Kan slet ikke forstå, at det skal være så urimeligt :o(

Jeg håber og ønsker for jer, at I har nogle omkring jer der "passer på jer".

Mange kram og tanker fra mig

Perle

Anonym sagde ...

Kæreste Majsen.

Jeg har tænkt på dig og gået rundt om computeren hele dagen. Bare ventet på et lille pip. Øv hvor har du været igennem meget, ALT for meget på Alt for kort tid.

Er så ked af det for jer.

Knus, kram og tanker fra Jeanette (Irma)

Majsen sagde ...

Perle: Tak for omsorgen. Jeg forstår heller ikke hvorfor livet behandler os sådan her. Syntes egentlig vi opfører os pænt og ordentlig. Man føler en form for straf.....:(

Ja jeg har nogle gode mennesker på sidelinien, men lige nu trænger jeg bare mest til mig selv.

Jeanette: Kæreste dig. Din store omsorg betyder så meget. Pippet kom lidt sent, da vi først var hjemme igen kl. 19. Det var lidt en drøj og lang omgang. Skulle jo først "modnes" ligesom man bliver til en fødsel. Men heldigvis skulle jeg ikke føde selv.

Ja jeg har oplevet lidt for meget her på det sidste. Nu trænger jeg bare til ro, ro, ro og atter ro. Til at finde mig selv i dette virvar af følelser (også de indebrændte), tanker, fremtids perspektiver osv. Der skal ske noget nyt i mit liv. Ved ikke hvad - men noget skal tage over for dette.

Majsen sagde ...

Perle og Jeanette: Kram tilbage til jer begge. Det er vigtigt og det skal man huske :-)

Susanne sagde ...

Kæreste Majsen

Til trods for at vi aldrig har set hinanden, så var du den der fyldte mest i mine tanker igår.

Der er ikke rigtig ord, der rækker, og alligevel har jeg lyst til at sige en masse til dig.

Nu må du holde pauseknappen nede lige så længe, DU har brug for det, og mærke efter.

De varmeste hilsner
Susanne

Anonym sagde ...

Puuh, jeg er helt tom for ord. Jeg sender dig en masse tanker og ville ønske tankerne var stærke nok til at gøre alt dette godt igen.
Mange hilsner fra mig til dig.

Alphafeen sagde ...

Kære du
Hvor gør det mig ondt, ville ønske der var noget jeg kunne gøre. Du/i har fyldt en masse i mine tanker siden jeg læste forrige indlæg.
Vid at du bliver tænkt på!
Kh C

Sebastian sagde ...

Kære Majsen, din mand og jeres børn:
Hermed de allerbedste tanker, og den største omsorg, som det er muligt at sende ad denne vej.
I ønskes alt det bedste.

Lotte sagde ...

Ord er så fattige lige nu - og alligevel så vigtige. For selvom du har mistet tidligere, så er hver situation unik og tabet bliver ikke mindre virkeligt eller mindre smertefuldt af at du har prøvet det før. Nærmest tværtimod.
Derfor er det så godt, at du formår at sætte ord på.

Majsen, du er et stærkt menneske og jeg har tiltro til at du kommer igennem dette her styrket i sjælen (omend nok ikke i din tiltro til læger), men jeg tror det er vigtigt at du giver dig selv og din krop en pause nu. Sorgbearbejdning iblandet bekymring for et lille nyt liv er en hård cocktail, som jeg ikke er sikker på, at det er mentalt sundt at tage alt for tit.

Mange mange tanker og et stort, varmt kram herfra

Majsen sagde ...

Susanne: Sikke en omsorg. Nej vi kender ikke hinanden, men dine ord har stor betydning for mig. Det skal du vide. Lige nu er pauseknappen ned indtil sommerferien på lægens anbefaling. Den følger jeg, da jeg selv har brug for det. Der er så mange ting i hovedet lige nu. Det skal finde nogle hylder at lægge på, og tror lige, at jeg skal "ud og købe de hylder først, da de andre er fyldte i forvejen". Men tilbage det kommer jeg. I endnu en ny udgave.

M: Ja hvis bare tankens kraft kunne heale. Måske den kan. Jeg håber.

Dejligst Alphafe: Jeg ved, at du tænker og kærer. Tusind tak for det. Masser tilbage til dig.

Jane sagde ...

Kæreste Majsen, hvor er det trist at det skulle ende på den måde. Jeg får helt ondt i maven ved tanken om, hvad du var igennem i går.
Majsen du skal ikke føle det som en straf, det har du ikke gjort dig fortjent til, du har "bare" været ekstremt uheldig.
Jeg tror også du har brug for en pause, eller måske rettere så har din krop brug for en pause.
Mange knusere og krammere fra mig

Unknown sagde ...

Åh nej...

Jeg håbede så meget de havde taget fejl, ville så gerne tro det..jeg er så ked af det og føler meget med jer, det gør mig så ondt.
Alt det I har været igennem på så kort tid, det er ikke menneskeligt, det er bare slet ikke fair, hvor er retfærdigheden henne her i verden??

I er sådan nogle dejlige mennesker, der har så meget at give, åh jeg bliver så rassende, som du selv skrver ved man bare, at der ligger en eller anden på fødegangen, som slet ikke ønsker sit barn..og her står I og vil det så hjerteligt gerne og igen oplever i det væreste, at miste et barn..

Du er så stærk Helle, så uendelig stærk, men pas på dig selv, husk dig selv...forstår godt du har brug for en pause fra alt, brug for at være dig selv. Men sig til hvis jeg kan gøre noget eller være der for dig så er jeg det..

Dig og din familie er i mit hjerte og jeg sender jer en masse tanker.

Kærligst Kirsten (Isabella & Amalie -sorgegruppen fra Skejby)

Majsen sagde ...

Seb: Tak skal du have. Håber at det virker med ord denne vej. Det kunne være helt rart.

Lotten: Der er dømt total pause. Jeg kan simpelthen ikke mere på den front. Det var svært nok i forvejen. Tilstanden ikke blevet nemmere af det her. Nu retter jeg fokus andetsteds hen. Bjørnekram tilbage.

Enaj: jeg tager det ikke som en straf, men tænker da lidt om ikke min skyts engels ferie er ved at være slut? Men nu tager jeg selv "ferie" fra projektet og kobler af. Jeg trænger virkelig. Er brugt. Knus til dig.

Kirsten: nej det var desværre ikke en fejl, selvom jeg også håbede til det sidste. Sendt dig en mail søde. Tak for dine dejlige ord. Kram.

Bitten sagde ...

Bare en varm tirsdagstanke oven på din forbandende mandag søde Grøn-Majse.
Kærligst Bitten

Anonym sagde ...

Det her er bare så uhyggeligt, så uvirkeligt og så ufattelig uretfærdigt og synd for dig.
Jeg har selv mistet en søn efter MD scanningen (vand i bughulen), er gravid igen og er ude af stand til at fatte hvor frygteligt det ville være at miste en gang mere.
Knus og varme tanker - Hanne9999

Grønlandsposten sagde ...

Træk stikket ud, hold pauseknappen nede og tag stopknappen med samtidig. Og hold det så længe du har brug for det. Kan slet ikke forstå, hvorfor du skal igennem alt dette. Håbede hele dagen i går at der kom gode nyheder, men frygtede netop dette indlæg.

Drømte i nat, at du kom forbi til en kop kaffe og nogle trøstende ord. I virkelighedens verden må du dog nøjes med et cyber-kram. Ved godt at det ikke hjælper på smerten, men du skal i det mindste vide, at jeg tænker på dig og din familie.

Anonym sagde ...

Alle mine tanker er hos dig og din familie. Det gør mig helt ubeskriveligt ondt og ord er forræderiske.

Anonym sagde ...

Kære Helle

Kiggede lige forbi din blog og mødte den dårlige nyhed. Hvor er jeg bare ked af det på jeres vegne. Kan slet ikke finde ord...

Knus og tanker
Jette

Anni Albæk sagde ...

......hvad skal jeg sige....vil så gerne sige et magisk ord, der kan gøre alt godt igen, men det findes ikke. Slet ikke.....

tænker på jer

Anonym sagde ...

Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan du har det idag, igår og imorgen. Nu var du lige på vej igen. Ikke væk fra sorgen, men lidt lettere i sorgen på grund af håbet der voksede i din mave. Og nu (indtil videre) er det der ikke mere. Endnu en sorg oveni sorgen.

Ej altså...... Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg har hele tiden gået rundt med en følelse af at sådan nogen som os da er fredet når vi nu har været igennem det vi har været igennem. Der må alstå være sket en fejl et eller andet sted i "systemet"...

Ville bare sige at jeg tænker på dig majsen.....

Knus og kram fra Jeanette (Irma)

Majsen sagde ...

Bitten: Den var go til mig din tirsdags tanke.

Hanne: Det gør mig ondt, at også du har prøvet at miste. Vi er alt for mange. Jeg ønsker dig alt mulig godt med det nye liv i maven. Heldigvis rammes kun et fåtal af min skæbne, så det skal nok gå fint for dig.

Grønland: Stikket er ude indtil efter sommerferien. Det skal nok blive godt. Kunne have været rart med den kop kaffe. Vi må gøre det en anden gang når du er i området. Jeg tror nemlig ikke lige, at jeg kommer på dine kanter sådan foreløbig :-)

Frederikke: Tak :-)

Kære Jette: Ja jeg har ikke lige fået meldt ud til alle jer andre. Min telefon gik nemlig i stykker og den nye har ikke fået numre med over, så lidt lost. Men håber vi snart ses sammen med Y og Lene. Knus.

AnniLouise: Desværre er der ingen magiske ting der virker. Men håber at andre ting vil finde vej til mig. Der må være en mening, selvom den er svær at få øje på.

Jeanette: Ja præcis - man føler sig fredet. Jeg har dog ikke følt mig 100% fredet, da mine går til i maven og ikke udenfor. Dog er det lykkeds at "producere" en sund og rask dreng på 3½ år, så vi kan jo godt. Ved bare ikke hvorfor det hele stejler sådan for os nu. Det føles godt nok urimeligt.

Din omsorg er så stor. Tusind tak Jeanette. Knus til dig og maler et stort glad smil på din bulende mave.

Bambi72 sagde ...

Puha Majsen.... Hvor ville jeg dog ønske at jeg kunne tage dig/jer ind til mig og kramme jer, rigtig rigtig længe og fylde jer med kærlighed... Og suge al smerten ud af jer, hvis det kunne hjælpe... Og det med viden om at det bare ikke kan hjælpe....

Ord bliver alt for fattige nu... Og der triller en tåre ned af min kind. I har min dybeste medfølelse...

Krammer
Arduinna